USA - nyrestød til det såkaldte Most Favoured Nation (MFN) princip

Vi starter ugens opsummering hos min kollega Jens, der som en del mænd i hans (og min) alder, er en stor cykelentusiast. Han har i spænding gået og ventet på den spritnye SILCA Elettrico Ultimate, som er en lille handy cykelpumpe, der lades op via USB, og som man kan tag med i baglommen, når man ræser rundt i sommerlandskabet (og dette skal ikke opfattes som en reklame). Jens er heldig, for han bor ikke i USA. Dimsen er nemlig produceret i Kina, og som firmaet skriver i deres nyhedsmail om den nye wunderpumpe: ”Please note: Current United States tariff policies on imported goods have a significant impact, making the sale of these products within the US market not currently economically viable.”

Ellers har ugen været præget af hvid røg. Ikke kun i Rom, men også i London og Washington. USA og Storbritannien blev nemlig enige om en – i Trumps ord – historisk handelsaftale. Det kan man vist roligt sige. Aftalen er nemlig historisk tynd – og ikke én vi ville klappe af, hvis EU indgik en tilsvarende aftale. Britisk eksport pålægges fortsat 10 pct. straftold, når det møder det amerikanske marked. De får lov til at eksportere 100.000 biler årligt til ”blot” 10 pct. straftold, men skal – lige som andre lande – betale 25 pct. i straftold for alt derover.

Og så er briterne gået med til at fjerne tolden for 13.000 tons amerikansk oksekød årligt samt amerikansk ethanol. Dermed er aftalen også historisk i den forstand, at to af grundlæggerne af det regelbaserede, internationale handelssystem – USA og Storbritannien – har givet et nyrestød til det såkaldte Most Favoured Nation (MFN) princip. MFN-princippet har været et bærende element i verdenshandelsorganisationen WTO og betyder, at den told man har overfor ét WTO-medlem også gælder overfor andre WTO-medlemmer. Eneste undtagelse herfor er, hvis man har haft en bred og omfattende handelsaftale med hinanden, f.eks. EU's handelsaftale med Japan, Canada eller Vietnam. Denne aftale består langt fra den test. Hvorfor er det vigtigt? Fordi det kan få andre lande til at se stort på MFN-princippet og lave lokumsaftaler med hinanden. Dermed får vi et kludetæppe af handelsrelationer, hvor virksomheder fra forskellige lande behandles vidt forskelligt på det samme marked.

Torsdag var i det hele taget en travl dag på toldfronten, for EU fremlagde en liste med amerikanske produkter, som man påtænker at indføre straftold på som gengæld for USA's straftold. EU har tidligere gjort gengæld overfor USA's straftold på stål og aluminium, men denne gang svarer man igen på USA's generelle straftold på 10 pct., samt deres 25 pct. straftold på biler og bildele. Som noget nyt foreslår EU også at indføre eksportrestriktioner på metalskrot samt enzymer til USA, sidstnævnte angiveligt særligt for at ramme farvestoffer, der bruges i amerikanske mad- og drikkevarer. Måske det er et forsøg på at tag farven af Trumps elskede cola, så han forhåbentlig for alvor forstår budskabet. Listerne med produkter er sendt i høring frem til 10. juni, så hvis man har noget i klemme, gælder dem om at give sin mening til kende. Nærmere information på DI's hjemmeside eller EU Kommissionens hjemmeside 

Spoler vi lidt tidligere tilbage i starten af ugen, kom Trump i øvrigt med endnu et friskt forslag: 100 pct. straftold på udenlandske film. “WE WANT MOVIES MADE IN AMERICA, AGAIN!”, som han skreg på Truth Social. Hvordan tolden så skal opkræves fremgår ikke. Én ting er at pålægge en ekstratold på film, som vises i biografer, men hvordan gør man lige med udenlandske film, som amerikanske forbrugere streamer derhjemme. Og hvad nu hvis de streamer via en udenlandsk tjeneste? Og hvad med gamle film, er de også omfattet? Og gælder det kun film? Hva’ med serier, dokumentarer, nyhedsudsendelser osv. Spørgsmålene står i kø, og som med meget andet når det kommer til Trumps handelspolitik, er det svært at få klare svar.

Og ser vi lidt frem, så skal USA og Kina lørdag mødes i Schweiz for at se hinanden i øjnene og forsøge at få mindsket handelsspændingerne. Lad os håbe, at det lykkes, for det aktuelle spændingsniveau er ikke holdbart. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Det europæiske handelskammer i Kina har lavet en rundspørge blandt sine medlemmer, som godt nok viser, at de lider under handelskrigen – men at de dog lider mindre end deres amerikanske konkurrenter i Kina, som taber markedsandele til europæiske virksomheder.