Hvad betyder EU's ecodesignforordning for virksomheder?

De konkrete krav bliver fastsat produkt for produkt, og når krav først gælder for en produktgruppe, bliver de i praksis en betingelse for at kunne markedsføre produktet i EU. Her får du overblikket over, hvad ESPR er, og hvad din virksomhed bør være opmærksom på.

Hvad er ecodesignforordningen (ESPR)?

ESPR står for Ecodesign for Sustainable Products Regulation og er EU’s rammeforordning for bæredygtige produkter. Forordningen trådte i kraft 18. juli 2024 og afløste det tidligere ecodesigndirektiv, som primært omfattede energirelaterede produkter. Med ESPR udvides anvendelsesområdet markant, så reglerne på sigt kan komme til at omfatte langt de fleste fysiske produkter på EU’s indre marked. Der er dog undtagelser, blandt andet for fødevarer, foder, lægemidler og visse forhold, der allerede er reguleret for køretøjer i anden EU-lovgivning. 

Målet er at reducere produkters miljø- og klimapåvirkning gennem hele livscyklussen. Det giver større fokus på blandt andet holdbarhed, reparerbarhed, genanvendelighed, ressourceforbrug og produktdata. ESPR er dermed et centralt værktøj i EU’s arbejde med cirkulær økonomi og mere bæredygtige produkter.

Forordningen etablerer også en ramme for digitalt produktpas, grønne offentlige indkøbskrav og regler om usolgte varer. Virksomheder skal forebygge destruktion af usolgte varer og årligt rapportere om dem. Rapporteringskravet gælder fra start for store virksomheder, mens mellemstore virksomheder først omfattes fra 2030. Små og mikrovirksomheder er undtaget. 

Hvad bør virksomheder holde øje med?

Hvilke krav kan ESPR stille til virksomheder?

ESPR er rammelovgivning. Det betyder, at de konkrete krav bliver fastsat løbende gennem produktspecifikke delegerede retsakter og arbejdsplaner. Virksomheder bliver derfor ikke mødt af ét samlet regelsæt, men af krav, der indfases gradvist for udvalgte produktgrupper. Når kravene først er vedtaget for en produktgruppe, skal produkterne leve op til dem for at kunne bringes i omsætning eller tages i brug på EU-markedet. 

Overordnet åbner forordningen for to typer krav: ydeevnekrav og informationskrav. Ydeevnekrav kan for eksempel handle om holdbarhed, reparerbarhed, energi- og ressourceeffektivitet eller indhold af genanvendt materiale. Informationskrav kan handle om dokumentation for produktets sammensætning, miljøegenskaber, vedligeholdelse og håndtering ved endt levetid.

Det digitale produktpas er et nøglekrav i ESPR

Et af de mest centrale elementer i ESPR er det digitale produktpas. For de produktgrupper, hvor det bliver fastsat i produktspecifikke regler, skal relevante produktdata gøres tilgængelige via en databærer, for eksempel en QR-kode. Oplysningerne kan blandt andet omfatte oplysninger om materialer, miljøegenskaber, reparationsmuligheder og håndtering ved endt levetid. 

For virksomheder betyder det, at adgang til valide produktdata og tæt samarbejde med leverandører bliver stadig vigtigere. Hvem der får de konkrete forpligtelser, afhænger af de produktspecifikke regler, men virksomheder, der bringer produkter i omsætning på EU-markedet, bør allerede nu forberede sig på øgede krav til sporbarhed, datakvalitet og dokumentation på tværs af værdikæden. 

Hvilke produkter prioriteres under ESPR?

EU-Kommissionens arbejdsplan for 2025-2030 peger på stål og aluminium, tekstiler med fokus på beklædning, møbler, dæk og madrasser som prioriterede produktgrupper under ESPR. Derudover videreføres arbejdet med en række energirelaterede produkter under de eksisterende ecodesign- og energimærkningsregler. Arbejdsplanen omfatter også horisontale tiltag om reparerbarhed, herunder en mulig reparerbarhedsscore for relevante produkter, samt krav til genanvendelighed og genanvendt indhold for elektrisk og elektronisk udstyr. 

De konkrete krav fastlægges i delegerede retsakter for de enkelte produktgrupper. Derfor afhænger både tidsplan, datakrav og dokumentationskrav af, hvilke produkter virksomheden har på markedet. For mange virksomheder er det derfor relevant at skabe overblik over produkter, data og leverandørkæder. 

For nogle virksomheder er det også relevant at følge reglerne om usolgte varer. ESPR indeholder krav om at forebygge destruktion og om årlig rapportering, og for store virksomheder er destruktion af visse produkter – aktuelt tøj, tilbehør og fodtøj – fra 2026 forbudt. Destruktion er kun tilladt i særlige, dokumenterede tilfælde, for eksempel af hensyn til sikkerhed eller hvis et produkt er defekt.

Sådan kan virksomheder forberede sig på ESPR

Selvom mange af de endelige krav endnu ikke er vedtaget, er der god grund til at arbejde med forberedelserne.

Virksomheder kan med fordel kortlægge, hvilke produkter der kan blive omfattet, hvilke data de allerede har, og hvor der mangler dokumentation i værdikæden.

Det kan også være relevant at se nærmere på produktdesign, materialevalg, reparerbarhed og interne processer for produktdata, så virksomheden er bedre rustet, når de produktspecifikke regler bliver fastlagt. 

For virksomheder, der arbejder med ESG, compliance eller produktudvikling, er ESPR et klart signal om, at bæredygtighed i stigende grad bliver et konkret produktkrav.

Virksomheder, der har styr på produktdata og dokumentation, står stærkere, når de produktspecifikke regler bliver vedtaget.