På trods af Trumps dalende interesse for toldområdet, kommer hans toldhammer næppe til at ligge stille

Jeg har været tilbage i Washington i den seneste uge. Når man som jeg besøger byen med jævne mellemrum, kan man ikke helt undgå at lægge mærke til de små forandringer i byen. Kommer man forbi Det Hvide Hus skal man efterhånden have en kikkert med, fordi sikkerhedshegnet bliver rykket længere og længere væk fra Trumps bopæl. Til gengæld kniber det ikke med at se det kæmpe Stars and Stripes, som vejrer fra den koloenorme flagstang, han har fået opsat foran sit hus.  Og Trump fylder i sig selv også en del i gadebilledet, bl.a. ved Department of Labor, hvor et kæmpebanner med ham og teksten ”American Workers First” er bragt til skue.

Nå, men jeg er ikke kommet til Washington for at gøre mig betragtninger om gadebilledet, men snarere at tale med forskellige samarbejdspartnere om, hvordan det går med Trumps handelspolitik, og hvad det mon betyder for danske virksomheder. Nogen var inde på, at Trump har mistet interessen for handelspolitikken og har kastet sig over andre emner – fred i verden eksempelvis, hvilket jo også er meget agtværdigt.

Men mens han måske har fokus på andre ting end handelspolitik, så kommer det næppe til at betyde, at hans toldhammer ligger stille. Der arbejdes således ihærdigt på en række af de såkaldte 232-undersøgelser, som ind til videre har ramt bl.a. stål, aluminium og møbler. Vindmøller, medicin, medicinsk udstyr, robotter - og jeg kunne blive ved - er således sat under lup for, hvorvidt importen af disse varer udgør en sikkerhedstrussel for USA. Om der kommer straftold på disse områder og hvad en sådan told måtte lyde på, og hvornår det i givet fald måtte ske, står pt. ikke klart, men vi følger det selvsagt tæt og holder jer informeret.

Samtidig bliver eksisterende 232-undersøgelser gradvist udvidet. Det gælder særligt på stål og aluminium, hvor det amerikanske Handelsministerium i denne uge har offentliggjort ønsker fra 95 forskellige amerikanske virksomheder, som gerne vil have, at lige præcis deres produkt bliver omfattet af straftold, så de kan få det amerikanske marked for sig selv. Så hvis man eksporterer noget til USA, der indeholder stål eller aluminium og samtidig har en amerikansk konkurrent, så kan det være en god ide at tjekke Handelsministeriets hjemmeside for at se, om der er ubehageligheder undervejs. De 95 forskellige virksomhedsønsker kan ses på følgende side: Regulations.gov – der er desværre ikke en samlet liste over de toldkoder, som er i spil. Der er mulighed for at give bemærkninger frem til 21. oktober. Vi opdaterer vores hjemmeside di.dk/USAklar så snart en endelig liste er offentliggjort.

Lige så ildevarslende var det også at høre rygter om, at den forkætrede hævnskat – også kendt som Section 899 – måske er på vej tilbage. Hævnskatten var i spil inden sommerferien i forbindelse med de amerikanske finanslovsforhandlinger og stod til at pålægge danske og europæiske virksomheder massive ekstraskatter på deres amerikanske indtjening. Heldigvis blev den pillet ud, men nu går rygterne altså på, at den er ved at finde tilbage fra dødsriget. Det er en sag, vi kommer til at følge tæt i den kommende tid, for det vil være et alvorligt indgreb i udenlandske virksomheders investeringer i USA, hvis den skulle blive vagt til live igen.

Den føderale nedlukning har også fyldt en del i de forskellige samtaler, jeg har haft. Der er ikke rigtigt nogen, som tør spå om, hvor længe den varer. Kritiske funktioner kører dog videre, herunder de amerikanske toldmyndigheder, så det skulle med andre ord være muligt fortsat at få varer ind i USA. Man må dog nok påregne længere sagsbehandlingstider på visa. Så hvis man står for at skulle sende en medarbejder på længerevarende opgaver i USA, kan det blive påvirket. Og hvis man skal have godkendelser eller tilladelser fra føderale myndigheder, f.eks. på fødevarer eller sundhedsområdet, må man ligeledes forvente længere ventetider. 

Vi har tidligere været omkring den amerikanske Højesterets behandling af, hvorvidt Trumps generelle basistold – den såkaldte IEEPA-told – er lovlig eller ej. Som en almindeligvis forstandig kollega i vores amerikanske søsterorganisation fortalte mig lettere opgivende den anden dag ”there’s really no way of telling, what way that case will go”. Derfor er det heller ikke til at vide, om den straftold man har indbetalt til amerikanske toldmyndigheder bliver i den amerikanske statskasse (hvis Trump vinder sagen) eller om den skal betales tilbage til virksomhederne (hvis Trump taber sagen).

Men i USA er der som bekendt et marked for alt, herunder også finansielle virksomheder, som tilbyder at købe andre virksomheders toldtilgodehavender for – antages det – et beskedent beløb, mod at de så kan indløse den refunderbare told, hvis Trump taber sagen. Så hvis man tror, at Trump har en god sag, så kan det måske være en overvejelse værd at sælge sit toldtilgodehavende for en slik, og så få kradset lidt af det tabte ind. Ikke at der på nogen måde skal lyde en anbefaling herom fra vores side.

Det var vist de væsentligste nyheder for denne gang. Vi vender snart tilbage med invitation til det næste webinar om udviklingen på området, så hold øje med indbakken. Ind til da ønskes I alle en god efterårsferie.