Textilia, der leverer tekstil- og vaskeserviceløsninger, havde et stærkt udgangspunkt, fordi virksomheden allerede har stort fokus på sine værdikæder og har arbejdet med en kortlægning af dem. Virksomheden havde allerede lavet en dobbelt væsentlighedsanalyse og har et klimaregnskab.  

”Vores dobbeltvæsentlighedsanalyse gav os en forståelse af, at biodiversitet kunne være relevant – og den pegede også på områder, vi vidste, vi skulle vide mere om. I en dobbeltvæsentlighedsanalyse lærer man, at man både skal se på virksomhedens egen påvirkning og ud fra en finansiel risiko – og de to perspektiver, kunne vi også meget direkte bruge i forhold til biodiversitet,” fortæller Ida Stokkebye Rueskov, koncern ESG-chef, Textilia. Hun fortsætter:  

”Også klimaregnskabet – og især indsigterne fra Scope 3 – har givet os bedre forståelse for vores store råvareindkøb, og hvor de største aftryk ligger. Potentielt også for biodiversitet.” 

Samtidig trak virksomheden på eksisterende screeningsarbejde fra menneskerettighedsområdet, hvor Textilia allerede havde identificeret højrisikoområder og centrale leverandørlande. Den viden om typiske risikoområder og indsigter i leverandørlande, kunne overføres næsten én til én 

”At vi allerede havde lavet leverandør-, regions- og landescreeninger gjorde det meget lettere. Vi vidste, hvor der var høj risiko på andre parametre – og det hjalp os metodisk, da vi skulle se på biodiversitet,” forklarer Ida Stokkebye Rueskov.  

Møbelproducenten Kvist Industries valgte at fokusere på læder, selvom træ er et vigtigt materiale både for produktionen og i forhold til påvirkning af biodiversitet. Adgang til data og informationer var afgørende for valget.

Hos møbelvirksomheden Kvist Industries var det egentlig oplagt, at træ skulle være omdrejningspunktet for virksomhedens analyse af og handlingsplan for biodiversitet. Træ er møbelproducentens primære materiale, men det er også en råvare, der hører under EU’s skovrydningsforordning (EUDR). EUDR kommer bl.a. til at medføre, at Kvist Industries forventer at få adgang til meget mere og bedre data om træets oprindelse herunder mere nøjagtige lokationer.   

Hos Kvist Industries var vurderingen derfor, at det giver mening at vente på det datagrundlag i stedet for at bruge en masse energi på selv at drive det frem.  

“Der er ingen tvivl om, at træ er vigtigt materialet at kigge på ift. biodiversitet, men lige nu venter vi på, at der kommer bedre og mere valide data gennem EUDR,” forklarer Santa Staškeviča, Group Sustainability and Business Development Manager hos Kvist Industries. 

Overblik på baggrund af eksisterende data og viden 
Kvist Industries besluttede at gøre træ til et sekundært fokus og i stedet tage fat på andre materialer, hvor der var mulighed for at finde informationer og data fra leverandørledet at arbejde videre med.  

Kvist Industries dannede sig et overblik over anvendte materialer i virksomheden. Udgangspunktet var virksomhedens klimaregnskab, livscyklusanalyser (LCA) og indkøbsdata. Det blev tilsat medarbejdernes grundige viden om virksomheden og en konkret brainstorm om materialer. Overblikket blev holdt op imod en liste fra Science Based Targets for Nature over materialer med stor påvirkning på biodiversitet (listen finder du her), og det både bekræftede og udfordrede Santa og hendes kollegers antagelser.  
 
“Bare det at få listet materialerne og se listen over højrisiko-råvarer gjorde os klogere på, hvor meget vi egentlig påvirker biodiversitet gennem vores materialevalg,” fortæller Santa Staškeviča. 

Gør opgaven håndgribelig 
I overblikket trådte et materiale tydeligt frem: læder. Det gik igen på tværs af flere produktlinjer og leverandører. Læder udgør også en betydelig post i virksomhedens indkøb, og materialet har afgørende forretningsmæssig betydning. Derfor blev det besluttet at gøre læder til omdrejningspunkt i biodiversitetsanalysen – og fokus blev derefter indsnævret yderligere til tre nøgleleverandører og tre udvalgte lædervarianter.  

