EU’s handelsaftaler er indgået på forskellige tidspunkter, og der er også forskel på deres ambitionsniveau. Fælles for aftalerne er, at de fjerner tolden for stort set alle varegrupper. EU’s nyere handelsaftaler - eksempelvis med Vietnam, Japan, Sydkorea og Canada – indebærer et dybere økonomisk samarbejde. Disse aftaler giver derfor også adgang til servicemarkeder, bedre investeringsvilkår, harmonisering af visse tekniske krav og mulighed for at deltage i dele af de offentlige udbud.

DI kan hjælpe dig med at få:

1. Overblik over toldsatserne ved im- og eksport til lande uden for EU.
2. Indsigt i mulighederne for hver af EU’s handelsaftaler.
3. Status for EU’s forhandlinger om handelsaftaler, og hvornår aftalerne forventes at træde i kraft.

Det fleste virksomheder er stødt på handelsbarrierer, der begrænser markedsadgangen og/eller forhindrer virksomheden i at indrette forretningen på den mest effektive måde. Handelsbarriererne kan komme til udtryk ved besværlige toldprocedurer, tekniske reguleringer, mangelfuld beskyttelse af patentrettigheder, begrænset adgang til offentlige udbud, ringe vilkår for at foretage investeringer mv. Fælles for barriererne er, at de er byrdefulde og konkurrenceskævvrider til fordel for lokale virksomheder.

Handelsbarrierer behøver ikke være ulovlige. Hindringer kan skyldes, at der ikke foreligger en handelsaftale, eller at den eksisterende handelsaftale ikke dækker det pågældende område. DI kan vejlede din virksomhed om, hvorvidt der er tale om ulovlige handelsbarrierer. Desuden kan DI vejlede om mulighederne for at få de danske myndigheder til at rejse sagen.

International konkurrence er sundt og fremmer produktiviteten, men der kan forekomme konkurrenceforvridninger på de globale markeder. For at opretholde fri og fair konkurrence på et åbent EU-marked, har EU implementeret en række handelsdefensive instrumenter:

1. Anti-dumping-foranstaltninger har til formål at modvirke urimeligt lavt prissatte importvarer fra udenfor EU ("dumping"), som kan undergrave EU-virksomheders konkurrenceevne og dermed overlevelse. Foranstaltningerne er dermed til for at afbøde skadelig dumpingimport og genoprette lige konkurrencevilkår på EU-markedet. EU kan eksempelvis være nødsaget til indføre antidumpingtold, når det er dokumenteret, at udenlandske konkurrenter sælger deres produkter til kunstigt lave priser.
2. Anti-subsidie-foranstaltninger kan anvendes, hvis et tredjeland anvender ulovlig økonomisk støtte til virksomheder, der er handelsforvridende og dermed skader virksomehder i EU. Det er ofte i form af en told, indføres for at modvirke de skadelige virkninger af subsidieret import og dermed genskabe lige konkurrence  
3. Beskyttelsesforanstaltninger (safeguards) vedrører importen af et bestemt produkt, der stiger så pludseligt og kraftigt, at EU-producenterne ikke med rimelighed kan forventes at tilpasse sig den ændrede handelssituation med det samme. De er ofte i form af beskyttelsestold beskytter de sektorer, der udsættes for konkurrenceforvridning, men kan også være en omkostning for de virksomheder, der importerer de pågældende produkter.
4. Forordningen om Udenlandske Subsidier (FSR) giver EU-Kommissionen kompetence til at tackle skævvridninger i konkurrencen forårsaget af udenlandske subsidier inden for EU's marked,  og dermed sikre, at alle virksomheder opererer under de samme betingelser i EU.
5. Internationalt Udbudsinstrument (IPI) er et værktøj, der sikrer, at europæiske virksomheder får lige muligheder på offentlige markeder uden for EU.  Når et land uden for EU begrænser adgangen til deres markeder for europæiske virksomheder, kan udbudsinstrumentet bruges til at indføre restriktioner, der gør det sværere for virksomheder fra det pågældende land at deltage i offentlige udbud i Europa.

Er du i tvivl, om din virksomhed er eller bliver ramt af antidumping- eller beskyttelsestold, kan du få vejledning hos DI.