Vi rådgiver dig

Hvad er due diligence, og hvad betyder det for din virksomhed?

Due diligence er en løbende proces, hvor virksomheden identificerer, forebygger, håndterer og forklarer negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund.

For danske virksomheder med internationale kunder eller leverandører kan due diligence blive relevant både gennem EU-regler og gennem krav fra kunder, investorer og samarbejdspartnere.

Mange danske virksomheder kan blive mødt af krav fra kunder, investorer eller samarbejdspartnere, særligt hvis de indgår i internationale værdikæder. Derfor er due diligence både et spørgsmål om regler og risikostyring, men også adgang til markeder.

Hvad er due diligence?

Due diligence er en proces, hvor virksomheder identificerer, forebygger, mindsker og redegør for deres indvirkning på det omkringliggende samfund og sikrer oprejsning, når det er relevant.

Due diligence processen omfatter seks trin, der giver virksomheder mulighed for at arbejde metodisk med at vurdere og håndtere risici og påvirkning på menneskerettigheder, klima og miljø, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester, både i virksomhedens egen drift og i værdikæden.

Målet er at forhindre og håndtere eventuelle negative påvirkninger af virksomhedens omverden, der kan opstå som følge af virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester.

Due diligence er en dynamisk og kontinuerlig proces, der kræver tilpasning i den enkelte virksomhed; der findes ikke en standardløsning, der passer til alle.

Kort fortalt: Det skal du vide

  • Due diligence er en løbende proces, ikke en engangsøvelse.
  • CSDDD gælder direkte for meget store virksomheder.
  • Mindre virksomheder kan blive indirekte ramt gennem kundekrav.
  • Start med de største risici i værdikæden.

Menneskerettigheder og erhvervsliv

Begrebet due diligence har sin oprindelse i  FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP) og er en del af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (OECD MNE Guidelines). En række europæiske lande har allerede indført due diligence lovgivning, eksempelvis Tyskland, Frankrig og Holland.

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder er en ramme for ansvarlig adfærd, der indeholder principper for staters beskyttelse af menneskerettigheder og virksomheders ansvar for at respektere disse. Retningslinjerne består af de vejledende principper, som blev vedtaget i 2011, og er bygget op omkring tre søjler:

  1. Statens pligt til at beskytte mod krænkelser
  2. Virksomhedens pligt til at respektere rettighederne
  3. Adgang til effektive klageinstanser

EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive

Som den første samling af lande i verden har EU vedtaget et fælles regelsæt for virksomheders due diligence – det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence (CSDDD/CS3D). Direktivet gælder fra juli 2029.

Direktivet forpligter virksomheder med mere end 5.000 medarbejdere og en omsætning på over 1.5 mia. til at udføre risikobaseret due diligence for at identificere, forebygge, standse, minimere og afhjælpe negative indvirkninger op menneskerettigheder og miljø – ikke kun i egen forretning og hos datterselskaber, men også i deres globale ”aktivitetskæder”. Læs mere om CSDDD.

Som leverandør til en kunde omfattet af CSDDD kan du eksempelvis blive mødt af krav fra din kunde om at overholde et adfærdskodeks eller en handlingsplan og følge op med tredjepartkontrol. CSDDD-omfattede virksomheder kan også kræve dokumentation fra deres leverandører. En anmodning om dokumentation mm. skal baseres på et nødvendighedsprincip, og der skal tages hensyn til virksomheder med færre end 5.000 virksomheder, således at SMV’er ikke pålægges unødvendige byrder.

Hvis du allerede er i gang med due diligence, men gerne vil forbedre dit arbejde, kan du bruge Virksomhedsguidens værktøj, Ansvarlighedstjekket, der giver et overblik over dit arbejde med due diligence og inspiration til, hvordan du kan forbedre dig.

Hvem bliver påvirket?

  • Direkte omfattede virksomheder.
  • Leverandører til omfattede virksomheder.
  • SMV’er med internationale kunder.
  • Virksomheder i højrisikosektorer eller højrisikomarkeder.

Hvis din kunde er omfattet af CSDDD, kan du blive bedt om at dokumentere, hvordan din virksomhed arbejder med ansvarlig virksomhedsadfærd. Det kan for eksempel være gennem en Code of Conduct, en leverandøroversigt, en risikovurdering eller dokumentation for opfølgning. Kravene bør være proportionale med din virksomheds størrelse, rolle og risiko.

Guides og værktøjer

Due diligence i praksis | UN Global Compact Network Denmark

Denne guide er målrettet små- og mellemstore virksomheder inden for alle sektorer og har til formål at være en tilgængelig, konkret og praktisk anvendelig støtte til arbejdet med due diligence.

Guiden er udarbejdet som en del af DI-projektet ”Handelsvirksomhedernes Due Diligence” sammen med UN Global Compact Network Denmark, og er støttet af Erhvervsstyrelsen.

Find guiden her.

Due diligence på bæredygtighed | Virksomhedsguiden

På Virksomhedsguiden kan du blandt andet få en introduktion til, hvordan du kommer i gang med de 6 skridt i due diligence på bæredygtighed.

Besøg Virksomhedsguiden her. 

De 6 skridt for SMV'er

Etisk Handel Danmarks guide har til formål at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder, miljø og klima. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.

Find den her. 

IOE vejledning om implementering af due diligence i overensstemmelse med FN's principper

”A Step-by-Step Approach for Companies of All Sizes to Implement Due Diligence for Responsible Business Conduct” er udarbejdet med henblik på at hjælpe virksomheder, særligt SMV’er, med at skabe opmærksomhed omkring og øge deres due diligence indsats.

Vejledningen understøtter arbejdet med at implementere due diligence i forhold til menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP).

Find vejledningen her.

Vibeke Huge Rehfeld

Vibeke Huge Rehfeld

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3512
  • Mobil +45 6138 0409
  • E-mail vihr@di.dk

Relateret indhold