Først gav den skarpe afgrænsning anledning til bekymringer i teamet, for hvad med alle de andre materialer? Og hvad nu, hvis de overså noget? Men det blev klart, at et afgrænsende fokus var nødvendigt for at gøre opgaven håndgribelig og skabe mulighed for reelle resultater. 
 
“Da vi først erkendte, at det her ikke skulle være en biodiversitetshandlingsplan for hele Kvist Industries, men en handlingsplan for læder, faldt der ro på. Vi har ikke fravalgt noget, men valgt et fokus her og nu. De andre materialer tager vi fat på, når det giver mening. Det vigtigste er at komme i gang og gøre det konkret. Vi kan altid bygge videre og tage fat på mere, i takt med at datagrundlaget bliver stærkere,” forklarer Santa Staškeviča.  

Møbelproducenten Kvist Industries udvalgte tre læderleverandører
Formålet var at gøre opgaven overskuelig og samtidig fokusere på leverandører, der

• havde et eksisterende fokus på bæredygtighed
• var forretningskritiske for Kvist Industries

Kortlægningen blev udført så detaljeret som datagrundlaget tillod
Hvis præcise lokationer for aktiviteterne ikke kunne identificeres, valgte de at arbejde videre med et mere overordnet geografisk område.  
Hele værdikæden blev optegnet fra

• opdræt af kvæg
•  slagteri
• garveri
• distribution

Kortene indeholdt

• indtegnede geografiske områder
• markeringer af sandsynlige aktivitetszoner
• farvekodning for hver aktivitet
• cirkler, der indikerer sandsynlige områder for, hvor aktiviteten foregår. Fx hvor opdræt af kvæg er sandsynligt i forhold til beliggenheden af et slagteri

Kvist Industries, som fremstiller møbler, oplevede generelt, at deres leverandører var åbne og positive over for en dialog om biodiversitet og var nysgerrige efter at forstå, hvilke informationer Kvist Industries efterspurgte. Flere var selv begyndt at forholde sig til biodiversitet, og dialogen blev derfor ikke kun et spørgsmål om at få data, men også en mulighed for at lære og dele viden begge veje.

“Flere af leverandørerne syntes, det var ret interessant – og det passede meget godt ind i noget, de måske selv gik og overvejede. På den måde kunne vi slå kræfterne sammen, for i praksis sad vi jo og analyserede deres værdikæde og gjorde også et stykke arbejde for dem,” siger Stine Bro Lund Julius, sustainability specialist, Kvist.

I dialogen gjorde Kvist Industriessig umage med at være tydelig om formålet med spørgsmålene og forklare, at de ikke efterspurgte detaljerede eller forretningsfølsomme oplysninger. Det var vigtigt for dem at vise respekt for leverandørernes forretning og de begrænsninger, der kan være forbundet med transparens i komplekse værdikæder

“Vi var meget klare om, at vi ikke var interesserede i konkrete virksomhedsnavne, adresser eller den slags. Ved nogle af aktiviteterne var det tætteste, vi kunne komme på en lokalitet på lande-niveau,” fortæller Stine Bro Lund Julius.

Gik videre med tilgængelig viden
Kvist Industries erfarede også, at ikke nogle leverandører havde lyst til at dele viden og oplysninger om deres forsyningskæde. Men de valgte ikke at lade sig slå ud af det, og i stedet gå videre med den tilgængelige viden og med andre leverandører.

“Der kan være mange årsager til, at en leverandør ikke deler oplysninger og data, og vi skal selvfølgelig være åbne over for deres bevæggrunde. Men det er også klart, at hvis vi alle skal videre med at nedbringe presset på biodiversitet, så er der noget viden om forsyningskæder og geografi, vi er nødt til at dele i højere grad,” siger Stine Bro Lund Julius.

