USA – Usikkerhed og straftoldens økonomiske konsekvenser
Amerikanske stater udfordrer Trumps straftold juridisk, mens europæiske virksomheder navigerer i usikkerhed og potentielle konsekvenser af handelskrigen. Læs om de potentielle påvirkninger og økonomiske udsigter.
Velkommen tilbage til Washington, hvor sommeren har gjort sit indtog – her er godt lunt, og snart bliver det stegende varmt og fugtigt. Så amerikanerne får brug for køling. Men hov, den er lige blevet ekstra dyr i år, for omkring 80 pct. af de airconditionanlæg, som amerikanerne køber kommer fra Kina og bliver dermed belagt med 145 pct. straftold. Et bud lyder på en ekstraregning på mellem 1.000 til 2.000 USD ekstra for at få installeret et nyt køleanlæg i amerikanske hjem. Det er blevet dyrt at være amerikansk forbruger.
Måske er der dog hjælp på vej til amerikanerne – og alle os andre for den sags skyld. 11 amerikanske stater – bl.a. New York, Illinois, Arizona og Colorado – har nemlig sagsøgt Trump-administrationen for at få afprøvet, om han reelt har beføjelserne til at indføre straftold. I USA er det kun Kongressen, som kan indføre skatter, afgifter og told, men gennem tiderne har Kongressen givet præsidentembedet mulighed for at indføre told i særlige situationer (for den særligt interesserede, kan jeg henvise til dette notat, som jeg skrev for nogle måneder siden om de forskellige instrumenter). Staterne mener imidlertid ikke, at lige netop den retsakt, som Trump har brugt til at indføre sin omfattende straftold på 10 pct. mod alle lande – den såkaldte International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) – kan bruges til det formål. Vi er mange, der håber de får ret.
Hvis ikke domstolene kan rede os fra Trumps straftold, så må vi sætte vores lid til, at Trump som den dealmaker han er, hurtigt kan få landet en masse handelsaftaler med lande rundt omkring i verdenen og på den måde få straftolden til at gå væk. Men af flere årsager er det nok desværre ikke realistisk. Først og fremmest har USA’s embedsværk næppe kapaciteten til at forhandle omfattende handelsaftaler med alle lande rundt omkring i verdenen indenfor den selvbestaltede deadline på 90 dage, som Trump har opsat.
Nu kan Trump som bekendt få selv små ting gjort big and beautiful, så han vil formentlig stille sig tilfreds med blot få og små indrømmelser fra mange lande for at kunne erklære victory. Men Trump vil formentlig alene forpligte sig på ikke at genindføre de differentierede toldsatser, hvor EU bl.a. blev pålagt 20 pct. straftold. Hans grundtold på 10 pct. mod alle lande, samt de 25 pct. straftold på stål, aluminium og biler vil han formentlig krampagtigt holde fast i. Dels skal han bruge nogle af indtægterne herfra til at kunne finansiere sine lovede skattelettelser, dels er disse toldsatser selve kernen i hans ambition om at bruge told til at genskabe amerikanske industriarbejdspladser. Mindre lande kan blive tvunget til at affinde sig med dette, men EU vil komme til at svare igen med straftold mod USA. Så derfor desto større forhåbning til, at domstolene vil kunne bremse Trumps straftold.
Jeg har vist tidligere skrevet om, hvordan amerikanske virksomheder har været bange for at ytre sig kritisk om Trump-administrationen af frygt for at blive genstand for et hadsk Trump-indlæg på Truth Social. I de seneste par uger er flere af dem dog blevet tvunget til at forholde sig til Trumps handelskrig. De har således aflagt kvartalsregnskaber, hvor de bl.a. har skullet forholde sig til fremtidsudsigterne. 90 pct. af dem har haft nævnt told i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsregnskaberne og det har typisk været i kombination med ord som usikkerhed, recession, øgede omkostninger og forstyrrelser i forsyningskæderne – ikke just sød musik i de finansielle markeders ører.
Washington har i denne uge dannet ramme om Verdensbanken og IMF’s årlige forårsmøde. Det samler alt hvad der kan gå og krybe af politiske topfolk indenfor det økonomiske område. Mange af dem skulle efterfølgende gå de få hundrede meter fra Verdensbanken og ned til de amerikanske regeringskontorer for at forhandle med Trump-administrationen. Derfor var de selvsagt varsomme med deres ord, men et gennemgående tema blandt mange af talerne var den betydelige usikkerhed, som Trumps handelspolitik skaber for de globale markeder. Fra flere sider blev der også givet udtryk for, at USA hidtil har været et meget sikkert land at investere i. Underforstået, det er ikke sikkert, at det vil vedblive at være sådan, hvis Trumps angreb på domstolene fortsætter og dermed rejser tvivl om, hvorvidt man kan påregne en fair behandling af domstolene, f.eks. hvis Trump-administrationen med et pennestrøg har revet tæppet væk under ens forretning.
Vi slutter af i det dystre hjørne. Vi har nemlig spurgt DI’s virksomhedspanel om, hvad de største barrierer er for deres udviklingsmuligheder i det kommende år. 544 virksomheder har svaret og heraf har 51 pct. af dem angivet ”Usikkerhed”, som dermed indtager en førsteplads blandt de mange barrierer. Og når virksomhederne skulle angive de største usikkerhedsfaktorer, kan alle de tre højst rangerede usikkerhedsfaktorer – ”Inflation, omkostninger og renter”, ”Eskalering af handelskrig”, og ”Usikkerhed om politisk linje i USA” – alle sammen føres i mere eller mindre lige linje tilbage til Trumps gøren og laden.
Webinar den 5. maj
Næste webinar afvikles den 5. maj. Du kan tilmelde dig HER
Få seneste nyt om USA i indbakken
Modtag seneste nyt om USA, straftold og handelspolitik, information om relevante arrangementer og live opdateringer direkte i din indbakke fra vores mand i Washington DC.
