Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde fra 2027
EU’s tvangsarbejdeforordning (Forced Labour Regulation, FLR) forbyder produkter fremstillet ved tvangsarbejde i at blive solgt på eller fra EU-markedet.
Hvad er tvangsarbejdeforordningen?
Forordningen indfører et direkte markedsforbud. Hvis myndighederne vurderer, at et produkt er fremstillet helt eller delvist ved tvangsarbejde, kan det blive forbudt på EU-markedet, trukket tilbage fra salg eller tilbageholdt ved EU’s grænser. Forordningen gælder alle produkter, uanset om de er produceret i EU eller importeret fra tredjelande, og omfatter virksomheder uanset størrelse.
Forbuddet er ikke rettet mod bestemte industrier og inkluderer også onlinesalg og varer tiltænkt eksport. Forordningen dækker dog ikke tilbagetrækning af produkter, der allerede har nået slutbrugerne på EU-markedet.
Hvem er omfattet?
Forordningen gælder alle virksomheder, der bringer produkter på EU-markedet, uanset størrelse, industrisektor eller geografisk placering. Den omfatter:
- Importerede varer fra tredjelande
- Produkter fremstillet i EU
- Produkter produceret i EU til eksport
- Salg via onlineplatforme og e-handel
Der er ingen undtagelser for små og mellemstore virksomheder.
Hvad forstås ved tvangsarbejde?
FLR tager udgangspunkt i International Labour Organization’s (ILO) definition af tvangsarbejde: ”Alt arbejde eller enhver tjenesteydelse, som kræves af en person under trussel om straf, og som personen ikke frivilligt har stillet sig til rådighed for.” (ILO-konvention nr. 29, 1930)
Tvangsarbejde dækker derfor situationer, hvor personer udfører arbejde eller tjenester mod deres vilje og under trussel om straf eller negative konsekvenser. Det kan blandt andet omfatte gældsbinding, tilbageholdelse af identitetspapirer, begrænsning af bevægelsesfrihed eller trusler mod arbejdstagere.
Man taler ofte om to typer tvangsarbejde:
Privatpålagt tvangsarbejde
Private aktører som arbejdsgivere, menneskehandlere eller rekrutteringsfirmaer påtvinger arbejdet – fx ved at tilbageholde løn eller identitetspapirer, true med vold eller udvisning, eller fastholde personer i gæld (gældsslaveri). ILO estimerer, at 86% af alt tvangsarbejde sker i den private sektor.
Statspålagt tvangsarbejde
Staten eller statslignende aktører påtvinger arbejdet – fx som straf for politiske holdninger, som middel til at opretholde arbejdsdisciplin, som straf for strejkedeltagelse eller som et middel til race-, religions- eller anden diskrimination.
Hvordan undersøger myndighederne virksomheder?
Nationale myndigheder i EU’s medlemsstater – eller EU-kommissionen, hvis tvangsarbejdet er foregået i et tredjeland – er ansvarlige for at undersøge mistanke om tvangsarbejde i virksomheders forsyningskæde. Undersøgelsen følger en risikobaseret tilgang, hvor myndighederne vurderer:
- Omfanget og alvoren af den formodede overtrædelse
- Om der er tale om områder med høj risiko og systematisk forekomst af tvangsarbejde
- Mængde eller volumen af de pågældende produkter
- Andelen af produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde
- Virksomhedens nærhed og indflydelse i leverandørkæden
Virksomheder skal svare inden for 30 dage på en forundersøgelse og afgive yderligere oplysninger inden for 30-60 dage ved en fuld undersøgelse. Myndighederne kan indhente oplysninger fra virksomheden og dens leverandører, andre myndigheder og organisationer samt EU’s kommende database over risici, og de kan gennemføre inspektioner på stedet. Myndighederne har op til ni måneder til at træffe en beslutning – i denne periode bliver produktet ikke tilbageholdt.
Hvad sker, hvis man ikke overholder FLR?
