Regler, regulering og lovgivning i Kina

Kinas eksportkontrol omfatter ikke kun fysiske varer, men også teknologi i bred forstand. Teknologibegrebet i den kinesiske regulering dækker tekniske tegninger, processpecifikationer, simuleringsdata, software og uskreven know-how. Tilsvarende dækker "eksport" i kinesisk forstand ikke alene direkte salg, men også overførsel gennem licensering, joint ventures, investeringer, ansættelsesforhold, undervisning, konsulentydelser samt fælles forskning og udvikling.

For danske virksomheder med produktion eller samarbejder i Kina betyder det, at overførsel af tekniske data, designs eller produktionsmetoder fra Kina tilbage til hovedkontoret kan kræve eksportlicens fra Kinas handelsministerium (MOFCOM). Viden, som kinesiske medarbejdere eller forskningspartnere oparbejder gennem arbejde i en virksomhed med kinesisk tilknytning, kan også udgøre en kontrolleret "teknologieksport". Det rejser særlige risici ved joint ventures, fælles udviklingsprojekter og hjemtagning af viden fra kinesiske datterselskaber.

Mens eksportkontrolloven oprindeligt var bredt formuleret, har Kina siden 2023 brugt den særligt til at begrænse eksporten af kritiske råstoffer. Nedenfor finder du et overblik over de gældende eksportrestriktioner:

Samtidig skal danske virksomheder  være opmærksomme på EU's egne eksportkontrolregler, som regulerer, hvad der må eksporteres til Kina. Produkter med dobbelt anvendelse reguleres i EU’s dual-use forordning. Danmark har desuden indført en national kontrolliste, der supplerer de eksisterende multilaterale eksportkontrolregimer. Særligt  avancerede teknologier som halvledere, kvantecomputere og visse former for produktionsmateriel er underlagt forudgående eksportlicens. 

Det er et område i hastig udvikling, og virksomheder med teknologitunge produkter eller leverandørrelationer til Kina bør løbende holde sig opdateret. 

Dual-use produkter er varer, software og teknologi, der både kan anvendes civilt og militært. Eksempler er avancerede halvledere, visse typer kemikalier, krypteringsteknologi og en række kritiske råstoffer. Både EU og Kina har særskilte regler, der kræver licens for at eksportere dual-use produkter. (I EU under forordning 2021/821, i Kina under eksportkontrolloven fra 2020.) 

En eksportlicens er en tilladelse fra myndighederne til at sende en bestemt vare ud af landet. I Kina vurderes hver ansøgning sag-til-sag, og MOFCOM kan kræve dokumentation for både køberen (end-user) og den endelige anvendelse (end-use). Licens er derfor ikke et forbud, men en kontrolmekanisme, hvor ansøgninger kan godkendes, afvises eller forsinkes. 

Ekstraterritorial jurisdiktion betyder, at et land håndhæver sine regler ud over egne grænser. Med Kinas såkaldte 0,1%-regel fra oktober 2025 (suspenderet indtil november 2026) stiller MOFCOM licenskrav til produkter fremstillet uden for Kina, hvis de indeholder mere end 0,1 % kinesiske sjældne jordarter eller er produceret med kinesisk teknologi. Princippet minder om USA's Foreign Direct Product Rule. 

Sjældne jordarter (REE — rare earth elements) er en gruppe på 17 grundstoffer, som er afgørende for moderne teknologi, særligt for elbiler og vindmøller, fiberoptik, lasere, MR-scannere og forsvarsmateriel. Modsat hvad navnet indikerer, er metaller ikke geologiske sjældne, men er dyre og forurenende at udvinde.  

I dag står Kina for omkring 70 % af udvindingen og over 90 % af den globale forarbejdning af sjældne jordarter. Kinas dominans skyldes tidligere store investeringer i netop udvinding og forarbejdning af sjældne jordarter  

0,1%-reglen indfører ekstraterritorial jurisdiktion. Dermed er der krav om at produkter fremstillet uden for Kina kræver kinesisk eksportlicens, hvis de indeholder mere end 0,1 % kinesiske sjældne jordarter eller er lavet med kinesisk forarbejdningsteknologi. Reglen er midlertidigt suspenderet. Hvis den genaktiveres efter november 2026, vil den ramme bredt, blandt andet bilindustrien og vindmølle- og elektronikproducenter.