EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)
CBAM er en EU-forordning, som lægger en pris på import af varer, der er produceret uden for EU med en høj udledning af CO2.
Opdateret den 7. juli 2026
CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) er EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som betyder, at virksomheder skal betale en CO2-pris ved import af udvalgte varer fra lande uden for EU.
CBAM skal forhindre kulstoflækage og sikre, at importerede varer betaler en CO2-pris svarende til EU’s niveau. Ordningen gælder virksomheder med årlig import af mere end 50 ton af udvalgte CO2-intensive varer som stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint, hvor toldkoder afgør omfanget.
CBAM’s definitive fase er trådt i kraft
Siden 1. januar 2026 har CBAM været i sin definitive fase. Det betyder, at den treårige overgangsperiode (2023-2025) med kvartalsvise indberetninger og ingen finansielle forpligtelser er afsluttet. I den definitive fase skifter rapporteringen til en årlig CBAM-angivelse, og autoriserede CBAM-importører skal købe og indløse CBAM-certifikater svarende til de indlejrede udledninger i deres import. For at importere CBAM-varer skal virksomheder være autoriserede CBAM-importører.
Forenklinger af CBAM
Forenklingerne af CBAM blev endeligt vedtaget i oktober 2025 som en del af Omnibus I-pakken. De nye regler indfører en højere tærskel, så 90 pct. af importører - primært SMV’er og mindre importører - fritages fra CBAM-kravene, samtidig med at 99 pct. af de samlede CO₂-udledninger fra import af bl.a. jern, stål, aluminium og cement fortsat er dækket.
De vigtigste ændringer:
Hvem er omfattet?
- Tærskel: Import under 50 ton pr. år fritages fra CBAM-angivelse (tidligere €150 pr. forsendelse).
- Scope: Små producenter under 20 MW undtages, men skal stadig indberette emissioner fra prækursorer.
- EU-input: Emissioner fra EU-udgangsstoffer holdes uden for CBAM-beregningerne.
Angivelse og administration
- Delegering: CBAM-angivelser kan overdrages til en repræsentant i EU med EORI-nummer.
- Standardværdier: Brug af standardværdier er tilladt og kræver ingen verifikation.
- Verifikation: Kun faktiske emissionsdata skal verificeres af en tredjepart.
- Fradrag: Importører kan fratrække CO₂-omkostninger betalt i et hvilket som helst tredjeland.
Frister og certifikater
- Frist for angivelse og indlevering: Den årlige CBAM-angivelse og indlevering af certifikater skal ske senest 30. september året efter import (første gang 30. september 2027 for import i 2026).
- Kvartalsvis dækningskrav: Kravet til certifikatdækning sænkes fra 80 % til 50 % af de indberettede emissioner ved udgangen af hvert kvartal (gælder fra 2027).
- Tilbagekøb af overskydende certifikater: Fristen for tilbagekøb af certifikater flyttes fra juni til 31. oktober, så den afspejler de faktiske forpligtelser.
- Annullering af ikke-indleverede certifikater: Kommissionen annullerer årligt overskydende certifikater pr. 1. november uden kompensation (første gang 1. november 2027 for certifikater indkøbt vedrørende 2026-emissioner).
- Import 2026: Virksomheder kan fortsætte import i 2026, hvis ansøgning om godkendt status indsendes senest 31. marts 2026.
Læs yderligere detaljer i lovteksten fra Europa-Rådet.
Fire nye gennemførelsesretsakter trådt i kraft 1. januar 2026
Som ramme for den definitive fase vedtog Europa-Kommissionen den 17. december 2025 en samlet pakke bestående af otte gennemførelsesretsakter og én delegeret retsakt. Pakken fastlægger de operationelle regler for bl.a. emissionsberegninger, justering for gratis EU ETS-kvoter, certifikat pris og autorisation.
Fra 1. januar 2026 trådte fire centrale gennemførelsesretsakter i kraft og gør CBAM mere enkel, forudsigelig og mindre administrativt tung for virksomhederne.
Klarere regler for justering af CBAM-certifikater
Den nye gennemførelsesforordning fastlægger en fælles metode til at beregne, hvor mange CBAM-certifikater der skal benyttes, når der også gives gratis EU ETS-kvoter til EU-producenter. CBAM-benchmarks pr. varekode skal sikre mere ens behandling af import og EU-produktion og gøre virksomhedernes CBAM-omkostninger mere forudsigelige. Læs mere her.
