Handel på de globale markeder

Mangler din virksomhed overblik over de muligheder og udfordringer der er på de globale markeder? Her på siden kan du læse om international handel, eksport, handelsaftaler, handelsbarrierer, toldregler og øvrig lovgivning, der er relevant for din virksomhed.

Sådan kan DI vejlede din virksomhed om globale markeder

De globale eksportmarkeder byder på store vækstmuligheder for danske virksomheder. Det kræver dog, at man kan navigere i et komplekst regelsæt inden for eksport, handelsaftaler og frihandelsaftaler, der spænder både over WTO-aftaler og EU’s mere end 70 handelsaftaler. DI hjælper din virksomhed med at få overblik over relevante regler, told, straftold, eksportkontrol og markedsadgang på verdensmarkedet, så du bedst muligt kan udnytte potentialet på internationale eksportmarkeder.

Handelsbarrierer

Hvad stiller du op når din virksomhed støder på diskriminerende og byrdefulde krav?

Det fleste virksomheder er stødt på handelsbarrierer, der begrænser markedsadgangen og/eller forhindrer virksomheden i at indrette forretningen på den mest effektive måde. Handelsbarriererne kan komme til udtryk ved besværlige toldprocedurer, tekniske reguleringer, mangelfuld beskyttelse af patentrettigheder, begrænset adgang til offentlige udbud, ringe vilkår for at foretage investeringer mv. Fælles for barriererne er, at de er byrdefulde og konkurrenceskævvrider til fordel for lokale virksomheder.

Handelsbarrierer behøver ikke være ulovlige. Hindringer kan skyldes, at der ikke foreligger en handelsaftale, eller at den eksisterende handelsaftale ikke dækker det pågældende område. DI kan vejlede din virksomhed om, hvorvidt der er tale om ulovlige handelsbarrierer. Desuden kan DI vejlede om mulighederne for at få de danske myndigheder til at rejse sagen.

Antidumping og safeguards

Hvornår og hvilke varer omfattet af EU's anti-dumping-, anti-subsidies- og safeguards foranstaltninger?

  • International konkurrence er sundt og fremmer produktiviteten, men der kan forekomme konkurrenceforvridninger på de globale markeder. For at opretholde fri og fair konkurrence på et åbent EU-marked, har EU implementeret en række handelsdefensive instrumenter:
  • Anti-dumping-foranstaltningerhar til formål at modvirke urimeligt lavt prissatte importvarer fra udenfor EU ("dumping"), som kan undergrave EU-virksomheders konkurrenceevne og dermed overlevelse. Foranstaltningerne er dermed til for at afbøde skadelig dumpingimport og genoprette lige konkurrencevilkår på EU-markedet. EU kan eksempelvis være nødsaget til indføre antidumpingtold, når det er dokumenteret, at udenlandske konkurrenter sælger deres produkter til kunstigt lave priser.
  • Anti-subsidie-foranstaltninger kan anvendes, hvis et tredjeland anvender ulovlig økonomisk støtte til virksomheder, der er handelsforvridende og dermed skader virksomehder i EU. Det er ofte i form af en told, indføres for at modvirke de skadelige virkninger af subsidieret import og dermed genskabe lige konkurrence  
  • Beskyttelsesforanstaltninger (safeguards)vedrører importen af et bestemt produkt, der stiger så pludseligt og kraftigt, at EU-producenterne ikke med rimelighed kan forventes at tilpasse sig den ændrede handelssituation med det samme. De er ofte i form af beskyttelsestold beskytter de sektorer, der udsættes for konkurrenceforvridning, men kan også være en omkostning for de virksomheder, der importerer de pågældende produkter.
  • Forordningen om Udenlandske Subsidier (FSR)giver EU-Kommissionen kompetence til at tackle skævvridninger i konkurrencen forårsaget af udenlandske subsidier inden for EU's marked,  og dermed sikre, at alle virksomheder opererer under de samme betingelser i EU.
  • Internationalt Udbudsinstrument (IPI)er et værktøj, der sikrer, at europæiske virksomheder får lige muligheder på offentlige markeder uden for EU.  Når et land uden for EU begrænser adgangen til deres markeder for europæiske virksomheder, kan udbudsinstrumentet bruges til at indføre restriktioner, der gør det sværere for virksomheder fra det pågældende land at deltage i offentlige udbud i Europa.
  • Er du i tvivl, om din virksomhed er eller bliver ramt af antidumping- eller beskyttelsestold, kan du få vejledning hos DI.

Internationale nyheder

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Head of Geopolitics

Peter Bay Kirkegaard

Peter Bay Kirkegaard

Seniorchefkonsulent

Katrine Davidsen Rasmussen

Katrine Davidsen Rasmussen

Konsulent