Eksporterer I til USA?

Vi samler faktaark og seneste nyt om Trump og told i USA, så I hurtigt kan se, hvad der ændrer sig, og hvad det betyder for jeres virksomhed.

Hvad betyder Trumps told i USA for jeres eksport?

Handler I med USA, kan nye toldsatser og strafftold ændre jeres omkostninger fra det ene øjeblik til det andet. Det kan påvirke både priser, leveringstider og hvordan aftaler bedst bør skrues sammen.

På denne side har vi samlet de vigtigste informationer om told og handel med USA ét sted. Her kan I hurtigt danne jer et overblik, følge seneste nyt om told, tjekke relevante kilder og finde konkrete materialer, der hjælper jer med at vurdere, hvad udviklingen i USA betyder for jeres virksomhed.

Når reglerne ændrer sig, arbejder vi for, at danske virksomheder står stærkere i mødet med nye krav til handel og told ved eksport til USA.  

Seneste nyheder om USA





Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør
Danske virksomheder skal naturligvis fortsætte med at handle på det enorme amerikanske marked, og trods Trumps benspænd er der masser af danske styrkepositioner at bygge videre på. Danske virksomheder er stærke og vant til at navigere i svære og omskiftelige farvande. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

FAQ

Hvad betyder USA's toldsatser for danske virksomheder?

Nye amerikanske toldsatser kan påvirke både omkostninger, priser, leveringstider og konkurrenceevne på det amerikanske marked. Konsekvenserne afhænger blandt andet af produktkategori, varekode og forsyningskæde. DI hjælper virksomheder med at skabe overblik over gældende toldsatser og handelsbarrierer.

Hvordan finder jeg ud af, om mine varer er omfattet af amerikansk told?

Det kræver, at du identificerer den korrekte varekode (HS-kode). Herefter kan du undersøge, om varen er omfattet af aktuelle amerikanske toldsatser eller undtagelser. DI stiller oversigter og vejledninger til rådighed om relevante varekoder.

Hvordan kan virksomheder forberede sig på ændringer i amerikansk handelspolitik?

Virksomheder bør løbende følge udviklingen i toldsatser, handelsaftaler og regulatoriske krav. Det kan også være relevant at gennemgå kontrakter, forsyningskæder og prisstrukturer for at vurdere, hvordan ændringer påvirker forretningen. DI samler løbende nyheder, analyser og faktaark om udviklingen.

Hvad indeholder EU-USA handelsaftalen?

EU og USA forhandler løbende handelsaftaler og rammeaftaler om handel, told og markedsadgang. Indholdet kan ændre sig over tid, og virksomheder bør derfor holde sig opdateret på de seneste aftaler og deres betydning for eksporten. DI udarbejder faktaark og analyser af udviklingen.

Hvordan kan DI hjælpe virksomheder med eksport til USA?

DI tilbyder rådgivning om eksport, told, markedsadgang, kontraktforhold og etablering i USA. Derudover kan virksomheder få adgang til faktaark, analyser, arrangementer samt hjælp fra DI's kontor i USA.
Peter Bay Kirkegaard

Peter Bay Kirkegaard

Seniorchefkonsulent

Anna Ipsen Nielsen

Anna Ipsen Nielsen

Chefkonsulent

Katrine Davidsen Rasmussen

Katrine Davidsen Rasmussen

Konsulent