Gennemsigtig og stabil fastsættelse af CBAM-prisen
Prisen på CBAM-certifikater beregnes som et gennemsnit af priserne på EU ETS-auktioner og fastsættes samlet af Kommissionen. For varer importeret i 2026 anvendes kvartalsvise gennemsnit, mens prisen fra 2027 vil afspejle det ugentlige gennemsnit af EU ETS-priserne. Prisen offentliggøres løbende i CBAM-registret, så virksomheder får én tydelig og forudsigelig reference for deres CBAM-betaling. Læs mere her.
Fælles og mere fleksible regler for verifikation
Forordningen harmoniserer kravene til verifikation af indlejrede emissioner med EU ETS og fastsætter fælles minimumskrav til dem, der verificerer og indberetter emissionsdata. Der åbnes samtidig for mere fleksible løsninger, fx virtuelle besøg eller udeladelse af site visits ved lav risiko, hvilket mindsker den administrative byrde. Læs mere her.
Smidigere og mere digital CBAM-autorisation
Ændringen af autorisationsforordningen tilpasser reglerne til den opdaterede CBAM-forordning og moderniserer processen. Myndighederne får bedre mulighed for digitalt at indhente oplysninger fra andre myndigheder, og procedurer og tidsfrister bliver tydeligere, så det bliver enklere at blive autoriseret CBAM-importør. Læs mere her.
Pris på CBAM-certifikater
Prisen på CBAM-certifikater fastsættes af Kommissionen som et vægtet gennemsnit af auktionsprisen på EU ETS-kvoter.
- 2026: Fire kvartalsvise priser. Den første pris (Q1 2026) blev offentliggjort 7. april 2026 på 75,36 EUR pr. ton CO₂e.
- Fra 2027: Prisen beregnes som et ugentligt gennemsnit af EU ETS-priserne.
- Offentliggørelse: Priserne publiceres på Kommissionens CBAM-side og direkte i CBAM-registret.
- Køb: Certifikatkøb åbner først 1. februar 2027, hvor certifikater for 2026-import kan købes retrospektivt.
Den løbende pris og formel kan ses på Kommissionens dedikerede side: taxation-customs.ec.europa.eu/carbon-border-adjustment-mechanism/price-cbam-certificates_en.
Forslag om udvidelse til downstream-produkter (fra 2028)
Sideløbende med implementeringspakken fremlagde Europa-Kommissionen den 17. december 2025 et forslag om at udvide CBAM’s anvendelsesområde markant. Forslaget vil, når det er vedtaget, omfatte yderligere ca. 180 stål- og aluminiumsintensive downstream-produkter med virkning fra 1. januar 2028.
De berørte produktkategorier omfatter bl.a.:
- Forarbejdede metalvarer (herunder snoede tråde, reb og kabler)
- Maskiner og industriudstyr
- Køretøjer og bildele (fx gearkasser og motorer)
- Husholdningsapparater som vaskemaskiner og køleskabe
- Komponenter til varmepumper
- Byggeudstyr i metal
94 pct. af de berørte produkter vurderes at være industrielle varer, der indgår i forsyningskæder, mens ca. 6 pct. er husholdningsprodukter. Kommissionen har forbeholdt sig retten til at fjerne specifikke varer fra CBAM’s scope, hvis inklusionen viser sig at have alvorlige eller uforudsete konsekvenser.
Status i lovgivningsprocessen
Forslaget følger den ordinære lovgivningsprocedure og er nu i forhandling mellem Rådet og Europa-Parlamentet:
- 17. december 2025: Kommissionen fremlagde forslaget (COM(2025) 989).
- 12. juni 2026: Ecofin-Rådet vedtog sin generelle indstilling. Rådet udvider forslaget med bl.a. en forpligtelse for Kommissionen til årligt at vurdere yderligere downstream-produkter samt en udvidelse til jern- og aluminiumsaffald.
- Aktuelt: Europa-Parlamentet skal vedtage sin position.
- Næste skridt: Trilog mellem Råd, Parlament og Kommission med henblik på endelig vedtagelse inden ikrafttræden 1. januar 2028.
Få mere at vide
Er du omfattet?
Brug EU's selvevalueringsværktøj og få svar.
CBAM-benchmark-værdien:
Se punkt 5.3 i Bilag I i EU's gennemførelsesforordning her.
Standardværdier:
Se EU's eget Excel-overblik her.
Faktiske vs standardværdier?
Få et hurtigt overblik her.
FAQ
Hvem er omfattet af CBAM?
CBAM gælder for EU-importører af visse CO2-intensive varer, der udgør mere 50 tons årligt, fra lande uden for EU inden for sektorerne: jern og stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, elektricitet og brint.
