ESG-ordbogen

Bæredygtighed  handler om at kunne dække nutidens behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres  - en  definition fra  Brundtlandsrapporten "Vores fælles fremtid" fra 1987.  

Bæredygtig udvikling kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn balanceres. For virksomheder betyder det at integrere ansvarlighed og langsigtet værdiskabelse i forretningsstrategien. 

Business  Ethics  -  eller forretningsetik  -  handler om de etiske principper og retningslinjer, der styrer virksomhedens adfærd på markedet og i samfundet. Det dækker bl.a. områder som anti-korruption, ansvarlig ledelse, gennemsigtighed, fair konkurrence og respekt for menneskerettigheder.  

At arbejde struktureret med forretningsetik kan styrke virksomhedens omdømme, skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere og sikre overholdelse af lovgivningen. 

CBAM  er  en  EU-forordning, som lægger en pris på import af varer, der er produceret uden for EU med en høj udledning af CO2.  Formålet er at sikre, at importerede varer pålægges samme CO2-omkostninger som varer produceret i EU. 

Ordningen gælder virksomheder med årlig import af mere end 50 ton af udvalgte CO2-intensive varer som stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint, hvor toldkoder afgør omfanget. 

 Fra 1. januar 2026 indføres betalingspligt med krav om køb af CBAM-certifikater. For at importere efter 2026 skal virksomheder være autoriserede CBAM-importører. 

(Læs mere om CBAM) 

Cirkulær økonomi er en model for forbrug og produktion, der  fokuserer på en mere effektiv og intelligent brug af ressourcer ved at optimere deres udnyttelse, bevare deres værdi over længere tid, muliggøre genanvendelse og reducere affaldet. Cirkulær økonomi er en modsætning til forbrug, hvor produkter fremstilles, forbruges og derefter kasseres. 

Cirkulær økonomi påvirker alle trin i værdikæden, lige fra design og produktion til forretningsmodeller, forbrug, genbrug, og genanvendelse. Virksomheder, i samarbejde med resten af deres værdikæde, spiller en central rolle som drivkraften bag overgangen til cirkulær økonomi.  

(Læs mere om cirkulær økonomi) 

Corporate  Sustainability  Due Diligence Directive er  EU’s direktiv om bæredygtig ansvarlighed og due diligence i virksomheder. Direktivet stiller krav om, at store virksomheder aktivt foretager due diligence,  risikovurdering  og  overvågning  samt  kommunikerer om deres politikker og  initiativer og deres indvirkning på det omkringliggende samfund hvad angår  menneskerettigheder og miljø. 

Med  EU’s  Omnibuspakke I  er grænsen hævet, så CSDDD gælder for virksomheder med over 5.000 ansatte og 1,5 mia. EUR i omsætning.  Direktivet træder i kraft fra 2029  og  bidrager til øget ansvarlighed og gennemsigtighed i erhvervslivet. 

(Læs  mere om CSDDD) 

Corporate Social Responsibility – eller Corporate Responsibility – er en betegnelse for virksomheders arbejde med samfundsansvar. Dette indebærer, at virksomheder tager ansvar for sine påvirkninger på samfund, miljø og mennesker - ud over hvad lovgivningen kræver. Det kan for eksempel omfatte indsatser inden for klima, menneskerettigheder, arbejdsmiljø og anti-korruption.  

Tidligere brugtes ofte begrebet CSR generelt, mens det i de seneste år i højere grad er blevet erstattet af begrebet ESG. 

Corporate  Sustainability  Reporting  Directive  er EU’s direktiv for bæredygtighedsrapportering, som pålægger store virksomheder at rapportere om bæredygtighedsforhold som klima, miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse (ESG).

Med vedtagelsen af Omnibus I-pakken i december 2025 er grænserne for, hvilke virksomheder der er omfattet, blevet hævet markant: Fremover gælder CSRD for virksomheder med over 1.000 ansatte og 450 mio. EUR i omsætning. 

Rapportering efter CSRD skal baseres på ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som fastlægger de konkrete krav til indhold og struktur for bæredygtighedsrapportering i EU. 

