Hvad er status på EU's omnibusser på ESG-området?
EU er i gang med en større forenkling af den regulering, der rammer virksomheder. Her får du et overblik over de omnibuspakker, der især har betydning for ESG og bæredygtighed – og hvad de betyder for danske virksomheder.
Siden 2025 har EU-Kommissionen fremlagt en række lovpakker – de såkaldte omnibuspakker – der ændrer og forenkler eksisterende EU-lovgivning på tværs af en lang række områder.
Formålet med omnibuspakkerne er at lette de administrative byrder, så kravene bliver mere målrettede og mere realistiske at implementere, særligt for mindre og mellemstore virksomheder. Det betyder dog ikke, at EU opgiver ambitionen om ansvarlig og bæredygtig forretningspraksis, og EU’s mål for klima og miljø er fortsat gældende.
Status på:
Omnibus I: Bæredygtighedsrapportering og due diligence
Omnibus I trådte i kraft i marts 2026 og ændrer markant, hvilke virksomheder der er omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD) og due diligence i værdikæden (CSDDD). Derudover omfatter Omnibus I også taksonomien og CBAM. Formålet er at målrette kravene mod de største virksomheder, reducere byrden for resten og samtidig sikre en mere enkel lovgivning.
Fremover gælder CSRD kun for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning over 450 mio. EUR. CSDDD omfatter alene meget store virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en omsætning på over 1,5 mia. EUR. De nye krav for CSRD træder i kraft fra 2027, mens kravene til CSDDD får virkning fra 2029.
Alle, der ikke er i scope for CSRD, opfordres i stedet til at rapportere efter den frivillige standard, Voluntary Standard – VS, der tidligere var kendt som VSME.
CSRD
- Undtagelse fra rapportering for de virksomheder, der rapporterede i henhold til CSRD for 2024, men fremover falder uden for scope. Disse selskaber fritages for at rapportere i henhold til CSRD allerede for regnskabsårene 2025 og 2026. For regnskabsåret 2025 er det dog en forudsætning, at årsrapporten først aflægges, efter CSRD er trådt i kraft, og erhvervsministeren har sat undtagelsen i kraft i dansk regulering.
- Finansielle holdingselskaber (FHC'er) fritages fra CSRD under visse forudsætninger, herunder at FHC’et alene udøver strategisk ejerskab og ikke deltager i den operationelle ledelse af de selskaber, de investerer i.
- Undtagelsen for datterselskaber er blevet præciseret og fastslår klart, at dattervirksomheder ikke har nogen selvstændig rapporteringsforpligtelse, når rapporteringen indsendes af modervirksomheden. Dette gælder også for dattervirksomheder, der er børsnoterede, uanset deres størrelse.
- CSRD indfører et værdikæde-loft (value chain cap), som begrænser omfanget af de oplysninger, virksomheder er forpligtet til at indhente fra aktører i deres værdikæde, navnlig i forhold til SMV’er. CSRD indsnævrer desuden omfanget af de oplysninger, der skal indsamles, til de oplysninger, der er indeholdt i VSME-standarden, selv om sektorspecifikke eller forretningsspecifikke oplysninger fortsat altid kan indsamles.
CSDDD
- Reglerne om fuld harmonisering udvides til at omfatte flere kerneforpligtelser inden for due diligence, herunder prioritering, overvågning og rapportering.
- En mere risikobaseret tilgang til due diligence. Nu vil virksomheder ikke længere være begrænsede i deres evne til at foretage due diligence på områder, hvor behovet ud fra en risikovurdering vurderes størst. De kan således i vidt omfang følge FN's og OECD's vejledende principper om risikobaseret due diligence, som langt de fleste store virksomheder allerede tilslutter sig.
- Reglerne om suspendering af forretningsaftaler består, men det er specifikt blevet tilføjet, at suspendering skal ophæves, når en negativ påvirkning er blevet håndteret.
- Det maksimale bødeniveau nedsættes fra mindst 5% til højest 3% af selskabets/koncernens omsætning.
- National erstatningsret finder anvendelse på overtrædelser af CSDDD.
- Fjernelse af krav om klimatransitionsplaner i CSDDD.
- Virksomhederne skal efterleve de nye regler i CSDDD fra juli 2029 (i stedet for 2027).
- EU-Kommissionens generelle due diligence-vejledning skal gøres tilgængelig inden 26. juli 2027 med henblik på at give virksomheder to år til at tilpasse sig.
- Fra den 26. juli 2031 og hvert femte år derefter skal EU-Kommissionen indsende en rapport til EU-Parlamentet og Rådet om implementeringen af CSDDD, herunder om direktivets effektivitet, om det skal udvides, og om sektorspecifikke tilgange skal udvikles i højrisikosektorer.
Taksonomien
- Følger størrelsesgrænserne i CSRD, så færre virksomheder omfattes.
- Væsentlighed indføres som princip i rapporteringen. Op til 10 pct. af omsætning, Capex og Opex kan i rapporteringen betragtes som ikke-væsentlig og dermed udgå af rapporteringen.
- Rapporteringsskemaerne forenkles og indeholder færre datapunkter.
- Forenkling af Do No Significant Harm-kriterier.
