USA – Den store toldhammer er svunget

Det har været store tolduge i Washington i – eller Liberation Day ifølge Trump – men lad os starte et andet sted, nemlig på en café, hvor jeg sad den anden dag og overhørte en samtale mellem to unge amerikanere. Samtalen gik på, hvordan deres drømme om at få et job i Washingtons centraladministration – aka Deep State ifølge Trump/en central del af enhver velfungerende stat vil andre, så som jeg, mene – er blevet godt og grundigt ødelagt af Trump og Musks gennemgribende fyringer i Washingtons føderale kontorer. Mon ikke de nok skal klare sig, men det siger noget om stemningen i Washington for tiden – den er trykket.

Men tilbage til Liberation Day. Trump lancerede sin omfattende straftold onsdag den 2. april under stor fanfare. EU rammes som bekendt med straftold på 20 pct., hvilket er en voldsom stigning i omkostningerne ved at handle med USA – de nærmere detaljer om straftolden fremgår af vores FAKTAARK: For danske virksomheder gælder det nu om at sikre, at man gør mest muligt for at reducere skadevirkningen. En af mange veje hertil er at se på, hvordan man kan reducere toldværdien af den vare, man sender til USA. Giver det f.eks. mening at lave den endelige samling i USA, fremfor at sende en færdig maskine afsted? Eller kan man pille service- eller montøromkostningerne ud af den regning, man sender med varen til USA, så man kun bliver fortoldet for selve varens værdi – og ikke for serviceydelserne, da der ikke er told på services? Man bør således tænke sig grundigt om og overveje, hvordan man kan toldoptimere sine varer. Hvor det tidligere ikke betød noget, da tolden var tæt på 0, ser det selvsagt noget anderledes ud i dag.

På den politiske front er der lagt op til, at EU kommer til at svare igen på USA's straftold. Svaret skal være afmålt og i samme målestok, da vi ikke skal bidrage til at eskalere konflikten. Det har vi støttet fra DI’s side sammen med vores europæiske kollegaer, også selvom det vil føre til højere priser på de varer, som vi selv importerer fra USA. Formålet med at slå målrettet igen er selvsagt at få det til at gøre ondt på nogle af dem, som Trump lytter til. Det gælder bl.a. de republikanske Kongresmedlemmer, som kan være nervøse for, om handelskrigen kommer til at føre til højere leveomkostninger for deres vælgere og dermed en utilfredshed, som vil sætte deres genvalg ved det kommende midtvejsvalg i 2026 i fare. Men det kunne også være ved at slå hårdt til mod udvalgte, store amerikanske virksomheder, i håbet om at deres CEOs vil give Trump et kald og bede ham om at kravle ned fra toldtræet. Men EU skal også være villig til at forhandle med USA, hvilket man da heldigvis også har sagt man vil. Så når Trump ellers viser sig villig til at komme til forhandlingsbordet, skal vi kunne komme med en række forslag, som han kan præsentere som sejre – og han har jo heldigvis en evne til at gøre små indrømmelser til store sejre. Vi kunne f.eks. tilbyde at åbne vores marked mere for amerikanske landbrugsprodukter, eller stoppe med særskatter på amerikanske tech-virksomheder.

DE&I har også fyldt meget i den seneste uge – både på den ene og den anden side af Atlanten. Tilbage står dog, at danske virksomheder fortsat kan opretholde deres indsatser for at fremme diversitet, både i Danmark og resten af verden. Der er stadig plads til en aktiv diversitetspolitik inden for de rammer, virksomhederne hidtil har ageret under i Danmark, hvor vi jo har Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet at læne os op ad. En indsats fokuseret på at være universelt inkluderende – altså ikke at forskelsbehandle nogen grupper – vil man som virksomheder sagtens kunne fortsætte med.

Vores opdaterede vejledning om DE&I kan hentes HER

Inflation Reduction Act (IRA) blev som bekendt vedtaget under Bidens præsidentskab og ret særligt rettet mod fremme af vedvarende energiløsninger i USA. Trump er som bekendt ikke stor fan af vedvarende energi og ej heller IRA. Da han tiltrådte, bad han føderale myndigheder om at indstille udbetaling af føderale midler under IRA, hvilket dog senere er blevet rullet tilbage af domstolene. Den største del af IRA består af skattefradrag, som han ikke kunne røre i første omgang. Der er imidlertid udsigt til, at Trump vil forsøge at begrænse IRA, herunder skattefradragenes størrelse eller længden hvori man kan få dem, i forbindelse med de kommende, amerikanske budgetforhandlinger. Det er meget uklart, hvordan det hele falder ud, men der kommer formentlig en begrænsning/forbud i forhold til anvendelse af kinesiske komponenter, stål mv. i forbindelse med projekter, som får støtte via IRA. Vi kommer til at følge denne udvikling lidt tættere den kommende tid, og vil selvsagt holde jer orienteret løbende.

Ugens økonomiske nøgletal
39 pct. – det er den told, som Trump mener amerikanske varer mødes med, når de rammer det europæiske marked. For Kina hed tallet 67 pct., Thailand var helt oppe på 72 pct. mens Norge slap med 30 pct. Som Trump også forklarede i forbindelse med Liberation Day, så er han flink overfor os, så han halverer satsen, så vi kun får 20 pct. told på vores varer, når de skal til USA og tilsvarende for de andre lande. Hvordan er disse tal fremkommet? Man kan ikke just beskylde dem for at have gået grundigt til værks, for de gode folk der er tilbage i den amerikanske centraladministration har taget USA's handelsunderskud med EU (eller Kina mv) og divideret det med EUs eksport til USA, hvilket så har givet den påstået told, som amerikanske virksomheder blev mødt af i pågældende land. Der er selvfølgelig ingen grund til at komplicere tingene, men noget tyder på, at udrensningen i den amerikanske centraladministration har været lidt for grundig.

Webinar den 10. april
Næste webinar "Kort orientering om straftold" afvikles den. 10. april. Du kan tilmelde dig  HER