Vi rådgiver dig

Midtvejsvalg i USA

Hør om resultaterne for midtvejsvalget i USA den 3. november 2026. For danske virksomheder med eksport, produktion, kunder eller leverandører i USA er det en anledning til at følge den politiske udvikling tæt.

Explainer: Hør DI's USA-eksperter fortælle hvad der er på spil i dette midtvejsvalg.

Resultatet af midtvejsvalget i USA

Midtvejsvalget i USA er slut, og resultaterne er ved at tikke ind. Demokraterne har vundet flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus og har dermed overtaget flertallet i begge kamre af Kongressen.

I Senatet har Demokraterne vundet 54 af de 100 pladser, når de to uafhængige senatorer, der stemmer med dem, regnes med. Blandt senatsvalgene der er flippet fra republikansk til demokratisk er Texas, Ohio, Kansas, North Carolina, South Carolina, Iowa og Maine. Alle syv pladser var før valget republikansk. Flere af senatsresultaterne er historiske for Demokraterne. Texas og Maine får en demokratisk senator for første gang i over 30 år, og i Kansas er det første gang i 94 år, at en demokrat bliver valgt til Senatet.

I Repræsentanternes Hus har Demokraterne vundet mindst 231 af de 435 pladser. Det er et klart flertal, da der kræves 218 pladser.

Demokraterne har overtaget guvernørposten i fem delstater: Texas, Georgia, Ohio, Iowa og Nevada, mens ingen delstater er gået fra demokratisk til republikansk guvernør. Valgene i Kansas og Alaska er endnu ikke afgjort, men den demokratiske kandidat fører i begge. Efter valget har Demokraterne mindst 28 guvernører og Republikanerne mindst 20.

Resultater for valg i Senatet 

*Opdateres løbende i takt med resultater 

Demokraterne vinder flertal i Senatet. Demokraterne har sikret sig flertal i Senatet og vinder i alt 53 senatspladser. Partier har dermed vundet syv pladser fra republikanerne.  

Der er 100 pladser i Senatet, som består af to senatorer fra hver delstat. Et parti skal således have 51 pladser for at have flertal. Inden valget havde republikanerne et flertal med 53 senatspladser. 

Kortet viser fordelingen af pladser til Senatet og guvernører efter midtvejsvalget i 2026.

Resultater i Repræsentanternes Hus 

*Opdateres løbende i takt med resultater 

Demokraterne vinder flertal i Repræsentanternes Hus. Demokraterne har sikret sig flertal i Repræsentanternes Hus ved at vinde 25 pladser fra republikanerne.  

Dermed har demokraterne flertal i begge kamre i den amerikanske Kongres, der udgør den lovgivende magt i det føderale regeringssystem. 

Der sidder 435 medlemmer i Repræsentanternes Hus. Antallet at pladser i huset afgøres af antallet af indbyggere i hver stat.

Alle medlemmer er på valg hvert andet år. Man skal have 218 pladser for at have flertal. Forud for midtvejsvalget havde Republikanerne et smalt flertal med netop 218 pladser i alt. 

Figuren viser fordelingen af pladser i Repræsentanternes Hus. 

Hvad betyder et midtvejsvalg i USA for handelspolitikken?

Demokraterne vandt ved midtvejsvalget 3. november 2026 flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Enkelte løb er endnu ikke afgjort, men flertallene er på plads. Den nye Kongres træder sammen 3. januar 2027.

Valget har begrænset direkte betydning for USA’s handelspolitik. Handelspolitikken, herunder nye toldsatser, styres i høj grad af præsidenten. De nuværende toldsatser, undtagelser og handelsaftaler ændres ikke på baggrund af valget.

Demokraterne har varslet, at de vil stemme om at afskaffe de globale toldsatser og give Kongressen mere magt over handelspolitikken. Forslagene kan dog blokeres i Senatet, hvor de fleste love kræver 60 stemmer, og af præsidentens veto, som kun kan omstødes med to tredjedeles flertal i begge kamre. Forslagene vil derfor især øge det politiske pres på præsidenten.

Valget får større betydning for, hvad præsidenten kan få igennem i Kongressen i resten af sin periode, som løber til januar 2029. Skatter, føderale budgetter, erhvervsstøtte og regler for energi og klima kræver nu aftaler med Demokraterne. Det gør ny lovgivning sværere og øger risikoen for budgetkonflikter.

Ved valget blev der valgt guvernører i 36 delstater. Demokraterne har overtaget guvernørposten i blandt andet Texas, Georgia, Ohio og Iowa. Guvernørerne har stor indflydelse på erhvervsklimaet lokalt, herunder skatteincitamenter, støtte til investeringer, energipolitik, infrastruktur og tilladelser. Et skifte kan derfor få betydning for de virksomheder, der er til stede i delstaten, eller som overvejer at investere der. Texas og Georgia er begge blandt de ti delstater med flest danske datterselskaber.

Af de udvalgte seks delstater hvor der er flere danske datterselskaber og valget var tæt for senatet, har Demokraterne vundet fem pladser og beholdt deres plads i Iowa.  Ser man på guvernørposterne har Demokraterne vundet fire poster og beholdt posten i Ohio, der er kendt for at svære en svingstat. Mest iøjenfaldende er Texas hvor både senator og guvernør er skiftet fra republikansk til demokratisk for første gang i 30 år. 

