Beslutninger kan ændres på et splitsekund

Jeg har været i Washington og New York de sidste par uger for at mødes med danske virksomheder, amerikanske organisationer og andre kloge hoveder til en snak om, hvad vej vinden blæser i USA. Det er i sandhed svært at blive klog på, for selvom Stars & Stripes vejer i en overdimensioneret udgave foran det Hvide Hus, så blæser det konstant i forskellige retninger. De kloge hoveder ved reelt ikke noget, fordi Trump-administrationen er så uforudsigelig – ting kan være blevet besluttet på lavere niveau, men kan ændres sig på et splitsekund, når Trump får kastet et flygtigt blik på sagerne. ”The administration is consistently inconsistent”, som det så rammende blev sagt af en af dem, jeg mødtes med.

Men under usikkerheden lurer dog en fornemmelse hos mange af, at vi har nået det, som nogen kalder tariff peak, dvs. at tolden formentlig ikke kommer højere op, og på visse områder er på vej ned. Drivkraften for dette har været en bred snak om affordability, dvs. at det er blevet for dyrt at være amerikaner. Trump har kaldt det et hoax, dvs. et fupnummer, som er bragt i spil af demokraterne og har repliceret at ”Our prices are coming down tremendously” (Trump har som bekendt en vis svulstighed i sit sprogbrug, og selvom det ikke har noget med denne sag at gøre overhovedet, så kan jeg ikke lade være med at bringe hans citat i forbindelse med, at USA konfiskerede en olietanker ud for Venezuela den anden dag – som Trump sagde var det en ”large tanker, very large, largest one ever seized, actually”. Punktum). Nå, men tilbage til tariff peak og affordability, for når Trump siger, som han gør – og med fare for at dybdeanalysere ham – så dækker det jo over, at han er klar over, at smertegrænsen for prisstigninger, inflation og høj told er ved at være nået.

Det er formentlig også i det lys, at man skal se den manglende udvidelse af straftolden på stålprodukter, som vi ellers tidligere har rundet i dette nyhedsbrev. Danske småkager på dåse og dåsekonserves stod eksempelvis til at blive omfattet af denne udvidelse. Det var efter planen meningen, at udvidelsen skulle have været annonceret i mandags (8. december), men ingen har hørt noget. Offentliggørelsen kan være udskudt af mange forskellige årsager, f.eks. fordi de ikke har kunnet arbejde med sagen under government shutdown, men den gængse opfattelse i Washington er, at Trump-administrationen lige holder hestene lidt på denne – og de tilsvarende undersøgelser om ny straftold – indtil der er kommet lidt bedre styr på det amerikanske prisniveau.

Jeg havde således også lejlighed til at drøfte den igangværende amerikanske undersøgelse på medicinsk udstyr (eller på mere formelt amerikansk: Section 232 National Security Investigation of Imports of Personal Protective Equipment, Medical Consumables, and Medical Equipment, Including Devices) med vidende, amerikanske kollegaer på området. Det er naturligt en sag, som har en række af vores gode medlemsvirksomheders bevågenhed, men den nedslående – men måske alligevel opløftende – besked er, at ingen rigtig ved, om og i givet fald hvornår undersøgelsen er færdig, og om det fører til stratfold på medicinsk udstyr. Undersøgelsen skal officielt først være færdig slut maj 2026, hvorefter Trump har frem til slut august 2026 til at finde ud af, om han vil indføre straftold på medicinsk udstyr. Så formentlig kommer der til at gå lang tid inden vi ser noget på dette område, men som det også blev gjort klart, kan det heller ikke udelukkes, at der lige pludselig kommer noget – lige så vel som det ikke kan udelukkes, at der slet ikke kommer noget. Ingen ved som sagt noget.

I slutningen af november offentliggjorde USA en ny sikkerhedsstrategi. Den har givet anledning til en del skriveri i pressen om, hvordan USA's syn på Europa har ændret sig markant, og at vi som konsekvens heraf nu bliver nødt til at stramme op, hvis vi skal undgå ”civilizational erasure”. Men man skal nu ikke tro, at USA har afskrevet Europa, for strategien understreger også, at vi er strategisk, økonomisk og kulturelt uundværlige for USA. Strategiens hovedfokus er sikkerhedspolitik, men sikkerhedspolitik er jo i stigende grad også økonomisk politik, hvorfor strategien også får konsekvenser for virksomhederne. Danske virksomheder vil således komme til at opleve, at eksisterende amerikanske krav overfor virksomhederne formentlig forstærkes. Der kommer større krav om supply chain due diligence, især i forhold til Kina og anvendelse af kinesiske leverandørkæder. Presset for at rykke produktion til USA eller til lande/regioner, som USA har et velvilligt syn på, vil blive forstærket. Og risikoen for at blive ramt af arbitrær told og sekundære sanktioner er noget, vi bliver nødt til at vende os til. For de interesserede har jeg lavet en opsummering af strategien, som kan læses HER. Har man lyst til at læse selve strategien, kan den hentes her: 2025-National-Security-Strategy.pdf

Og hvordan navigerer man så i alt det? Som altid står vi klar til at hjælpe jer. Ring eller skriv til os med jeres spørgsmål, deltag i vores webinarer om straftold d. 8. januar - vi sender invitation i næste uge. Ræk ud til mine gode kollegaer i New York, anført af Thomas Høgh Henriksen (THHE@DI.DK). De kan hjælpe jer med at trænge ind på det amerikanske marked, hvor der fortsat – på trods af støjen – er rigtig gode og lukrative kommercielle muligheder. Jeg havde selv lejlighed til at besøge dem den anden dag i deres næsten nye lokaler i Brooklyn, og de kunne berette om stor søgning fra danske virksomheder, som vil have hjælp til alt lige fra rådgivning om, hvor man skal etablere produktion i USA, hvordan man får visum til medarbejdere til hvordan man får styr på det omfattende papirarbejde osv.

Og så til sidst, en lille opfordring: Sammen med vores europæiske kollegaer er vi i gang med at lave en undersøgelse af, hvad europæiske virksomheder gør for at tilpasse sig de globale ændringer, som Trump mv. har været katalysator for. Det er vigtigt med danske svar, så vi vil gerne bede jer om at svare på undersøgelsen. Den kan tilgås via DETTE LINK brug koden: BE.Survey.2025

Med det sagt, ønskes I alle en God Jul og et godt Nytår – og måske et stille håb om, at 2026 bliver lidt mindre tumultarisk end 2025.