CBAM
- Import under 50 ton pr. år fritages fra CBAM-angivelse. (Før: €150 pr. forsendelse.)
- Det betyder, at 90 pct. af importørerne (primært SMV’er) fritages fra CBAM-kravene, samtidig med at 99 pct. af de samlede CO₂-udledninger fra import af bl.a. jern, stål, aluminium og cement fortsat er dækket.
- Lempede krav til verifikation, dækning m.v.
Læs mere her: EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) - DI
Omnibus VI: Kemikalier
EU har desuden fremlagt en omnibus-pakke for kemikalielovgivningen, der skal forenkle og samle regler på tværs af eksisterende regulering som REACH og CLP. Fokus er at reducere kompleksiteten og gøre det lettere for virksomheder at navigere i kravene – uden at sænke beskyttelsesniveauet.
Pakken lægger op til mere ensartede regler for klassificering, mærkning og dokumentation samt færre overlap mellem eksisterende regelsæt.
For virksomheder vil det betyde:
- Færre administrative byrder i håndteringen af kemikaliedata
- Mere ensartede krav på tværs af EU
- Lettere adgang til at bringe produkter på markedet
Forslaget er endnu ikke endeligt vedtaget, men er særligt relevant for virksomheder, der producerer, importerer eller anvender kemikalier i deres produkter. Ud over Omnibus VI forventes også en revision af REACH.
Omnibus VIII: Miljølovgivning
EU-Kommissionen har desuden fremlagt en miljøomnibus, der skal forenkle eksisterende miljølovgivning på tværs af flere områder. Formålet er at reducere administrative byrder og skabe mere smidige og forudsigelige tilladelsesprocesser – uden at svække miljøbeskyttelsen.
Pakken berører bl.a. regler om industriemissioner, miljøvurderinger, cirkulær økonomi samt brugen af miljø- og geodata. Der lægges op til færre overlap mellem regelsæt og mere ensartede procedurer på tværs af medlemslande.
For virksomheder vil det betyde:
- Hurtigere og mere forudsigelige godkendelsesprocesser
- Forenkling af krav under udvidet producentansvar (EPR)
- Klarere rammer for dokumentation og rapportering
Forslaget er endnu ikke endeligt vedtaget, men er særligt relevant for industrivirksomheder med emissioner samt producenter med ansvar for produkter som batterier, emballage og elektronik.
På tværs af omnibusserne
Omnibuspakkerne markerer et skifte i EU’s tilgang: Færre virksomheder bliver direkte omfattet af de mest omfattende krav, mens forventningen om systematisk arbejde med ESG består.
Samlet set handler omnibuspakkerne om forenkling – ikke afvikling. ESG forbliver en del af virksomhedernes rammevilkår, men i en mere målrettet og anvendelig form.
Hvad er EU's omnibusser?
EU’s omnibusser er lovpakker, hvor EU justerer og forenkler eksisterende lovgivning inden for en række områder. Det handler især om at reducere administrative byrder og målrette kravene mod de største virksomheder.
Afskaffer omnibusserne kravene om ESG-arbejde?
Nej. Omnibusserne letter byrden, men fjerner ikke behovet for at arbejde med bæredygtighed. ESG forbliver en del af virksomhedernes rammevilkår – men i en mere målrettet og realistisk form.
Hvem er fortsat omfattet af CSRD?
Fremover gælder CSRD for virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning over 450 mio. EUR.
Hvad betyder omnibusserne for virksomheder, der falder ud af CSRD?
Virksomheder, der ikke længere er omfattet, er allerede fritaget for rapportering for regnskabsårene 2025 og 2026. Der er dermed ikke krav om at fortsætte CSRD-rapporteringen.
Hvad ændrer omnibusserne for virksomheder, der fortsat er i scope?
Rapporteringen bliver væsentligt enklere. Antallet af datapunkter i ESRS reduceres, sektorspecifikke standarder fjernes, og kravene til revision lempes.
Hvad er “value chain cap”?
Value chain cap beskytter mindre virksomheder i større virksomheders værdikæder mod uforholdsmæssige informationskrav. Store CSRD-virksomheder kan ikke længere stille ubegrænsede datakrav til mindre leverandører, men skal holde sig inden for den frivillige standard (VS).
Hvad betyder omnibusserne for SMV’er?
SMV’er er ikke direkte omfattet af CSRD eller CSDDD, men de kan ofte have større kunder, der er. Til gengæld kan de rapportere efter den frivillige standard (VS), der giver virksomheder et fælles, systematisk grundlag for bæredygtighedsrapportering, især i samarbejdet med større virksomheder.
Læs mere: Voluntary Standard: Frivillig bæredygtighedsrapportering - DI
Hvad handler miljø- og kemikalieomnibusserne om?
De fokuserer på at forenkle eksisterende regler, reducere overlap og skabe mere ensartede krav på tværs af EU – uden at sænke miljø- og sundhedsbeskyttelsen.
Er alle omnibuspakker vedtaget?
Nej. Nogle pakker er trådt i kraft, mens andre fortsat er under forhandling. Det gælder bl.a. miljø- og kemikalieomnibusserne.
Kommer der flere omnibuspakker?
Ja. EU forventes også at arbejde videre med omnibusser på andre områder, bl.a. energi, skat og cirkulær økonomi.
