Bæredygtighed i asiatiske værdikæder

En af de mest almindelige udfordringer er, at kendskabet til ESG og bæredygtighed som begreber ofte er lavere i Asien end i Danmark. 

FN’s verdensmål er ikke en del af den generelle uddannelses- og forretningsdiskurs, og personer i erhvervs- eller produktionssektoren har måske aldrig hørt udtrykket ESG før. 

Vigtigheden af at reducere luft- og vandforurening, bekæmpe børnearbejde og betale anstændige lønninger er naturligvis velkendte problemstillinger, men de bliver ikke nødvendigvis opfattet som en del af ESG-arbejdet. Derfor bør danske virksomheder ikke antage, at leverandører i Asien og andre partnere kender de samme bæredygtighedstermer. Start i stedet dialogen med at sikre en fælles forståelse af den vigtigste terminologi. Hvis målet alene er at tale om CO2-udledning, kan det derfor være mere effektivt at undgå ESG-begrebet og i stedet kun tage udgangspunkt i CO2-udledning.

3 råd til bedre dialog om ESG med leverandører i Asien 

1. Få indsigt i den aktuelle status for din leverandørs ESG-arbejde 
2. Tag udgangspunkt i konkrete emner som CO2, arbejdsvilkår eller produktdata.
3. Skab et fælles sprog, før I går videre til krav og opfølgning. 

Overarbejde er en af de mest almindelige problemstillinger i asiatiske forsyningskæder. En væsentlig forklaring er, at mange arbejdere i produktionssektoren er migranter, som midlertidigt er flyttet til en fabrik udelukkende for at arbejde. De kommer ofte fra andre dele af landet eller fra udlandet, har efterladt familien i hjemregionen og bor typisk i større sovesale stillet til rådighed af fabrikken. 

Migrantarbejdere ønsker ofte at sende så mange penge hjem som muligt og vil derfor gerne arbejde overtid. Da de udelukkende er på fabrikken, erstatter overarbejde ikke tid med familien. Det gør det almindeligt, at arbejdere selv beder om at arbejde mere, end det er tilladt inden for internationale rammer og lokal lovgivning. Som enkelt europæisk kunde er det derfor svært at ændre denne praksis for en hel branche eller region. 

Når man taler om overarbejde med leverandører, er det vigtigt at tage udgangspunkt i lokale regler og konkrete problematikker, for eksempel risikoen for alvorlige ulykker, hvis trætte medarbejdere betjener tunge maskiner. Samtidig bør man se på situationen mere holistisk end kun gennem arbejdstimer. Kvaliteten af sovesale og kantiner påvirker for eksempel migrantarbejdernes velfærd, og sociale projekter, der støtter deres børn i hjemregionen, kan være en relevant måde at forbedre de generelle sociale forhold på, f.eks. projekter, der i skoleferierne lader børnene besøge de byer, hvor forældrene arbejder. 

3 råd til dialog om overarbejde med leverandører i Asien 

1. Undgå kun at måle på arbejdstimer uden at forstå de lokale forhold.
2. Tal om sikkerhed, trivsel og levevilkår – ikke kun compliance.
3. Vurder også forholdene omkring sovesale, kantiner og familiemæssige konsekvenser. 

Mange emissionsreducerende initiativer i Danmark handler om at mindske flyrejser, slukke lyset i bygninger og reducere medarbejderes bilkørsel til kontoret. For fabriksvirksomheder i Asien ser emissionsstrukturen ofte anderledes ud. I store dele af Asien er højt energiforbrug til gamle produktionsmaskiner og aircondition i kontorer for eksempel en væsentlig udfordring. Køling er typisk mere energikrævende end opvarmning, og med stigende temperaturer vil energiforbruget sandsynligvis stige yderligere. 

Emissioner fra medarbejderpendling er ofte mindre betydningsfulde i Asien, fordi mange arbejdere enten bor tæt på arbejdspladsen eller bruger scootere frem for biler. Det betyder, at danske virksomheder ikke ukritisk kan overføre deres egne prioriteter for klimaarbejdet til asiatiske leverandører og leverandørkæder i Asien. 

Danske virksomheder arbejder ofte struktureret med at reducere drivhusgasemissioner, blandt andet gennem baselines, reduktionsestimater, ROI-beregninger (Return of Investment) og implementeringsplaner. I Asien er det mere almindeligt, at fabrikker gennemfører initiativer uden samme strukturerede tilgang. De kan for eksempel have skiftet til LED-lys eller installeret solcellepaneler for at spare penge, uden at have konkrete estimater for emissionsreduktionerne. 

Det kan skabe udfordringer, når der skal beregnes baselines og udarbejdes udviklingsplaner. Derfor kan det være værdifuldt for begge parter, at leverandører bliver introduceret til ‘best practice’ og mere strukturerede tilgange til bæredygtighedsarbejdet. 

Donationer er fortsat meget vigtige i mange mindre økonomisk udviklede lande, hvor udfordringer som fattigdom, manglende uddannelse og svage sociale sikkerhedsnet fylder meget. Derfor ser mange virksomheder i Asien sådanne CSR-initiativer som deres vigtigste sociale bidrag, mens europæiske virksomheder typisk er mere fokuserede på information om arbejdsvilkår på leverandørens fabrikker.  

Undersøg mulighederne for at skabe en win-win: Kan din leverandør eller partner bruge donationer til at støtte initiativer, der også er vigtige for din virksomhed? 

Det kan for eksempel være lokale skoler for fabriksmedarbejdernes børn eller projekter inden for biodiversitet.  

Inden for medarbejdersundhed, sikkerhed og produktsikkerhed er leverandører ofte vant til at arbejde gennem adfærdskodekser, certificeringer og standarder. Derfor vil mange forsøge at håndtere nye ESG-krav i de samme compliance-strukturer. De kan for eksempel bede om en tjekliste eller en oversigt over certifikater, der skal være på plads for at leve op til virksomhedens krav. 

Reduktion af drivhusgasemissioner over tid bør imidlertid ikke behandles som en ren compliance-opgave, men som en præstationsforbedring, der kræver en ny måde at tænke og arbejde på. Samtidig opfatter underleverandører ofte deres ansvar for adfærdskodekser som begrænset til deres egne interne aktiviteter og ser det ikke nødvendigvis som deres opgave at sikre, at deres egne underleverandører også lever op til kravene.

En del af virksomhedens ESG-strategi bør handle om, hvordan arbejdet organiseres:

Skal opgaven løses internt, eller skal der bruges konsulenter og samarbejdspartner? Hvis I vælger at håndtere samarbejdet med asiatiske leverandører internt, er det vigtigt at være forberedt på kulturelle forskelle og sætte sig ind i det lokale ESG-landskab. Det kan styrke samarbejdet og understøtte langsigtede partnerskaber. 

Hvis I vælger at bruge eksterne eksperter til at facilitere samarbejdet med asiatiske leverandører, er det vigtigt at sikre, at de har stærk lokal viden om ESG i Kina og bæredygtighed i Asien. Eksperter, der arbejder lokalt i leverandørens område, har typisk større indsigt i sprog, lovgivning og konkrete udfordringer, hvilket kan være en stor fordel i dialogen. Relevante eksperter kan blandt andet være organisationer, der arbejder med ISO-certificeringer eller adfærdskodekser gennem partnere som Sedex.

DI har lokale kontorer, som kan hjælpe.