Konkluderer myndighederne, at der anvendes tvangsarbejde, kan de kræve, at de omhandlede varer trækkes tilbage fra EU-markedet og onlinemarkedspladser og konfiskeres ved grænserne. Varerne skal derefter doneres, genbruges eller destrueres. Varer af strategisk eller kritisk betydning for EU kan tilbageholdes, indtil virksomheden fjerner tvangsarbejde fra sine forsyningskæder.
Medlemsstaterne er forpligtet til at indføre sanktioner for manglende overholdelse, f.eks. i form af bøder. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have afskrækkende virkning.
Fjerner en virksomhed tvangsarbejde fra sine forsyningskæder, kan forbudte produkter få lov at vende tilbage på markedet. Det er også muligt at udskifte komponenter fremstillet ved tvangsarbejde frem for at destruere hele produktet.
Hvordan forbereder virksomheder sig på forbuddet mod tvangsarbejde?
Selvom FLR ikke opstiller selvstændige due diligence-forpligtelser, peger både EU-Kommissionen og internationale standarder på, at virksomheder med en struktureret due diligence-praksis vil stå stærkere.
Virksomheder bør derfor skabe overblik over deres leverandørkæder og være særligt opmærksomme på:
- Leverandører i højrisikolande
- Brancher med kendte udfordringer omkring tvangsarbejde
- Rekrutterings- og ansættelsesforhold hos leverandører
- Migrantarbejdere vilkår
- Muligheder for at identificere og håndtere problemer i værdikæden
En risikobaseret tilgang til due diligence efter OECD’s retningslinjer kan være et vigtigt redskab til at identificere og håndtere potentielle problemer, inden de udvikler sig til regulatoriske eller kommercielle risici.
Selvom forordningen først håndhæves fra december 2027, bør virksomheder allerede nu begynde at skabe sig et overblik over deres værdikæde. OECD’s due diligence-retningslinjer, EU’s vejledning om tvangsarbejde og ILO’s indikatorer for tvangsarbejde kan være nyttige værktøjer til at identificere og håndtere risici.
Læs mere om due diligence her.
Gælder reglerne for små virksomheder?
Ja. Reglerne gælder virksomheder uanset størrelse, og der findes ingen generel undtagelse for SMV'er.
Hvornår gælder FLR fra?
FLR trådte i kraft i december 2024 og skal efterleves af virksomheder fra d. 14. december 2027.
Det er vigtigt, at EU og de danske myndigheder udsender den nødvendige vejledning til virksomhederne i god tid inden håndhævelsen begynder. Senest sommeren 2026 forventes EU-Kommissionen at lancere en fælles portal med database over højrisikoprodukter og -regioner samt beslutninger om produktforbud og praktisk vejledning til virksomheder, myndigheder og andre stakeholders.
I Danmark koordinerer Erhvervsstyrelsen den nationale implementering og supplerende rammelovgivning, som forventes at blive sendt i offentlig høring i løbet af sommeren 2026. Rammelovgivningen skal primært fastlægge sanktionsbestemmelser.
I DI følger vi både Erhvervsstyrelsens og Kommissionens arbejde tæt.
Ressourcer til at arbejde med tvangsarbejde i værdikæden
Virksomheder, der ønsker at forstå eller håndtere risikoen for tvangsarbejde i deres værdikæde, kan tage udgangspunkt i en række lovkrav, vejledninger og internationale standarder. Nedenfor finder du de vigtigste ressourcer og en kort forklaring af, hvordan de kan bruges.
Lovgivning
EU Forced Labour Regulation (FLR)
Forordningen forbyder produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet. Den gælder alle virksomheder, der bringer produkter på EU-markedet, uanset størrelse, industrisektor eller geografisk placering i værdikæden.
Læs her EU-lovgivningen, hvis du vil dykke dybere ned i de juridiske krav, myndighedernes beføjelser og de potentielle konsekvenser ved manglende overholdelse.
