Vi rådgiver dig

Frygt for greenwashing afløst af handlekraft

Usikkerhed om regler og frygten for greenwashing fylder hos mange virksomheder, viste spørgsmål og kommentarer fra deltagerne på kurset Kommunikér troværdigt om bæredygtighed. De gik derfra med handlekraft, konkrete værktøjer, viden og tryghed til at navigere i regler, dokumentation og forventninger.

Hvordan fortæller vi om vores grønne tiltag uden at risikere greenwashing? Hvornår er dokumentationen god nok – og er der forskel på, hvad vi må sige i vores ESG-rapport og i vores markedsføring? Det er nogle af de spørgsmål, mange virksomheder stiller sig, når de vil kommunikere om bæredygtighed til kunder og samarbejdspartnere.

Mit vigtigste takeaway er: Do Stuff – Tell People. Uden unødvendige miljø-buzzwords, der kræver dokumentation for påstanden. Jesper Rosenlund, Marketing Manager i TERREPOWER

På kurset Kommunikér troværdigt om bæredygtighed blev spørgsmålene omsat til konkret viden og praktiske redskaber. Her deltog en række virksomheder fra forskellige brancher, for at få overblik, indsigt og kompetencerne til at kommunikere om bæredygtighed på en lovlig og troværdig måde – og undgå fejl, der kan skade både forretning og omdømme.

-  Jeg har længe vidst, at jeg burde forholde mig mere proaktivt til, hvordan jeg håndterer brugen af de mange ’grønne’ ord – men jeg har udskudt det, indtil den gode mulighed hos DI bød sig fortæller Line Kapella Idziak, Head of Marketing i Nordisk Profil.

Samme motivation genkender kursusdeltager Merete Jensen:

- Det er et emne, der diskuteres meget lige nu. Vi ville gerne undgå at komme i problemer i forhold til hele greenwashing-debatten og have mere troværdighed omkring de ting, vi kommunikerer ud.

De største udfordringer

Frygten for greenwashing og usikkerheden om reglerne fylder hos mange virksomheder. Det kom tydeligt frem i de mange spørgsmål og diskussioner på dagen: Hvornår er dokumentationen tilstrækkelig? Hvor går grænsen mellem kommunikation og markedsføring? Og findes der andre begreber, vi kan bruge?

- Det var tydeligt, at mange af os står med de samme spørgsmål og udfordringer: Hvad kan vi tillade os at skrive? Hvor går grænsen? Og hvad er egentlig op og ned i det store bæredygtige landskab? Forklarer Line Kapella Idziak

Fra paragraffer til praksis

På dagen gav advokat Heidi Højmark Helveg deltagerne indblik i det juridiske landskab, mens kommunikationsekspert Christina Blak satte fokus på, hvordan budskaber kan gøres konkrete og troværdige i praksis.

Det satte gang i en række diskussioner – om alt fra brugen af ord som klimavenlig og ansvarlig til større spørgsmål om gennemsnit, sammenligninger, dokumentationskrav og hvilke platforme der egentlig tæller som markedsføring.

For mange deltagere stod én pointe særligt klart: troværdig kommunikation begynder med dokumentation.

- Mit vigtigste takeaway er: Do Stuff – Tell People. Uden unødvendige miljø-buzzwords, der kræver dokumentation for påstanden forklarer Jesper Rosenlund, Marketing Manager i Terrepower.

Større tryghed – færre faldgruber

Flere deltagere oplevede, at kurset ikke blot skabte klarhed over reglerne, men også gav ny handlekraft i hverdagen.

- Jeg gik hjem med et helt andet blik på vores kommunikation. Det har givet en masse bevidsthed om, hvad vi skal have gjort og hvordan vi kan gøre det, siger Merete Jensen.

Samme oplevelse har Line Kapella Idziak:

- Siden kurset har jeg haft langt større tryghed i at omskrive vores kommunikation, fordi jeg nu ved præcis, hvad der er tilladt, og hvad man skal være varsom med.

Sådan kommer virksomhederne videre

Selvom reglerne om grøn markedsføring kan virke komplekse, er der en vej frem. Det handler om at kende de vigtigste regler, få styr på dokumentationen – og lære at formulere budskaber, der er enkle, præcise og troværdige.

- Selvom man kan læse sig til meget, er det en stor fordel at få stoffet præsenteret direkte og i et forum, hvor man kan få dialog og feedback på egne udfordringer fortæller Line Kapella Idziak.

Vil du også kende reglerne, undgå faldgruberne og sikre at jeres grønne kommunikation både er lovlig, troværdig og strategisk forankret?

Så kan du være med, når vi afholder kurset i København den 13. november.

Læs mere og tilmeld dig

Brug for et hurtigt overblik over reglerne?

Har du brug for et hurtigt overblik, inden du dykker dybere ned i opgaven?

DI Handels guide Grøn markedsføring – Forstår du reglerne om grøn markedsføring? giver et klart billede af de vigtigste krav og faldgruber – med masser af praktiske eksempler og råd.

Læs guiden her

Christine Andresen
Skrevet af:

Christine Andresen

Relateret indhold