Vi rådgiver dig

Gældende straftold

Læs mere om, hvilke straftold Trump har indført siden han tiltrådte som præsident i januar 2025.

Foto: GettyImages

Præsident Trump indfører straftold mod Canada, Mexico og Kina  

Indførsel af straftold mod Canada og Mexico er per 3. februar blevet udskudt med 30 dage.

De nye toldsatser var sat til at træde i kraft tirsdag d. 4. februar kl. 06:00 dansk tid. 

Præsident Trump har indført straftolde på 25 procent mod canadiske og mexicanske varer, dog med en reduceret sats på 10 procent for canadisk olie. Per 3. februar er disse blevet udskudt med 30 dage. 

Derudover pålægges kinesiske varer en straftold på 10 procent. Disse foranstaltninger træder i kraft fra tirsdag den 4. februar kl. 6:00 dansk tid. 

Trump har begrundet straftoldene med, at Canada og Mexico ikke gør nok for at stoppe illegale immigranter til USA, samt at alle tre lande ikke formår at begrænse eksporten af fentanyl til USA.

Værd at vide:

  • Lovens ikrafttrædelse: Straftolden træder i kraft tirsdag den 4. februar kl. 6:00 dansk tid (Indførsel af straftold mod Canada og Mexico er per 3. februar blevet udskudt med 30 dage). 
  • Omfatter: Tolden gælder alle varer med canadisk, mexicansk eller kinesisk oprindelse.
  • Undtagelser: Tolden gælder ikke for varer fra andre lande, som kommer ind i USA via Canada eller Mexico. For eksempel vil danske varer, der sendes til Canada og derefter videreeksporteres til USA, ikke blive pålagt straftold såfremt det fremgår at varen har oprindelse udenfor Canada.
  • Ikrafttrædelsestidspunkt: Tolden gælder, når en vare føres ind på det amerikanske marked, enten ved grænsen eller fra et toldoplag i USA.
  • Overgangsordning: Varer, der er afsendt inden 1. februar, men først ankommer til USA efter 4. februar, vil ikke være underlagt den nye straftold.
  • De minimis/Minimumsgrænse: USA har ophævet den hidtidige de minimis grænse på 800 USD. Det vil sige at varer med en værdi under 800 USD nu også vil være omfattet af de nye toldsatser. Det kommer særligt til at påvirke lav-værdi forsendelser, særligt af kinesisk oprindelse, uanset om varen sendes til USA direkte fra Kina, eller går via f.eks. Danmark. 

Det er endnu uklart, hvad Canada, Mexico og Kina præcis skal gøre for at tilfredsstille Trumps krav vedrørende at begrænse adgang for både illegale immigranter og fentanyl. Denne usikkerhed øger risikoen for et langvarigt forløb.

Trump har varslet at indføre yderligere straftold, hvis de berørte lande indfører modtold. Dette kan potentielt føre til en eskalering af handelskonflikten. De nærmere detaljer i foranstaltningerne kan findes i præsident Trumps executive order her:  Fact Sheet: President Donald J. Trump Imposes Tariffs on Imports from Canada, Mexico and China – The White House

DI følger udviklingen nøje og vil løbende opdatere hjemmesiden om nye handelsforanstaltninger og deres potentielle konsekvenser.

US-Canada-Mexico handelskrig rammer amerikanerne hårdt

Læs analysen

Relateret indhold