Hvad er GHG - og hvad betyder scope 1, 2 og 3?
Her får du et overblik over, hvad GHG er, hvordan et klimaregnskab typisk bygges op, og hvad scope 1, 2 og 3 betyder.
Hvis du arbejder med klimadata, klimaregnskab eller kundekrav om ESG-dokumentation, møder du hurtigt begreber som GHG og scope 1, 2 og 3. Men hvad dækker begreberne egentlig over – og hvad er vigtigt at vide, hvis du skal arbejde med dem i praksis?
Hvad er GHG?
GHG står for greenhouse gases – altså drivhusgasser. I virksomheder bruges begrebet især i forbindelse med opgørelse og rapportering af drivhusgasudledninger.
Når virksomheder taler om GHG, handler det derfor som regel om deres klimaaftryk og om de metoder og standarder, der bruges til at opgøre det.
I arbejdet med klimaregnskaber på virksomhedsniveau tqager man især udgangspunkt i to standarder fra GHG Protocol:
- Corporate Standard
- Corporate Value Chain (Scope 3) Standard.
De to standarder bruges til at strukturere udledninger og give en fælles metode til at opgøre drivhusgasudledninger i scope 1, 2 og 3.
Følg med
GHG Protocol er i gang med at revidere Scope 3-standarden. I marts 2026 offentliggjorde organisationen en statusopdatering om de ændringer, der er under overvejelse, men der er endnu ikke tale om en endelig standard. Et samlet udkast til offentlig høring forventes senere i 2026, og den endelige reviderede standard er planlagt til slutningen af 2027.
Hvad betyder scope 1, 2 og 3?
Scope 1, 2 og 3 er den opdeling, der bruges i GHG Protocol til at vise, hvor udledningerne kommer fra. Kort sagt handler det om at skelne mellem udledninger fra egen drift, fra energiforbrug og fra resten af værdikæden.
- Scope 1 er virksomhedens direkte udledninger. Det kan for eksempel være brændstof til egne køretøjer, gas til opvarmning eller udledninger fra egen produktion og processer.
- Scope 2 er de indirekte udledninger fra den energi, virksomheden køber og bruger. Det er typisk el, varme, køling eller damp.
- Scope 3 er de øvrige indirekte udledninger i værdikæden. Det kan for eksempel være indkøbte varer og tjenester, transport, forretningsrejser, affald eller brugen af solgte produkter.
Hvorfor er det relevant for din virksomhed?
Selv hvis din virksomhed ikke selv er direkte omfattet af de største rapporteringskrav, kan klimaregnskabet og klimadata stadig være relevante for dig. Mange bliver mødt med spørgsmål om klimaaftryk og dokumentation fra kunder, leverandører, banker og andre samarbejdspartnere.
Derfor kan det være en fordel at kende forskellen på scope 1, 2 og 3 og have et grundlæggende overblik over, hvilke data du allerede har, og hvor de største udledninger typisk ligger.
For mange er det første skridt ikke at lave et perfekt klimaregnskab, men at forstå, hvad begreberne betyder, og hvilke oplysninger der er relevante at starte med.
Hvordan kan du arbejde med GHG i praksis?
For mange begynder arbejdet med GHG ikke med et fuldt klimaregnskab, men med at skabe overblik. Det kan for eksempel være at afklare, hvilke aktiviteter der giver anledning til udledninger, hvilke data du allerede har, og hvem internt der skal bidrage med oplysninger.
Et næste skridt kan være at begynde med de områder, hvor data typisk er lettest at finde. For mange virksomheder vil det være energi- og brændstofforbrug, mens data om indkøb, transport og rejseaktivitet ofte er mere komplekse at indsamle og vurdere.
Det vigtigste er som regel ikke at få alt med fra starten, men at vælge en metode, der er tydelig og kan forbedres over tid. Et grundlæggende overblik over data, ansvar og de største udledningskilder kan gøre det lettere for dig at arbejde mere systematisk med klimaregnskab.
Hvis du vil i gang med scope 3
For mange er det især scope 3, der giver spørgsmål i praksis. Scope 3 dækker udledninger i værdikæden og kræver ofte data fra aktiviteter, du ikke selv kontrollerer direkte. Derfor vælger mange at begynde med at få overblik over scope 1 og 2 og derefter arbejde systematisk med scope 3.
1. Start med en screening
Begynd med at lave en indledende screening af de scope 3-kategorier i GHG Protocol, som kan være relevante for din virksomhed. Formålet er at få et første billede af, hvor i værdikæden de væsentligste udledninger sandsynligvis ligger.
2. Prioritér de relevante kategorier
På baggrund af screeningen kan du prioritere de scope 3-kategorier, som det er mest relevant at arbejde videre med. Det kan for eksempel være de kategorier, hvor udledningerne ser ud til at være størst, eller hvor det er realistisk at forbedre datakvaliteten først.
3. Vælg en metode, der passer til dit datagrundlag
Hver scope 3-kategori kan kræve forskellige metoder. Du kan begynde med udgiftsbaserede estimater, hvis det er det mest realistiske, eller arbejde mere aktivitetsbaseret, hvis du har adgang til mere detaljerede data. GHG Protocols vejledning beskriver flere metoder, og valget afhænger blandt andet af datatilgængelighed, ønsket præcision og den tid, du har til rådighed.
4. Lav en realistisk plan
Det anbefales ofte at starte med de kategorier, hvor de største udledninger ligger. Datakvaliteten behøver ikke være perfekt fra begyndelsen, men kan gradvist forbedres i takt med, at virksomheden arbejder mere systematisk med opgørelsen over tid.
5. Vær tydelig om data og antagelser
Hvis du bruger estimater, gennemsnitsdata eller kun har data for dele af værdikæden, bør det fremgå tydeligt. Transparens om datakvalitet og afgrænsning gør det lettere at forklare resultaterne og forbedre opgørelsen over tid.
Hvis I ønsker hjælp til at komme i gang med scope 3, kan I benytte Klimaklars læringsmoduler, som guider jer gennem kortlægning, dataindsamling og de første valg i arbejdet med scope 3.
Som støtte kan virksomheder blandt andet bruge Klimakompasset, som giver mulighed for at få et overblik over udledninger i scope 1, 2 og 3 efter den internationalt anerkendte GHG Protocol.
Klimakompasset kan være et nyttigt udgangspunkt for at komme i gang, men resultaterne kan ikke uden videre betragtes som et verificeret klimaregnskab til brug for lovpligtig rapportering.
