ESG i Afrika: Hvad skal virksomheder vide?
Få overblik over bæredygtighed i Afrika, ESG-krav, muligheder og udfordringer for danske virksomheder og leverandørkæder.
Hvordan arbejder virksomheder med bæredygtighed i Afrika?
Når virksomheder i Afrika arbejder med bæredygtighed, sker det ofte under andre forudsætninger end i Europa. Hvor bæredygtighedsdebatten i EU i stigende grad handler om regulering, rapporteringsbyrder og forenkling, er fokus mange steder i Afrika fortsat rettet mod, hvordan bæredygtighed omsættes til konkret værdi i praksis.
Udviklingen sker dog ikke ens på tværs af kontinentet. Lande, sektorer og værdikæder befinder sig på forskellige modenhedsniveauer, og måden virksomheder arbejder med bæredygtighed på afhænger i høj grad af både lokale forhold og de krav, de møder fra internationale markeder.
Hvor langt er ESG-arbejdet i Afrika?
Afrika er ikke ét samlet marked, men et kontinent med 54 lande, der befinder sig på forskellige stadier af ESG-udviklingen. Mens nogle markeder er i gang med at indføre rapporteringskrav og bæredygtighedsstandarder, er andre stadig primært drevet af krav fra internationale kunder, investorer og udviklingspartnere.
Historisk har bæredygtighed på kontinent været tæt forbundet med udviklings- og bistandsprojekter. I dag bliver bæredygtighed i stigende grad integreret i virksomhedens forretning, værdikæder og adgang til internationale markeder.
Hvad driver ESG-udviklingen i Afrika?
Fire forhold er særligt med til at drive bæredygtighedsarbejdet i Afrika:
Krav fra internationale værdikæder og investorer
Når europæiske virksomheder skal dokumentere Scope 3-emissioner, due diligence eller sporbarhed i værdikæden, forplanter kravene sig til leverandører længere nede i kæden, som ofte ligger i Afrika. Samtidig stiller banker, investorer og udviklingsfinansieringsinstitutioner i stigende grad miljø- og sociale krav som betingelse for finansiering.
Nationale ESG-krav og rapporteringsstandarder
Flere afrikanske lande er i gang med at udvikle egne krav til bæredygtighedsrapportering, ofte med afsæt i internationale standarder som ISSB. ESG drives derfor ikke længere kun af eksportkrav, men i stigende grad også af lokale ambitioner og regulering.
Klimaforandringer og ressourceafhængighed
Mange afrikanske økonomier er tæt knyttet til landbrug, naturressourcer og klimaudsatte sektorer. Derfor mærkes konsekvenserne af klimaforandringer ofte direkte i virksomhedernes drift, forsyningskæder og produktivitet.
Energi, omkostninger og konkurrenceevne
For mange virksomheder er bæredygtighed ikke kun et spørgsmål om compliance. Høje energipriser og usikker energiforsyning gør energieffektivitet og ressourceoptimering til et forretningsmæssigt spørgsmål. Når energiforbruget reduceres, forbedres både konkurrenceevnen og klimaaftrykket.
Hvor adskiller Afrika sig fra Europa?
EU har gennem sine rapporteringskrav sat en fælles ramme for virksomheders bæredygtighedsarbejde. I Afrika ser billedet anderledes ud. Her findes ingen fælles kontinentdækkende ESG-ramme. Bæredygtighedslandskabet er i højere grad præget af nationale regler, forskellige sektorer og lokale markedsforhold. Derfor kan virksomheder møde meget forskellige krav afhængigt af land, branche og placering i værdikæden.
Store forskelle i energisystemer
Virksomhedernes energiforbrug kan være vidt forskellige afhængigt af, hvilket land de opererer i. En virksomhed med adgang til relativt grøn energiforsyning har et helt andet udgangspunkt end en virksomhed, der er afhængig af et kulbaseret elnet.
To ellers identiske fabrikker kan derfor have markant forskellige CO2-aftryk alene på grund af deres geografiske placering. Det har betydning for både rapportering, dekarbonesering og konkurrenceevne.
Bæredygtighedskrav rammer værdikæder forskelligt
Hvordan bæredygtighedskrav påvirker virksomheder, afhænger ofte af deres placering i værdikæden.
I industrien sidder afrikanske producenter ofte tæt på den internationale kunde. For eksempel kan en sydafrikansk producent af stål eller aluminium blive direkte påvirket af CBAM, fordi CO₂-aftrykket er indlejret i det produkt, der eksporteres til EU.
I landbrugs- og råvaresektoren ligger udfordringen ofte længere tilbage i værdikæden. Her handler bæredygtighed i høj grad om sporbarhed, dokumentation og adgang til primære data hos producenterne. Krav som EUDR betyder eksempelvis, at virksomheder skal kunne dokumentere råvarers oprindelse og påvise, at de ikke stammer fra afskovede områder.
