Bæredygtighedsrapportering

ESG-rapportering er et udtryk virksomheder typisk har brugt, når de frivilligt har rapporteret om bæredygtighed, mens årsregnskabsloven bruger begrebet bæredygtighedsrapportering for den lovpligtige rapportering.

Med bæredygtighedsrapporteringen udvides og formaliseres kravene i årsrapporten derfor sammenlignet med den traditionelle ESG-rapportering.

Formålet med bæredygtighedsrapportering er at bruge data til at måle hvordan en virksomhed påvirker sin omverden og håndterer f.eks. udledning af drivhusgasser, tab af biodiversitet, eller forurening (miljømæssige forhold), mangfoldighed og menneskerettigheder (sociale forhold) og hvordan de leder og kontrollerer virksomheden, herunder hvordan de bekæmper svindel (governance).

Bæredygtighedsrapportering er en vigtig del af særligt store virksomheders kommunikation.

Se årets trends for bæredygtighedsrapportering i virksomhedernes årsrapporter for 2023. 

Hvad er bæredygtighedsrapportering?

Bæredygtighedsrapportering skal tage udgangspunkt i en virksomheds forretningsmodel og strategi og beskrive de væsentligste indvirkninger inden for miljø og klima, de sociale områder og governance. Rapporten skal både dække virksomhedens egne aktiviteter og dens indvirkninger gennem værdikæden.

Da rapporteringen skal indgå i årsrapporten ligger det ultimative ansvar hos bestyrelsen og direktionen. Derfor forankres arbejdet med selve rapporten typisk i finansfunktionen eller i bæredygtighedsteamet, mens arbejdet med den bæredygtige omstilling fortsat sker ude i selve forretningen. 

Hvad skal med i rapporten?

Indledningsvist skal bæredygtighedsrapporten beskrive jeres strategi og forretningsmodel med fokus på, hvorledes disse hænger sammen med de bæredygtighedsområder, der er væsentlige for jeres virksomhed. Dette skal blandt andet omfatte en generel beskrivelse af de største påvirkninger og af de muligheder og de risici, I står overfor.

Derudover skal I beskrive jeres ledelsesstruktur, og hvordan arbejdet med bæredygtighed er forankret i jeres virksomhed (governance).

For hvert område skal rapporten beskrive påvirkninger, risici og muligheder – de såkaldte ”IRO” – Impact, Risks and Opportunities. For disse områder skal I beskrive de politikker I har fastlagt på området, jeres mål samt de aktiviteter I har igangsat for at nå målene.

Den enkelte virksomhed skal alene fokuserer på de områder, der er væsentlige for netop dens aktiviteter. Dette skal fastlægges gennem en dobbelt væsentlighedsanalyse.

Dobbelt væsentlighedsanalyse

I den dobbelte væsentlighedsanalyse afvejer virksomheden, hvilke positive og negative indvirkninger, samt hvilke risici og muligheder, der har størst betydning for virksomheden og det omgivende samfund. Resultatet er en liste af væsentlige emner, som virksomheden skal rapportere om.

Der er ikke særlige proces- eller metodekrav til analysen. Hvad der er væsentligt for den enkelte virksomhed afhænger af virksomhedens forretningsmodel, produkt(er), service(s), interaktioner med og afhængighed af andre i værdikæden mv.

Interessenternes behov

Bæredygtighedsrapporteringen har en bredere kreds af brugere end den traditionelle årsrapport, da den også skal kunne anvendes af læsere med interesse for særlige bæredygtighedsområder. Interessenterne kan eksempelvis omfatte kunder, leverandører, forbrugere/forbrugerorganisationer, lokalsamfund, banker og investorer samt NGO’er.

Interessenternes behov har derfor både betydning for vurderingerne i væsentlighedsanalysen og i udformningen og beskrivelserne i selve rapporten.

Hvor kommer kravene fra?

Kravene til bæredygtighedsrapporten udspringer af CSRD og er indarbejdet i årsregnskabsloven. CSRD sætter kun overordnede krav til rapporteringen, mens de detaljerede krav til oplysninger og indhold sættes i ESRS-standarderne.

Bæredygtighedsrapportering vs. ESG rapportering 

ESG-rapportering er, til forskel fra bæredygtighedsrapportering, en frivillig rapportering, hvor virksomheden selv vælger de emner, der skal indgå i rapporten. Virksomheden kan således også frivilligt vælge om den vil basere sig på nogle af de mange forskellige internationale standarder for et givent områder – og i så fald, hvilke standarder den vil benytte.

Virksomheder, der rapporterer frivilligt, kan også vælge at lade sig inspirere af indholdet i ESRS-standarderne, herunder i udkast til standarderne for SMV’erne.

Hvilke virksomheder er bæredygtige?

Bæredygtighedsrapportering har til formål at skabe et gennemsigtigt og sammenligneligt grundlag for at kunne vurdere virksomheders arbejde og indsats for bæredygtig omstilling. På den måde får virksomheders stakeholders en mulighed for at vurdere, hvilke virksomheder arbejder mest målrettet med bæredygtig omstilling.