Indsats: Produktion tæt på råvarer og kunder
Logikken er konsekvent: råvarer vejer langt mindre end færdige produkter. Så snart du tilsætter ingredienser, vand og emballage, transporterer du meget mere rundt – og med tilsvarende højere fragtomkostninger og CO₂-aftryk. Orana valgte derfor tidligt at placere produktionen dér, hvor frugten og kunderne er. Det startede med en fabrik i Vietnam. Siden fulgte Egypten og Indien. Kenya og Sri Lanka bliver de næste.
Ved at have fabrikker spredt på flere kontinenter spredes risikoen også. Under Corona-pandemien fra 2020-2023 lukkede fabrikkerne ikke ned samtidig. Under den nuværende krig i Mellemøsten kan leverancer til kunder i regionen omdirigeres fra tre forskellige lokationer på verdenskortet. Risikospredning er en bevidst del af Oranas strategi.
Samtidig bliver strategien mere ambitiøs for hver ny fabrik. De kommende fabrikker i Kenya og Sri Lanka designes fra start til at være CO₂-neutrale – med solceller og vedvarende energi som en del af specifikationen, inden tegningerne er på bordet.
Resultat: Vækst, risikospredning og CO₂-reduktion
Oranas decentrale struktur betaler sig kommercielt. Lokal tilstedeværelse giver adgang til at bearbejde og vækste markeder, som ville have været svære at nå fra en central produktion i Danmark. Og en igangværende analyse af værdikæderisici peger allerede nu på, at den spredte produktionsstruktur giver robusthed over for klimahændelser, geopolitiske kriser og forsyningsforstyrrelser.
Oranas klimamål er en reduktion på 50% i CO₂-udledning per produceret enhed inden 2030 sammenlignet med 2018. De er aktuelt ca. 30-35% henne - og med flere projekter i gang er målet inden for rækkevidde.
Deres decentrale produktionsstruktur er den primære drivkraft bag reduktionen. Scope 1 og 2 - altså Oranas egne fabrikker - udgør kun en del af det samlede klimaaftryk. Den store gevinst ligger i dét, der ikke transporteres: råvarer og færdigvarer, der ikke behøver at krydse verdenskortet for at blive bearbejdet og transporteret til kunder.