Det er varernes toldkode, der er afgørende for, om varerne er omfattet af CBAM.
Hvis din virksomhed importerer nogle af de omfattede varer, vil I blive kontaktet af Toldstyrelsen via e-Boks med information om jeres rapporteringsforpligtelse.
Du kan se en liste over de omfattede varer og deres toldkode her.
Hvornår træder CBAM i kraft?
CBAM trådte i kraft 1. oktober 2023 og blev gradvist indfaset frem til 2026.
Frem til 1. januar 2026, var der alene rapporteringspligt på importen af de omfattede varer. Rapporteringspligten betyder, at importører af de omfattede varer hvert kvartal skal indrapportere de indlejrede CO2-emissioner i de importerede CBAM-varer.
Fra 1. januar 2026 trådte CBAM i kraft i sin endelige form, herunder betalingspligten. Dette betyder, at importører skal købe CBAM-certifikater svarende til mængden af de indlejrede emissioner i de importerede varer.
Hvilke centrale ændringer indeholder CBAM-forenklingen, som Rådet har vedtaget?
- En ny de minimis grænse: årlig importgrænse på 50 ton, hvor import under grænsen fritages for CBAM-forpligtelser fra 1. januar 2026.
- Udsættelse af første køb af CBAM-certifikater til 2027, som dækker al import foretaget i 2026 i én samlet transaktion.
- Forenklede procedurer for autorisation, rapportering og verifikation.
- Kravet om, at virksomheder skal have købt 80% af deres CBAM-certifikater hvert kvartal, sænkes til 50% og træder først i kraft fra februar 2027.
- Forlænget frist til 31. marts 2026 for at ansøge om CBAM-autorisation.
Hvordan bliver jeg autoriseret CBAM importør?
Fra 1. januar 2026 er det et krav for virksomheder at være autoriseret CBAM-importør, for at kunne importere CBAM-omfattede varer ind i EU.
Fra den 22. juli 2025 er der åbnet for adgangen til det danske ansøgningsmodul for at blive autoriseret CBAM importør. Ansøgningen om at bliver autoriseret sker via CBAM-registeret. Ansøgningsportalen finder du her.
Læs mere om adgang til CBAM-registeret på Virksomhedsguidens hjemmeside her: CBAM – Regler om kulstofgrænsetilpasningsmekanisme | Virksomhedsguiden
Medarbejdere skal være tildelt rollen som ”CBAM-klarerer, indsendelses-rettigheder” for at kunne udfylde og indsende ansøgningen. Virksomhedens MitID administrator kan selv tildele rollerne i TastSelv Erhverv. Læs mere her: Tildel roller og rettigheder i TastSelv Erhverv Toldstyrelsen.
Hvornår træder de nye CBAM-regler, herunder 50 ton-grænsen og nye certifikatkrav, i kraft?
De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2026, hvor CBAM går fra overgangsperiode til fuld implementering.
- 50 ton de-minimis-grænsen gælder fra 1. januar 2026.
- Kravet om køb og indløsning af CBAM-certifikater starter først i 2027, men dækker importen foretaget i 2026.
- De kvartalsvise 50%-krav for køb af certifikater gælder først fra februar 2027.
Er de minimis-grænsen på 50 ton for årlig import af varer eller målt i CO2-udledninger?
Den nedre grænse – de minimis-grænse – for hvornår man er CBAM-omfattet på 50 ton gælder for den samlede vægt af importerede CBAM-varer pr. importør pr. kalenderår. Grænsen måles i ton varer, ikke i CO₂-udledninger.
Hvis den samlede import overstiger 50 ton på et år, bliver virksomheden omfattet af alle CBAM-forpligtelser for det pågældende år, herunder autorisation, rapportering og køb af certifikater.
Grænsen gælder for jern og stål, aluminium, cement og gødning (ikke el og brint).
Hvordan håndteres 50-ton-grænsen, og hvad hvis vi ligger tæt på?
Grænsen gælder for varevægten, ikke CO₂-indholdet. Ligger man tæt på (fx 45–55 ton), bør man løbende følge importen og forberede autorisation, hvis man forventer at overskride grænsen. Kravet trådte fuldt i kraft fra 1. januar 2026.
Gælder den nye de-minimis-grænse uanset varens pris?
Ja, den nye de-minimis-grænse vurderes udelukkende ud fra den samlede vægt af importen pr. importør pr. år og ikke varens værdi. Med andre ord er 150 EUR-grænsen fuldstændigt afskaffet og erstattet af den nye vægtbaserede grænse på 50 ton.