Texas deep dive

Texas har i mere end tre årtier stemt republikansk ved alle delstatsvalg, men nu har demokraterne vundet både delstatens senatsplads og guvernørpost. Den nye senator James Talarico slog delstatens republikanske justitsminister Ken Paxton og blev den første demokrat siden 1988 til at vinde et senatsvalg i Texas. Gina Hinojosa slog den siddende republikanske guvernør Greg Abbott og blev den første demokrat siden 1990 til at vinde guvernørvalget. 

Senatspladsen har begrænset indflydelse på den lokale lovgivning i Texas, men den demokratiske sejr har stor politisk signalværdi frem mod valget i 2028. 

For virksomheder med aktiviteter i Texas er guvernørskiftet det mest mærkbare. Hvor meget Hinojosa kan gennemføre, afhænger dog af delstatsparlamentet (Texas’ eget Repræsentanternes Hus og Senat), hvor demokraterne har vundet Repræsentanternes Hus, mens republikanerne har beholdt Senatet. Det begrænser Hinojosas handlerum, da lovgivning skal vedtages i begge kamre. Hinojosa har under valgkampen lovet at gennemgå erhvervsstøtte og offentlige kontrakter og kun at give støtte til virksomheder, der skaber de lovede job i Texas. Derudover den nye guvernør sætte nye tilladelser til datacentre på pause, indtil der er indført regler for deres vand- og elforbrug, og fjerne deres fritagelse for salgsskat (den amerikanske pendant til moms).

Georgia deep dive

Georgia har haft republikansk guvernør i 24 år, men nu har demokraterne vundet alle delstatsdækkende valg. Senator Jon Ossoff blev genvalgt med 18 procentpoint mere end republikaneren Mike Collins. Keisha Lance Bottoms slog republikaneren Rick Jackson med knap 9 procentpoint og bliver den første demokratiske guvernør, siden Roy Barnes gik af i 2003. Hun bliver også delstatens første kvindelige guvernør.

Senatspladsen var i forvejen demokratisk og har begrænset indflydelse på den lokale lovgivning i Georgia. Derimod kan guvernørskiftet i Georgia blive mærkbart for danske virksomheder med aktiviteter i staten. Demokraterne står til at vinde flertal i delstatens Repræsentanternes Hus for første gang i 22 år, mens republikanerne beholder et mindre flertal i Senatet. Bottoms skal derfor have republikanske stemmer for at få sin politik igennem. Guvernøren har nævnt at byggeriet af nye datacentre skal sættes på pause, mens delstaten undersøger, hvordan de påvirker elpriser, vandforsyning og lokalsamfund. Derudover vil Bottoms omlægge delstatens erhvervsfremme, så en større del af støtten går til små virksomheder, og hæve mindstelønnen til 15 dollar i timen.

Få hjælp til handel med USA

DI hjælper din virksomhed med at navigere i det amerikanske marked, toldsatser og handelsaftaler.

Straftold mellem USA og resten af verden Straftold mellem EU og USA Analyser, faktaark og oversigter Hjælp via DI's lokale kontor i USA

FAQ om midtvejsvalget

Hvad er midtvejsvalget i USA?

Midtvejsvalget finder sted halvvejs gennem en amerikansk præsidents fireårige embedsperiode. Præsidenten er ikke selv på valg. I stedet stemmer amerikanerne blandt andet om sammensætningen af Kongressens to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. 

Kongressen spiller en central rolle i amerikansk lovgivning og vedtager de føderale budgetter. Forud for midtvejsvalget, havde præsidents republikanske parti flertallet i begge kamre. Efter resultatet fra midtvejsvalget, har demokraterne overtaget flertallet i begge kamre.  

Hvornår var der midtvejsvalg i USA?

Midtvejsvalget i USA blev afholdt tirsdag den 3. november 2026. Valget er midt i præsident Donald Trumps anden præsidentperiode. Til valget har amerikanerne blandt andet afgjort kontrollen med Kongressen, hvor republikanerne i dag har flertallet i begge kamre. 

Hvad er på valg i USA?

Føderalt (Kongressen) 

Kongressen består af to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. En ny lov skal vedtages i begge, derfor kan hvert kammer blokere ny lovgivning.  

  • Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus er på valg. Medlemmerne vælges for to år i valgkredse, der er fordelt efter befolkningstal. Repræsentanternes Hus vedtager love og budgetter. 
  • 35 af de 100 pladser i Senatet er på valg. Hver delstat har to senatorer, der vælges for seks år ad gangen. Senatet vedtager også love, og skal derudover godkende traktater og udnævnelser af f.eks. ministre og dommere. 
Delstatsniveau 
  • Guvernørposten er på valg i 36 delstater. Guvernøren leder delstatens administration, fremlægger budgettet og kan nedlægge veto mod love i delstaten. 
  • Derudover er der valg i delstatsparlamenterne i 46 delstater. 
Peter Bay Kirkegaard

Peter Bay Kirkegaard

Seniorchefkonsulent

Anna Ipsen Nielsen

Anna Ipsen Nielsen

Chefkonsulent

Katrine Davidsen Rasmussen

Katrine Davidsen Rasmussen

Konsulent

Relateret indhold