Virksomheder, der ikke er direkte omfattet af CSRD, kan med fordel benytte VS-standarden (Voluntary Standard) til at strukturere deres bæredygtighedsarbejde og –rapportering.  VS tager også afsat i ESRS og gør det lettere at dokumentere arbejdet med bæredygtighed på en måde, der lever op til forventninger fra kunder, partnere, banker, mv. 

(Læs mere om CSRD) 

En dobbelt væsentlighedsanalyse er et krav for alle virksomheder, der skal rapportere efter CSRD og ESRS. Analysen hjælper virksomheder med at vurdere, hvilke bæredygtighedsområder, der er væsentlige at arbejde med og rapportere på.

Udtrykket "dobbelt væsentlighed" dækker over en vurdering af de påvirkninger, risici eller muligheder, der er på et område, på baggrund af:

• Påvirkningsvæsentlighed (impact materiality): Hvordan virksomheden påvirker samfundet, miljø og mennesker.  
• Finansiel væsentlighed (financial materiality): Hvilke bæredygtighedsforhold der har væsentlig betydning for virksomhedens indtjening, udvikling og pengestrømme.  

Hvis et emne er væsentligt fra enten det ene eller begge perspektiver, skal det indgå i rapporteringen i henhold til CSRD og ESRS. 

(Kom i gang med dobbelt væsentlighedsanalysen) 

Due Diligence er en proces, hvor virksomheder identificerer, forebygger, mindsker og redegør for deres negative påvirkning på menneskerettigheder, klima og miljø.

Processen består af seks trin, hvor virksomheder vurderer og håndterer risici og faktiske påvirkninger, der opstår gennem deres aktiviteter, produkter og tjenester - både i den direkte drift og i hele værdikæden. Formålet er at minimere og hændtere negative konsekvenser for mennesker og miljø, som virksomheden direkte eller indirekte kan forårsage, bidrage til eller være forbundet med. 

I bæredygtighedssammenhæng beskriver due diligence en løbende og struktureret indsats for ansvarlig virksomhedsadfærd. Begrebet bruges også i advokat- og finansbranchen om undersøgekser af virksomheders forhold, f.eks. ved opkøb.

Læs mere om EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive

Læs mere om due diligence i globale værdikæder for virksomheder af alle størrelser.

European Financial Reporting  Advisory  Group  er EU-Kommissionens tekniske rådgiver på området for finansiel og bæredygtighedsrapportering. EFRAG udvikler forslag til standarder for rapportering, herunder ESRS-standarderne.

I 2022 blev EFRAG Sustainability Reporting Board (EFRAG SRB) etableret som ansvarlig for arbejdet med bæredygtighedsrapportering, assisteret af den ekspertgruppe EFRAG Sustainability Reporting Techinical Expert Group (EFRAG SR TEG).

(Læs mere om  EFRAG) 

Environmental, Social og  Governance (ESG) dækker over hhv. miljø- og klimamæssige forhold (E), sociale forhold (S) samt ledelsesmæssige forhold (G).  Måling og rapportering af ESG-data er en måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på.  

Virksomheder kan anvende ESG-nøgletal som en metode til at måle og beskrive deres virksomhed på forskellige områder inden for bæredygtighed. 

ESG-nøgletal kan bl.a. omfatte: 

E:  CO₂-udledninger, ressourceforbrug, forurening, affald, miljøforhold, biodiversitet og cirkulær økonomi. 

S:  Arbejdsforhold for egne ansatte og for leverandører, påvirkning af det omkringliggende samfund og forbrugere. 

G:  Ledelse, forretningsetik, virksomhedskultur, antikorruption og politisk engagement. 

(Læs mere om  ESG) 

ESPR - Ecodesign for Sustainable Products Regulation eller Ecodesignforordningen - er EU's rammeordning for bæredygtige produkter. 

Forordningen trådte i kraft 18. juli 2024 og afløste det tidligere ecodesigndirektiv, som primært omfattede energirelaterede produkter. Med ESPR udvides anvendelsesområdet markant, så reglerne på sigt kan komme til at omfatte langt de fleste fysiske produkter på EU’s indre marked. Der er dog undtagelser, blandt andet for fødevarer, foder, lægemidler og visse forhold, der allerede er reguleret for køretøjer i anden EU-lovgivning. 

