DI-erklæringer
Når man har aktiviteter i andre lande, kan man have brug for at dokumentere forskellige forhold omkring sin virksomhed. Det kan DI Certifikatservice hjælpe med.
DI-erklæringer på DI brevpapir
En særlig DI-erklæring anvendes til mange opgaver i international sammenhæng. Erklæringen bekræfter også, hvis din virksomhed er medlem af DI.
Eksempler på hvornår DI-erklæringen anvendes:
- Prækvalifikation
- Registrering som leverandør
- Varemærkeregistrering
- Produktregistrering
- Patentansøgning
- Oprettelse af udenlandsk datterselskab
- Firmaregistrering
- Teknisk godkendelse
- Tilbudsmateriale
- Licitation
En erklæring er ofte et dokumentationskrav fra den udenlandske myndighed.
Meget ofte er en af DI's standardtekster fyldestgørende, men der vil altid kunne foretages individuelle ændringer i teksten. Hvis man ønsker en særlig tekst flettet ind i dokumentet, kan man blot aftale dette med DI Certifikatservice.