Textilia, som leverer tekstil- og vaskeserviceløsninger, valgte en enkel, men effektiv tilgang: en kortlægning i tre lag, der strakte sig fra egne driftssteder til de råvarer, der ligger længst ude i værdikæden. Den systematiske metode gav en god indikation af, hvor risikoen er størst og hvor virksomheden skulle sætte ind.

Kortlægningen blev gennemført i tre lag

• Egne lokationer
• Leverandørleddet
• Råvareniveauet 

Kortlægningen tog udgangspunkt i de informationer, Textilia allerede havde. De kontaktede ikke leverandører direkte i processen; virksomheden brugte sin eksisterende indkøbsviden og de geografiske informationer, som allerede fandtes i organisationens due diligence arbejde og kortlægninger. Herefter blev data lagt ind i WWF’s Risk Filter.  

”Der var nogle informationer om råvarernes oprindelse, som vi ikke havde. Men vi kom langt med at kombinere vores viden med informationsøgninger på, hvor disse råvarer typisk produceres. De indsigter kunne vi bruge til at få et indikativt billede af risici, som kunne guide os i prioriteringen af vores fremtidige indsatser. Man kan sagtens komme langt uden af vide alting på forhånd,” siger Andreas Klinkby Mansa, ESG-projektleder, Textilia. 

Overlappende højrisiko
Kortlægningen viste hurtigt, at bomuld var et tydeligt fokuspunkt. Flere af de lande, hvor Textilia traditionelt får tekstiler fra, fremstod som højrisikoområder i et biodiversitetsperspektiv. Det stemte overens med virksomhedens erfaringer fra andre typer af risikovurderinger. 

"Når vi tog vores kortlægning af menneskerettigheder og klimaricisi og sammenlignede med biodiversitet, kunne vi se at der var overlap. Og når vi allerede har dialoger med leverandører om de sociale- og miljømæssige forhold, vil det give rigtig god mening også at begynde at tale med dem om biodiversitet og dykke længere ned i udfordringerne for at forstå det bedre,” forklarer Ida Stokkebye Rueskov, Koncern ESG-chef, Textilia.  

Sideløbende var mikroplast også et tema, fordi det knytter sig direkte til Textilias drift og vaskeriernes udledninger. Men det blev klart i kortlægningen, at der skal andre værktøjer til at måle den mere lokale påvirkning end Textilia havde til rådighed via DI’s biodiversitetsguide.  

Hos slik- og chokoladeproducenten Toms Gruppen var udgangspunktet, at virksomheden allerede stod med et godt overblik over værdikæden og havde informationer om leverandører og råvarer på landeniveau. Mille Guldberg Jensen, sustainability manager hos Toms Gruppen, indsnævrede fokus til råvareleddet for at gøre analysearbejdet mere håndterbart. Undervejs var hun meget bevidst om, at analysen foregik på et overordnet niveau, fordi ikke alle detaljer eller nøjagtige data var tilgængelige. 

Værktøjerne fra SBTN og WWF fungerede godt som screening af virksomhedens mulige påvirkning og afhængighed af biodiversitet. Men der var også eksempler på, at det var svært at oversætte mellem værktøjerne, fordi de bruger forskellige begreber og kategorier – og uden biologfaglighed kan det være uklart, om man kobler fx  en presfaktor fra SBTN rigtigt ind i WWF-filterets logik. Og Mille oplevede også, at det nogle gange var svært at få nuancer med.

”Flere steder i processen har det været nødvendigt at arbejde med antagelser og lave subjektive vurderinger. Derfor var det meget afgørende for os at dokumentere metode, kilder og begrundelser løbende, så vores vurdering er transparant. Og at den kan efterprøves eller gentages af andre end mig. Så jeg har sørget for at notere alle valg og begrundelser ned undervejs,” siger Mille Guldberg Jensen.

Eksempler på noter:

• Hvilken kilde er brugt?
• Hvad er antaget (og hvad ved vi ikke)?
• Hvorfor er noget vurderet højt/lavt?
• Hvor mangler nuancer (fx en samlet kategori for en råvare eller en branche, som kan indeholde store forskelle)?