Læs mere om ecodesignforordningen. 

European  Sustainability  Reporting Standards fastlægger de standarder for miljø og klima (E), sociale forhold (S)  samt virksomhedsledelse (G), som virksomheder skal rapportere om i henhold til EU's direktiv  om  bæredygtighedsrapportering  (CSRD). ESRS er vedtaget og udarbejdet efter teknisk rådgivning fra  EFRAG. 

Standarderne bygger på internationalt anerkendte principper og er udformet i tæt samarbejde med  GRI, så virksomheder lettere kan skabe sammenhæng til global rapportering. 

(Læs mere om  ESRS) 

EU Green Deal er en politisk aftale med det overordnede mål at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050 og sikre en bæredygtig økonomisk vækst.  

Aftalen, lanceret i 2019, danner grundlag for en række aktuelle og kommende tiltag, der påvirker virksomheders rammer for bæredygtighed, klima og rapportering samt krav om due diligence i værdikæden.

EUDR - eller EU's forordning mod global skovrydning og skovforringelse - stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov. 

De omfattede produkter må kun omsættes på EU's indre marked eller eksporteres, hvis de er dokumenteret fri for skovrydning eller skovforringelse, overholder lovgivningen i producentlandet og omfattet af en erklæring med eksempelvis præcise geografiske koordinater for de jordområder, hvor varen er produceret. 

Læs mere om EUDR

EU’s Taksonomiforordning er en del af regelsættet om bæredygtig finansiering og stiller krav til virksomhederne og deres rapportering.  

Med taksonomien har man skabt et klassifikationssystem, der definerer, hvornår en investering kan karakteriseres som bæredygtig. Således kan man fremme gennemsigtighed og sammenlignelighed af bæredygtige investeringer og sikre, at der sker en gradvis overgang til en mere bæredygtig økonomi. 

(Læs mere om kravene til rapportering om bæredygtighed) 

FLR - eller EU's tvangsarbejdeforordning - forbyder alle produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde. Det gælder både produkter fremstillet i EU og i tredje lande.  Forordningen skal sikre, at virksomheder forebygger og håndterer risikoen for tvangsarbejde i værdikæden, bl.a. ved at stille krav om due diligence, gennemsigtighed og dokumentation.  

Forbuddet  mod tvangsarbejde omfatter alle virksomheder uanset størrelse, er ikke specifikt rettet mod nogen industri og forventes at få betydning især i forhold til leverandørstyring og risikokortlægning.   

Forordningen trådte i kraft i december 2024 og skal være implementeret i Danmark inden udgangen af 2027. 

Læs mere om EU's tvangsarbejdeforordning. 

Green  Claims - eller grønne anprisninger -  dækker over virksomheders udsagn om positive miljø- eller klimaeffekter ved deres produkter eller ydelser.  Ligesom for alt andet markedsføring gælder markedsføringsloven, og man skal kunne dokumentere de påstande, man fremsætter om produkter og serviceydelser. 

Greenwashing  betegner, når virksomheder fejlagtigt eller vildledende markedsfører produkter, ydelser eller indsatser som mere miljøvenlige eller bæredygtige, end de reelt er. Målet kan være at forbedre virksomhedens omdømme over for kunder, investorer eller offentligheden uden faktisk at levere dokumenterede grønne resultater.  

Greenwashing  kan underminere tilliden til bæredygtighedsarbejdet og er i fokus i både dansk og europæisk lovgivning om grøn markedsføring.

Læs mere om greenwashing 

Global Reporting Initiative (GRI) er en anerkendt international ramme for rapportering om bæredygtighed.  

GRI indeholder principper og indikatorer, som virksomheder kan bruge til at måle og redegøre for deres økonomiske, miljømæssige og sociale påvirkninger. Udviklingen af ESRS-standarderne er sket i samarbejde med GRI. 