Krav og regler i Afrika
Der findes ikke én fælles afrikansk ESG-lovgivning eller et kontinentdækkende regelsæt svarende til CSRD. ESG-landskabet udvikler sig i stedet gennem nationale initiativer, internationale standarder og krav fra kunder, investorer og globale værdikæder.
Flere afrikanske lande bevæger sig mod internationale rapporteringsstandarder som ISSB og GRI, men modenheden varierer betydeligt på tværs af kontinentet. Derfor skal danske virksomheder forholde sig til både det enkelte marked og den konkrete værdikæde.
ISSB og internationale rapporteringsstandarder
Den fælles retning går i stedet mod internationale standarder, særligt IFRS Foundation's ISSB-standarder, men implementeringen sker gennem nationale revisor- og standardorganer, regulatorer og børser. Hertil kommer GRI-standarderne, som i praksis er udbredte på flere afrikanske markeder — blandt andet i Sydafrika og Kenya — og ofte anvendes side om side med ISSB. Hvor ISSB tager udgangspunkt i, hvad der er finansielt væsentligt for virksomheden, er GRI bygget op om virksomhedens påvirkning på omverdenen, og de to standarder dækker dermed hver sin materialitetsvinkel.
Kenya: Gradvis implementering af ISSB
Tanzania: Formelle krav til IFRS S1 og S2
Sydafrika: Modent marked for ESG og rapportering
Sydafrika er blandt de mest modne ESG-markeder på det afrikanske kontinent. Corporate governance, bæredygtighedsrapportering og transparens har længe haft høj prioritet, blandt andet gennem Johannesburg Stock Exchanges arbejde med sustainability disclosure.
Sydafrika har desuden indført en CO₂-afgift, som sætter en pris på virksomhedernes udledninger. Afgiften stiger frem mod 2030 og giver virksomheder et økonomisk incitament til at reducere deres klimaaftryk. For eksport til EU kan afgiften samtidig være relevant i forbindelse med CBAM.
Hvor langt er Afrika med ESG?
Det er vanskeligt at beskrive ESG-udviklingen i Afrika som én samlet tendens. Nogle markeder er relativt langt fremme med rapporteringsstandarder, klimakrav og governance, mens andre fortsat primært drives af forventninger fra internationale kunder, investorer og udviklingspartnere.
For danske virksomheder betyder det, at ESG-risici og -muligheder bør vurderes ud fra det konkrete land, den enkelte sektor og den specifikke værdikæde frem for ud fra en samlet afrikansk tilgang.
Hvordan påvirker energimixet virksomhedernes klimaaftryk?
Energimixet varierer betydeligt på tværs af Afrika. For virksomheder kan det have stor betydning for klimaaftryk, rapportering og mulighederne for at reducere udledninger.
Kenya: Lavere Scope 2-aftryk gennem vedvarende energi
Sydafrika: Højere klimaaftryk fra kulbaseret elproduktion
Hvad betyder elmixet for danske virksomheder?
Hvad er de største udfordringer?
Der er særligt fire udfordringer, som går igen på tværs af markeder og sektorer.
- Begrænset ESG-kapacitet hos leverandører. Særligt SMV'er mangler kompetencerne, data og systemer til at leve op til kravene.
- Mangelfuld dataindsamling. Behov for primær data frem for estimater og lav digital infrastruktur hos virksomheder, kritisk for scope 3 i fragmenterede værdikæder.
- Store forskelle mellem lande. Fragmenteringen i regler og tempo gør compliance kompleks på tværs af markeder.
- Manglende kendskab til EU-krav samt overlappende krav fra flere verdensdele.
For virksomheder med begrænsede ressourcer og smalle marginer kan summen af krav blive en væsentlig administrativ byrde. Udfordringen er derfor ikke kun at forstå det enkelte regelsæt, men at finde en måde at håndtere flere forskellige krav uden at gøre forretningen unødigt kompleks.
Hvilke muligheder skaber bæredygtighed?
Udfordringerne er betydelige, men bæredygtighed skaber også konkrete forretningsmuligheder for danske virksomheder på de afrikanske markeder.
- Projektfinansiering og impact-investeringer: Grøn finansiering, blended finance og Development Finance Institutions kan åbne adgang til kapital for bæredygtige projekter — ofte på vilkår, der ikke nødvendigvis er tilgængelige for mere konventionelle projekter. For danske virksomheder kan det skabe nye muligheder for at udvikle projekter og partnerskaber inden for blandt andet energi, vand og grøn industri.
- Klimatilpasning: Klimaforandringerne skaber et stigende behov for løsninger, der kan gøre virksomheder og samfund mere modstandsdygtige.
Det gælder blandt andet inden for vandforvaltning, energieffektivitet, klimatilpasset infrastruktur og mere modstandsdygtigt landbrug. Her kan danske virksomheder med teknologi, løsninger og knowhow finde nye markedsmuligheder.