Hvad skal vi konkret oplyse i ansøgningen/rapporteringen?
Angiv CBAM-relevant import (ikke total import), KN-koder for omfattede varer, forventede mængder og virksomhedserklæringer. Rapporteringen sker årligt, men styring bør være kvartalsvis for at sikre korrekt certifikatbehov.
Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen (fx fordringsattest, tro-og-love, serviceattest)?
Der skal vedlægges en fordringsattest i det krævede format, underskrevet af virksomhedens ledelse. En tro-og-love-erklæring kan kræves som supplement, og en serviceattest kan kun bruges, hvis myndighederne specifikt tillader det. Brug altid de officielle skabeloner.
Skal komplekse produkter opdeles i materialer (aluminium, jern m.m.)?
Et produkt vurderes ud fra sin toldklassificering (KN-kode). Hvis produktet har én samlet KN-kode, rapporteres det som sådan. Kun hvis toldklassificeringen kræver særskilt angivelse pr. materiale, skal der laves en opdeling.
Du kan se en liste over de omfattede varer og deres toldkode her.
Certifikater: Hvornår køber vi og hvad koster de?
Fra 1. januar 2026 skal importører begynde at overvåge og beregne de indlejrede emissioner i deres varer. Den første CBAM-erklæring og indlevering af certifikater sker senest den 30. september i hvert år, den første gang i 2027 for importen i 2026.
Prisen på certifikater følger den ugentlige gennemsnitspris på EU ETS-kvoter, og kan derfor svinge med markedet. For vejledende CBAM reference pris kan man anvende Environmental Indices.
Find mere info her:
EU-Kommissionen
På EU-Kommissionens hjemmeside kan du finde yderligere information og vejledningsmateriale om CBAM.
Carbon Border Adjustment Mechanism - European Commission (europa.eu)
Energistyrelsen
Energistyrelsen er den kompetente myndighed for CBAM i Danmark og kan kontaktes ved spørgsmål eller tvivl om CBAM-reglerne på cbam@ens.dk. Du kan læse mere her:
Erhvervsstyrelsen
Læs om EU’s regler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:
EU’s regler om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM) | erhvervsstyrelsen.dk
Virksomhedsguiden, under Erhvervsstyrelsen, har også et overblik:
CBAM – Regler om kulstofgrænsetilpasningsmekanisme | Virksomhedsguiden
Toldstyrelsen
Toldstyrelsens vejledning til rapporteringssystemerne findes her:
Her kan du også læse mere om hvordan du opretter dig:
Importerer du de såkaldte CBAM-varer? Toldstyrelsen
Medarbejdere skal være tildelt rollen som CBAM-klarerer, indsendelses-rettigheder for at kunne udfylde og indsende CBAM-ansøgningen. Læs mere her:
Tildel roller og rettigheder i TastSelv Erhverv Toldstyrelsen
Manglende/mangelfulde emissionsdata til rapportering
Vejledning til rapportering i tilfælde af manglende eller mangelfulde emissionsdata
Fra 1. januar 2026 er det igen blevet muligt at anvende standardværdier til hele CBAM rapporteringen.
EU-Kommissionen har kommunikeret nedenstående vejledning til brug for rapportering, i de tilfælde hvor det ikke er lykkedes at indhente faktiske emissionsdata til rapporteringen. I de tilfælde skal der dokumenteres fra importørens side at der er blevet taget de nødvendige step for at forsøge at indhente de påkrævede data, samt dokumentation for at dette ikke er lykkedes. Derudover skal CBAM-rapporten udfyldes som beskrevet herunder (se også vedlagt screenshot)
Vejledning til dokumentation af manglende emissionsdata:
Reporting declarants must undertake all possible efforts to obtain actual emissions from their supplier(s) or producer(s) of CBAM goods. Where declarants eventually fail to get data on actual emissions, they should prove that they have undertaken all reasonable efforts to provide justifications and include supporting documents attesting unsuccessful efforts and steps taken to obtain data from suppliers and/or producers.
Concretely, reporting declarants should indicate the following in the CBAM Transitional Registry (see screenshot below):
- Direct embedded emissions - Type of determination: “Actual data”
- Type of applicable reporting methodology: “Other methods”
- Additional Information: Here reporting declarants should provide justifications on why the actual emissions data is missing
- Specific direct embedded emissions: “0”
- Indirect embedded emissions – Type of determination: “Actual data”
- Source of emission factor: “Commission based on IEA data”
- Electricity consumed: “0”
- In the tab “Supplementary”, upload supporting documents attesting unsuccessful efforts and steps taken to obtain data from suppliers and/or producers