(Læs mere om GRI) 

IRO står for Impact, Risk & Opportunity - eller på dansk: påvirkninger, risici og muligheder. Ifølge ESRS skal en virksomhed omfattet af CSRD informere om  påvirkninger, risici og muligheder  (Impact, Risk  &  Opportunity – IRO)  forbundet med ESG, herunder hvordan virksomheden påvirker sit miljø, og hvordan ESG-emner påvirker virksomheden. 

• Påvirkninger (I) er positive eller negative bæredygtighedsrelaterede påvirkninger forbundet med virksomhedens aktiviteter, som er baseret på en væsentlighedsvurdering i forhold til virksomhedens indvirkning på omverdenen.
• Risici (R) og Muligheder (O) er bæredygtighedsrelaterede finansielle risici og muligheder som følge af afhængighed af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer, som identificeres gennem en vurdering af finansiel væsentlighed. 

Livscyklusanalyse (Life  Cycle  Assessment – LCA)  er en metode til beregning af den samlede klimapåvirkning gennem et produkts samlede levetid.  En livscyklusanalyse kan hjælpe med at træffe beslutninger vedrørende miljøpåvirkning, herunder ressourceforbrug.

Ved at identificere, hvor de største miljøbelastninger opstår i et produkts livscyklus, kan analysen vejlede din virksomhed i produktinnovation, udvikling og hvor det er hensigtsmæssigt at investere, så jeres produkter, services og økonomi bliver så bæredygtig som muligt. 

OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er anbefalinger fra regeringer til virksomheder i 51 lande om ansvarlig virksomhedsadfærd.

Formålet er

• At fremme økonomisk, social og miljømæssig fremgang
• At minimere negativ påvirkning fra virksomheders aktiviteter, herunder krænkelser af menneskerettigheder, ringe arbejdsvilkår, miljøskader og korruption.

Retningslinjerne er et internationalt anerkendt sæt spilleregler for ansvarlig virksomhedsadfærd (Responsible Business Conduct, RBC), og de forudsætter, at virksomheder har due diligence på plads for løbende at identificere, forebygge og håndtere mulige negative påvirkninger på mennesker, samfund og miljø. 

(Læs mere om  OECD) 

GHG-protokollen er den førende internationale standard for opgørelse og rapportering om drivhusgasser (CO2e). Den giver virksomheder en ensartet metode til at beregne deres klimaaftryk, forstå hvilke aktiviteter der vejer tungest og sætte reduktionsmål.

• Scope 1: Direkte udledninger fra aktiviteter, virksomheden selv kontrollerer, f.eks. emissioner fra egne køretøjer og anlæg til varme- og energiproduktion. 

• Scope 2: Indirekte udledninger fra forsynet energi, herunder elektricitet og fjernvarme. 

• Scope 3: Indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde, både upstream og downstream. 

Derudover tales der om Scope  4-udledninger, som dækker udledninger undgået som følge af brugen af et bestemt produkt eller en service.

Beregn din virksomheds klimaaftryk med Klimakompasset

Kom i gang med CO2-regnskab med  Klimaklar Produktionsvirksomhed

Omnibuspakke I er en samlet EU-lovgivningspakke, vedtaget i december 2025, der forenkler kravene til bæredygtighedsrapportering og due diligence i CSRD, CSDDD og EU-Taksonomien.

Med Omnibuspakke I hæves grænserne for, hvilke virksomheder, der skal rapportere efter henholdsvis:

• CSRD omfatter nu kun virksomheder med mere end 1.000 ansatte og 450 mio. EUR i omsætning.  

• CSDDD omfatter nu kun virksomheder med mere end 5.000 ansatte og 1,5 mia. EUR i omsætning.  

Derudover medfører Omnibuspakken en række indholdsmæssige ændringer, herunder:

• Forenklede rapporteringskrav, især for CSRD, hvor rapporteringsskemaerne forenkles, og færre oplysninger skal indhentes fra værdikæden. 

• EU-taksonomien tilpasses, så størrelsesgrænserne følger CSRD, væsentlighed indføres som princip, og der kan udelades op til 10 % af omsætning, Capex og Opex fra rapporteringen, hvis disse vurderes som ikke-væsentlige. 

