Vi rådgiver dig

Told og handelsbarrierer ved handel med Kina

De seneste års handelsspændinger mellem Vesten og Kina har skabt nye told- og handelsbarrierer, der påvirker dansk samhandel. Få her overblikket over told fra Kina og de aktuelle markedsadgangsforhold, som danske virksomheder skal navigere i.

Foto: GettyImages

Det kinesiske marked adskiller sig fra andre globale markeder på en række parametre, som kan være relevant for din virksomhed at være opmærksom på, hvad enten I er til stede på det kinesiske marked, eksporterer eller importerer varer fra Kina.

De seneste års handelsspændinger mellem Vesten og Kina har resulteret i en række told- og handelsmæssige foranstaltninger, der direkte påvirker danske eksportører og importører. Denne side giver et overblik over de aktuelle told- og markedsadgangsforhold, som danske virksomheder skal navigere i, når de handler med eller investerer i Kina.

Kinesiske told og handelsbarrierer overfor varer fra EU 

Told fra Kina

  • Gennemsnitlige toldsatser: 7,4% på EU-varer (sammenlignet med EU's 5,7% på kinesiske varer)
  • Varierende satser på landbrugsprodukter (op til 25%) 
  • Industriprodukter: Varierende satser fra 5-20%
  • Luksusprodukter: Særlige told og forbrugsafgifter på op til 40%

Du kan se, hvilke toldsatser der er gældende for dine varer i den officielle kinesiske tolddatabase her: www.english.customs.gov.cn

Du kan også slå op i WTO’s officielle database her: WTO Tariff & Trade Data eller via platformen transcustoms

Andre handelsbarrierer

Ved handel med Kina er der også en række ikke toldmæssige handelsbarrierer, du bør kende. Disse gør samhandel mere komplekst, og indebærer blandt andet:  

  • Certificeringskrav for fødevarer og medicin
  • Krav om teknologioverførsel i visse strategiske sektorer
  • Licenspolitik for finansielle tjenester og telekommunikation
  • Begrænsede offentlige indkøb for udenlandske virksomheder
  • Cybersikkerhedsloven med krav om datalagring i Kina
  • Standarder, der ofte afviger fra internationale normer
  • Langsom godkendelsesproces for nye produkter

EU’s beskyttelsesforanstaltninger overfor kinesiske varer og investeringer 

For at modvirke en række konkurrenceforvridende effekter, uretfærdig statssubsidiering og undgå skade på europæiske industrier, har EU indført en række beskyttelsesforanstaltninger som blandt andet har til formål at regulere import og investeringer fra Kina.

  • Elbiler: På grund af statssubsidiering af den kinesiske elbils-industri, har EU valgt at implementere en antisubsidietold på kinesiske elbiler. Den ligger på nuværende tidspunkt på en sats mellem 17,4 % og 38,1%, afhængig af producenten.
  • Stål: På grund af overkapacitet på det kinesiske marked, der bliver skubbet mod EU og i visse tilfælde har en konkurrenceforvridende effekt, har EU valgt at indføre en anti-dumping told på visse stålprodukter og stålproducenter fra Kina på op til 73,7%.
  • Solpaneler: Minimum importpris og kvotesystem.
  • Aluminiumsprodukter: Told på 19,3-46,7%.
  • Biodiesel: Told på op til 25,4%.

EU igangsætter løbende nye antidumping og antisubsidie undersøgelser mod varer fra Kina. Nuværende undersøgelser gælder bl.a.:

  • Kemiske produkter: Undersøgelser af melamin og gødningsprodukter
  • Vindmøllekomponenter og tårne
  • Batteriteknologi og energilagring
  • Tekstil- og beklædningsprodukter
  • Medicinsk udstyr
  • Elektroniske komponenter og halvledere

Du kan se et overblik over alle igangværende antidumping og antisubsidie-undersøgelser på EU’s database her: Trade defence investigations.

Handelsdefensive instrumenter

Læs mere

Derudover har EU indført en række screeningsmekanismer og regulatoriske tiltag, der gælder alle handelspartnere, men har en særlig indflydelse på handel og investeringer fra Kina. 

  • Foreign Investment Screening: Skærpet kontrol med kinesiske investeringer i strategiske sektorer
  • Critical Raw Materials Act: Reduceret afhængighed af kritiske råstoffer fra Kina
  • Corporate Sustainability Due Diligence Directive: Krav om due diligence i supply chains

Amerikanske tiltag overfor Kina

Den amerikanske administration har på tværs af flere foregående præsidentperioder haft et særligt fokuspunkt på Kina og et ønske om at reducere handelsunderskud og konkurrenceforvridning fra Kina på det amerikanske marked. På den baggrund er der blevet indført en række toldsatser og handelsdefensive instrumenter på vareeksport og investeringer fra Kina til USA.

Hvis din virksomhed har produktion af varer i Kina og eksport til USA, kan det være relevant at orientere sig i de gældende regler.

Bliv klogere på handel med USA

Se regler

Amerikanske toldforanstaltninger mod Kina

Section 301 told (2018-2020):

  • Første runde (juli 2018): 25% told på kinesiske varer til værdi af $34 mia.
  • Anden runde (august 2018): 25% told på yderligere $16 mia.
  • Tredje runde (september 2018): 10% told på $200 mia. (senere hævet til 25%)
  • Fjerde runde (september 2019): 15% told på $112 mia. (senere reduceret til 7,5%)

Sektorspecifikke foranstaltninger (2021-2024)

  • Elbiler: Fordobling til 100% told (fra 25%)
  • Batterier til elbiler: Forhøjelse til 25% told
  • Solceller: Stigning til 50% told (fra 25%)
  • Stål og aluminium: 25% og 10% told under Section 232
  • Halvledere: Forhøjelse til 50% told på visse chips

Anti-dumping og kompensationstold

  • Stålprodukter: Told på op til 522% på visse ståltyper
  • Aluminiumsfolie: Anti-dumping told på 96-106%
  • Gummibånd: Told på op til 262%
  • Træmøbler: Kombineret told på op til 230%

Teknologi- og investeringsrestriktioner

  • CHIPS Act: $52 mia. til amerikansk halvlederproduktion med restriktioner på Kina-investeringer
  • Export Control Reform Act: Begrænsninger på eksport af avanceret teknologi
  • Committee on Foreign Investment (CFIUS): Skærpet kontrol med kinesiske investeringer
  • Investeringsbegrænsninger i amerikanske pensionsfonde og infrastrukturfonde
Anna Ipsen Nielsen

Anna Ipsen Nielsen

Chefkonsulent

Theresa Anh Nguyen

Theresa Anh Nguyen

Chefkonsulent

Relateret indhold