- Supply chain-resiliens: Arbejdet med bæredygtighed kan også give virksomheder en bedre forståelse af deres egne værdikæder. Når virksomheder begynder at kortlægge leverandører, indsamle data og identificere risici, får de samtidig bedre mulighed for at opdage sårbarheder og styrke forsyningskæden.
- Markedsadgang og first-mover-fordel: Virksomheder, der kan levere pålidelig, sporbar og relevant dokumentation, kan stå stærkere i konkurrencen om internationale kunder.
Hvad skal danske virksomheder være særligt opmærksomme på?
1. Tilpas og forstå den lokale kontekst
Kortlæg værdikæden
3. Se ikke Afrika som ét marked
4. Investér i leverandørudvikling
FAQ
Hvilke afrikanske lande er længst fremme med ESG?
Sydafrika, Kenya, Tanzania og Egypten er blandt de markeder, der er relativt langt fremme med ESG-rapportering og bæredygtighedsregulering.
Er ESG et konkurrenceparameter i Afrika?
Ja, særligt for virksomheder i internationale værdikæder, hvor dokumentation af klimaaftryk og bæredygtighed kan være afgørende for markedsadgang.
Hvordan påvirker ESG-krav industri og landbrug forskelligt i Afrika?
ESG-krav rammer ikke alle værdikæder på samme måde. I industrien sidder den afrikanske producent ofte tæt på den internationale kunde. En producent af eksempelvis stål eller aluminium kan derfor blive direkte påvirket af krav til dokumentation af produkternes CO₂-aftryk gennem regler som CBAM.
I landbrugs- og råvaresektoren ligger udfordringen ofte længere tilbage i værdikæden. Her handler bæredygtighed i høj grad om sporbarhed, arealanvendelse og adgang til primære data hos producenterne. Krav som EUDR betyder eksempelvis, at virksomheder skal kunne dokumentere råvarers oprindelse og påvise, at de ikke stammer fra afskovede områder.
Fælles for begge sektorer er, at kravene ofte kommer fra internationale kunder, men hvordan de påvirker virksomhederne, afhænger af sektor, produkt og placering i værdikæden.
Læs mere om CBAM her.
Læs mere om EUDR her.
Hvilke ESG-data kan man forvente fra afrikanske leverandører?
Det afhænger af land, sektor og virksomhedens størrelse. Store virksomheder har ofte mere strukturerede systemer, mens mindre leverandører kan have behov for støtte til dataindsamling.
Hvordan arbejder virksomheder i Afrika konkret med bæredygtighed?
Bæredygtighed handler mange steder ikke kun om rapportering, men også om produktivitet og konkurrenceevne. Et eksempel er Kenya Association of Manufacturers (KAM), som arbejder med energieffektivitet og bæredygtig produktion gennem blandt andet Centre for Energy Efficiency & Conservation.
Her kobles bæredygtighed direkte til virksomheders energiforbrug, omkostninger og konkurrenceevne. For mange virksomheder er arbejdet med ESG derfor lige så meget en forretningsmæssig mulighed som en compliance-opgave.
Hvad må en CSRD-omfattet virksomhed kræve af sine afrikanske leverandører?
I praksis betyder det, at danske virksomheder typisk kan efterspørge oplysninger om eksempelvis:
- Klimadata, herunder energiforbrug og drivhusgasudledninger.
- Arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed.
- Menneskerettighedsforhold og ansvarlig virksomhedsadfærd.
- Oplysninger om sporbarhed og risici i værdikæden.
Omfanget bør dog afspejle leverandørens størrelse, modenhed og rolle i værdikæden. Mange afrikanske leverandører er stadig ved at opbygge ESG-kompetencer og datasystemer, og derfor kan arbejdet ofte med fordel ske gradvist og i tæt dialog frem for gennem omfattende spørgeskemaer.
Læs mere om CSRD her.
Læs mere om value chain cap her.
Hvad er Sustainable African Value Chain Initiative (SAVI)?
Sustainable African Value Chain Initiative (SAVI) er Dansk Industris værdikædeprogram i Sydafrika, Kenya, Ghana og Tanzania. Programmet er støttet af Udenrigsministeriet og har til formål at styrke afrikanske virksomheders integration i globale værdikæder.
Gennem SAVI tilbyder DI og lokale partnere støtte inden for blandt andet ESG-rapportering, dekarbonisering, vandeffektivitet, EUDR og værdikædesamarbejder. Programmet hjælper virksomheder med at reducere klimaaftryk, styrke dokumentation og opbygge de kompetencer, som internationale kunder i stigende grad efterspørger.
For danske virksomheder kan SAVI samtidig være en mulighed for at styrke bæredygtighedsarbejdet hos afrikanske leverandører og skabe mere robuste værdikæder.
Læs mere om SAVI her.
Hvordan kan DI hjælpe i Afrika?
DI arbejder med virksomheder og erhvervsorganisationer om blandt andet ESG, EUDR, vandforvaltning og dekarbonisering gennem SAVI og andre partnerskaber.