• Forenkling af Do-No-Significant-Harm-kriterier. 

• Virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, kan vælge at bruge VSME-standarden til frivillig bæredygtighedsrapportering.  

Omnibuspakken indebærer ændringer, der efter DI's vurdering er markante skridt i den rigtige retning for at lette rapporterings- og due diligence-byrden for danske virksomheder.

(Læs mere om  Omnibus) 

EU har med emballageforordningen (PPWR) sat en ny retning for reguleringen af emballage og dets brug. Forordningen bygger på og erstatter det gamle emballagedirektiv og træder i kraft d. 12. august 2026. Her kan du læse mere om dens krav og tiltag.

Det var særligt tre forhold, der drev ønsket om en ny forordning i forhandlingerne i 2024:

1. At harmonisere reguleringen af emballage i EU og forsøge at stoppe den fragmentering af særligt mærkningskrav, der er opstået internt blandt EU’s medlemslande
2. At sætte fornyet strøm til en markedsdrevet omstilling til en mere cirkulær økonomi
3. At knække emballageaffaldskurven, der er steget år for år

Læs mere om emballageforordningen. 

Responsible business conduct (RBC) - eller ansvarlig virksomhedsadfærd - betyder, at virksomheder handler ansvarligt og etisk i deres aktiviteter og forretningsforbindelser - herunder respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption - og arbejder aktivt for at forebygge og håndtere negative påvirkninger gennem systematisk due diligence.

Læs mere om EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive.

Læs mere om ansvarlig virksomhedsadfærd for virksomheder af alle størrelser.

SBTi er et non-profit initiativ, der hjælper virksomheder med at sætte konkrete mål for reduktion af GHG-udledninger. Virksomhederne kan sætte klimamål, der stemmer overens med klimavidenskaben, få dem valideret af klimaeksperter og løbende rapportere på opnåelse af deres mål.

SBTN bygger på  SBTi, men omfavner alle dele af naturen og sætter mål for klima, biodiversitet, hav og land- og ferskvandsarealer for både virksomheder og byer. 

Læs mere om  SBTi

Læs mere om  SBTN

SFRD er en del af regelsættet om bæredygtig finansiering og stiller krav til den finansielle sektor.   

Forordningens oplysningskrav skal hjælpe investorer med at gennemskue, hvordan finansielle institutioner arbejder med bæredygtighed for at sikre et stærkere beslutningsgrundlag forud for investering. 

SDG - eller FN's verdensmål - udgøres af 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN's 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst. 

Målene trådte i kraft 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte retningen for den bæredygtige udvikling. 

Læs mere om  erhvervslivets indgang til verdensmålene

TNFD står for Taskforce on Nature-related Financial Disclosures er et internationalt rammeværktøj, der hjælper virksomheder med at identificere, vurdere, håndtere og rapportere naturrelaterede afhængigheder, påvirkninger, risici og muligheder. For virksomheder kan TNFD bruges som en struktur til at få bedre overblik over, hvor natur spiller ind i forretningen – både i egne aktiviteter, i værdikæden og i virksomhedens strategiske prioriteringer. 

Læs mere om TNFD.

Udvidet producentansvar udspringer af ”forureneren-betaler-princippet”, som i EU er nedfældet i Maastricht Traktaten. Det er et økonomisk princip om, at man som virksomhed er ansvarlig for egen forurening. I et producentansvarssystem får virksomheder ansvar for at indsamle og genanvende de produkter, de sætter på markedet.

I EU er der allerede krav om udvidet producentansvar, der omfatter elektronik, batterier og biler, udvidet producentansvar på emballage og på tekstiler er på vej. Når et produkt er underlagt et udvidet producentansvar, skal producenterne bag produkterne betale de omkostninger, der er knyttet til den miljømæssige håndtering og bortskaffelse af produkterne efter endt levetid.

Læs mere om udvidet producentansvar. 

