Trump underskriver OBBBA i dag den 4. juli

I dag (hvis du læser dette på udgivelsesdagen) er det USA's 249 års fødselsdag, det vil sige Fourth of July/Independence Day. Det er både en fest- og en fridag for amerikanerne, som bl.a. bliver fejret med massive fyrværkerishows over hele USA. Men eftersom 95 pct. af fyrværkeriet kommer fra Kina, bliver showet nok lidt mere skrabet i år. På et tidspunkt var USA's told mod Kina som bekendt helt oppe på 145 pct., hvilket fik en del importører til at aflyse bestillingerne hos de kinesiske leverandører. Tolden er sidenhen reduceret noget, men det var for sent for en række importører til, at de kunne nå at genoptage bestillingerne.

Så Trump må finde sig i et lidt mindre prangende show, når han skal fejre 4. juli. Han har ellers god grund til at fejre dagen, for han kan nemlig underskrive sin One Big Beautiful Bill Act, det vil sige den amerikanske finanslov, som efter længere tids tovtrækkeri i Kongressen blev vedtaget torsdag den 3. juli.

Set med danske virksomheders briller er der både godt og skidt i den omkring 1.000 sider tykke pakke. Der afsættes flere penge til landbruget (øger efterspørgslen efter danske landbrugsløsninger), militæret (nye muligheder for forsvarsindustrien) og gives rundhåndede skattelettelser. Sidstnævnt kan sparke yderligere gang i efterspørgslen i USA til gavn for danske eksportvirksomheder bredt.

Skattelettelserne kommer imidlertid også med en pris. Dels kommer de primært den mest velstående del af befolkningen til gavn, hvorfor det vil skabe yderligere ulighed i USA med risiko for øget polarisering og svækkelse af sammenhængskraften. Dels vil skattelettelserne bidrage til at øge det amerikanske budgetunderskud og dermed også øge den amerikanske statsgæld. Det skaber usikkerhed om den fremadrettede holdbarhed for den amerikanske økonomi, hvilket så igen sætter sig i en svagere dollar, hvilket igen betyder, at danske virksomheder får mindre for deres varer, når de sælger til USA.

For Danmarks grønne industri er pakken skidt nyt, for modsat andre energiformer, får vind- og solenergi beskåret deres støtteordninger ganske betydeligt. Der er dog fortsat støttemulighed for andre, fossilfrie energikilder, hvor danske virksomheder også kan være med. Batteriteknologier, kernekraft, geotermisk energi og vandkraft, vil fortsat kunne få skattefradrag frem til 2036.

Den nok med kontroversielle del af pakken er den kraftige beskæring af den offentlige sundhedsordning, Medicaid. 12 millioner amerikanere står til at falde ud af systemet frem mod 2034. Her er typisk tale om lavindkomstgrupper, så også her bidrager pakken til at øge uligheden i det amerikanske samfund. Hertil kommer, at nedskæringerne formentlig også vil reducere efterspørgslen efter sundhedsløsninger, hvilket risikerer at påvirke den danske life science sektor.

Ugen har også været præget af nyt på den handelspolitiske front. Onsdag annoncerede Trump, at USA har indgået en handelsaftale med Vietnam. Som vanligt er detaljerne få, formentlig fordi der endnu pågår forhandlinger om de nærmere detaljer. Men Vietnam ser ud til at være gået med til, at varer fra Vietnam pålægges 20 pct told ved import til USA – oprindeligt stod Vietnam til en told på 46 pct. Kinesiske varer, som sendes via Vietnam til USA, pålægges dog 40 pct. Det fremgår endnu ikke, hvor meget der skal være gjort ved en kinesisk vare i Vietnam, førend den overgår til at have vietnamesisk oprindelse og dermed slipper med ”blot” 20 pct. told. Vietnam er til gengæld gået med til at fjerne tolden på amerikanske varer. Så set med amerikanske briller må det samlet set siges at være en ganske god aftale, Trump har fået i hus.

Forhåbentlig kommer Vietnam-aftalen ikke til at danne skole for de andre handelsaftaler, som aktuelt forhandles. Fra vores side samler interessen sig naturligvis hovedsaligt om aftalen med EU. De europæiske forhandlere har været i Washington i denne uge. Ud fra hvad jeg har opsnappet fra samtaler her i byen, har forhandlingerne været konstruktive og positive. Men man er fortsat langt fra mål. Forventningen er, at man i løbet af næste uge kan offentliggøre en principaftale, som så skal forhandles på plads over de kommende måneder. EU kommer formentlig til at acceptere 10 pct. straftold på de fleste varer, men med lovning om reduceret told på biler, bildele, stål og aluminium, hvor tolden i dag er mellem 25 og 50 pct. Er det en god og fair aftale? Nej, men alternativet i form af endnu højere toldsatser er værre for en eksportorienteret økonomi som den europæiske.

Den 10. juli holder vi det sidste webinar om handelssituationen inden sommerferien. Her kan vi forhåbentlig give flere detaljer om den forventede aftale mellem EU og USA. Tilmeld dig HER