Vejledninger til virksomheder
Find her blandt andet EU’s vejledning om tvangsarbejde og ILO’s indikatorer for tvangsarbejde, der kan være nyttige værktøjer til at identificere og håndtere risici.
EU-Kommissionens vejledning om due diligence og tvangsarbejde (2021)
Praktisk vejledning til virksomheder om, hvordan risikoen for tvangsarbejde kan identificeres og håndteres i egne aktiviteter og leverandørkæder. Kan bruges til at etablere eller styrke virksomhedens arbejde med due diligence og risikostyring.
En ny FLR vejledning forventes offentliggjort i løbet af sommeren 2026. Find 2021 vejledningen her.
ILO/IOE: Tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel – en håndbog for arbejdsgivere og virksomheder
En praktisk guide til at forstå forskellige former for tvangsarbejde og identificere risikofaktorer i værdikæden. Virksomheder kan bruge den til at opbygge intern viden.
ILO’s 11 indikatorer på tvangsarbejde
Et anerkendt værktøj til at identificere tegn på tvangsarbejde hos leverandører og samarbejdspartnere. Kan bruges til viden om risikovurderinger, leverandørdialog og oplæg på identificerede risici.
Etisk Handel Danmark
Vejledninger, analyser og praktiske værktøjer vedrørende tvangsarbejde, ansvarlig leverandørstyring og menneskerettigheder i globale værdikæder. Kan bruges til inspiration, konkrete værktøjer og danske eksempler på arbejdet med ansvarlige værdikæder. Find værktøjerne her.
Internationale standarder og principper
Find her OECD's vejledninger og internationale minimumstandarder for arbejdstagerrettigheder, der kan bruges af virksomheder til at definere minimumkrav og arbejde systematisk med due diligence.
UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGP)
FN’s globale rammeværk for virksomheders ansvar for menneskerettigheder. Virksomhederne kan bruge den til at forstå deres ansvar for at forebygge og håndtere negative påvirkninger på menneskerettigheder.
OECD Guidelines for Multinational Enterprises on Responsible Business Conduct
OECD’s retningslinjer til ansvarlig virksomhedsadfærd inden for blandt andet menneskerettigheder, miljø og forretningsetik. Anbefalingerne etablerer en samlet tilgang til ansvarlig virksomhedsadfærd i værdikæden.
OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct
OECD’s vejledning til, hvordan virksomheder kan arbejde systematisk med due diligence. Giver en struktur til virksomheders arbejde med risikoomlægning, forebyggelse og opfølgning.
ILO Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and Social Policy
Retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd med særligt fokus på arbejdsforhold og arbejdstagerrettigheder.
ILO’s fundamentale konventioner
De internationale minimumsstandarder for arbejdstagerrettigheder, herunder forbud mod tvangsarbejde og børnearbejde. Kan bruges af virksomheder til at definere minimumskrav til leverandører og samarbejdspartnere.
Sammenhængen mellem FLR, CSDDD og EUDR
FLR er en del af EU’s bredere lovgivningsindsats for at øge gennemsigtighed i forsyningskæden og styrke ansvarlig forretningsadfærd.
Relaterede initiativer inkluderer:
- Corporate Sustaniability Due Diligence Directive (CSDDD), som kræver, at virksomheder etablerer og opretholder robuste due diligence processer for menneskerettigheder og miljø.
- EU’s skovrydningsforordning (EUDR), som har til formål at forhindre, at produkter forbundet med skovrydning og skovforringelse placeres på EU-markedet.
Hvor EUDR er sektorspecifik, anvender FLR en global og vidtrækkende tilgang, dvs. forbuddet gælder alle produkter forbundet med tvangsarbejde – uanset industrisektor eller geografisk oprindelse.
Selvom FLR ikke i sig selv skaber nye due diligence-forpligtelser, understreger forordningen behovet for solide due diligence processer. En robust due diligence praksis i din virksomheds værdikæder med afsæt i OECD’s Retningslinjer vil danne et stærkt grundlag for overholdelse af FLR og er det anbefalede første skridt i forberedelsen.