UN Guiding Principles on Business & Human Rights - eller FN's vejledende principper for erhversliv og menneskerettigheder - er et globalt anerkendt sæt retningslinjer for både stater og virksomheder, der skal forebygge, håndtere og afhjælpe krænkelser af menneskerettigheder i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter.

UNGP bygger på tre grundsøjler:

1. Statens pligt til at beskytte menneskerettigheder.
2. Virksomheders ansvar for at respektere menneskerettigheder.
3. Adgang til reparation for ofre for erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser.

Principperne angiver, at virksomheder forventes at respektere menneskerettigheder i hele deres forretningsaktiviteter, blandt andet gennem løbende vurdering og håndtering af faktiske og potentielle risici for menneskerettigheder. UNGP udgør hjørnestenen for internationale og europæiske krav til virksomheders ansvarlighed og due diligence inden for ESG.

Læs mere om UNGP

UN Global Compact - eller FN's Global Compact - arbejder for at fremme virksomheders arbejde med ansvarlighed og værdiskabelse gennem 10 principper og FN's verdensmål (SDG).

• De 10 principper er et fælles værdigrundlag, som virksomheder skal forholde sig til og efterleve for at demonstrere ansvarlig virksomhedsførelse. Principperne omfatter menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. 
• FN's verdensmål omfatter 17 konkrete mål, som frem til 2030 sætter retningen for den bæredygtige udvikling. 

Læs mere om Global Compact

VS er en frivillig EU-standard til bæredygtighedsrapportering, målrettet virksomheder, der ikke er underlagt CSRD. Formålet er at ensarte og standardisere rapportering af ESG-data på tværs af EU og samtidig imødekomme de stigende krav fra kunder, investorer og banker. 

VS-standardens opbygning:

1. Basismodul: Indeholder de grundlæggende og mest relevante ESG-emner, virksomheder forventes at have styr på. 
2. Udvidet modul: Giver mulighed for at tilvælge flere eller særligt relevante emner afhængigt af virksomhedens ambition og behov. Fokus på emner, hvor virksomheden har væsentlig indflydelse, f.eks. CO2-udledning, vandforbrug, brug af kemikalier, arbejdsmiljø mv.

VS kan således fungere både som et frivilligt ledelses- og rapporteringsværktøj og som et strategisk aktiv for SMV'er og større virksomheder, der ønsker at forberede sig på fremtidige lovkrav, styrke samarbejdet med CSRD-omfattede virksomheder og positionere sig stærkere i markedet. 

Læs mere om Voluntary Standard. 

Værdikædeloftet er en begræsning af de informationskrav, som virksomheder omfattet af CSRD kan stille til leverandører og samarbejdspartnere i deres værdikæde. 

Hvis din virksomhed ikke er omfattet af CSRD, kan kunder som udgangspunkt kun kræve de ESG-oplysninger, der indgår i den frivillige standard VS (Voluntary Standard).

Med værdikædeloftet fastsætter EU et fælles udgangspunkt for, hvilke oplysninger der kan efterspørges. Virksomheder, der rapporterer efter de fulde ESRS-standarder, skal som udgangspunkt ikke kunne bede virksomheder uden for CSRD’s anvendelsesområde om flere oplysninger en dem, der fremgår af den frivillige standard (VS).

Læs mere om værdikædeloftet.

Læs mere om den frivillige standard (VS).

Læs mere om CSRD.

En virksomheds  værdikæde  omfatter alle de aktiviteter, der er involveret i produktionen af varer og levering af tjenesteydelser. Dette inkluderer udvikling, anvendelse og bortskaffelse, og dækker altså også over aktiviteter, der foregår hos andre virksomheder og leverandører, og som indgår i dit produkt. 

Værdikæden opdeles ofte i to hovedområder:

• Upstream (leverandørleddet) dækker aktiviteter som råmaterialeudvinding, transport og bedarbejdning.
• Downstream (aftagerleddet) omfatter faser efter produktionen, såsom markedsføring, distribution, anvendelse, bortskaffelse eller genanvendelse af produktet. 

Læs mere om value chain cap for krav på bæredygtighedsoplysninger fra CSRD-omfattede virksomheder.

Læs mere om due diligence i globale værdikæder.