Fælles rammeaftale sætter hegnspælene for det videre handelssamarbejde mellem EU og USA
I denne udgave kan du blandt andet læse om rammeaftalen, der blev offentliggjort i går, og som er en konkret udmøntning af toldaftalen mellem mellem EU og USA. Derudover har flere europæiske postvirksomheder midlertidigt indstillet forsendelsen af pakker under 1. kg til USA, indtil der er etableret et nyt system.
Velkommen tilbage til "USA - ugen der gik" – eller fremover nok snarere de seneste par uger der gik, for vi kommer til at holde en lidt lavere kadence i opdateringerne. Lidt ro er der trods alt faldet på Trumps toldhammer.
Den væsentligste nyhed er nok, at EU og USA i går, torsdag den 21. august, offentliggjorde en rammeaftale om gensidig, fair og balanceret handel. Bag de fine ord (som ikke er mine, men en oversættelse af Joint Statement on a United States-European Union framework on an agreement on reciprocal, fair and balanced trade - European Commission) gemmer sig en mere konkret udmøntning af den toldaftale, som Trump og von der Leyen blev enige om i Skotland den 27. juli. Meget af det vidste vi godt allerede, hvilket du kan se af vores faktaark om aftalen. Begge parter havde nemlig udgivet hver deres version af, hvad der blev aftalt. Men nu har vi så et fælles stykke papir, som sætter hegnspælene for det videre samarbejde.
Det centrale i aftalen er selvfølgelig, at (de fleste) EU-varer fremover bliver pålagt 15 pct. straftold, når de importeres til USA. Værre end de i snit 2,2 pct. told vi var vant til før Trump fandt sin toldhammer frem, men trods alt væsentligt bedre end de 30 pct. vi var blevet stillet i udsigt, hvis ikke vi havde indgået en aftale. Og også væsentligt bedre end f.eks. Schweiz, som er blevet pålagt 39 pct. straftold.
Af rammeaftalen fremgår også, at USA forpligter sig til ikke at lægge mere end 15 pct. straftold på bl.a. europæiske lægemidler og træprodukter. På begge områder har USA igangsat undersøgelser for at finde ud af, om USA's nationale sikkerhed er i fare, fordi man ikke selv kan producere nok piller, planker og parketgulve (ja, det er absurd!). Det giver en vis ro for danske producenter af disse produkter, da Trump ellers havde truet med en straftold på op i mod 200 pct. Men af aftalen fremgår også, at EU og USA i fællesskab skal se på, om man kan lave oprindelseslandsregler, som sikrer, at fordelene ved rammeaftalen i højere grad tilfalder USA og EU (igen er det ikke mine ord, men en oversættelse af aftalens ordlyd). Bag dette gemmer sig måske en lille sort sky, for hvis USA stiller krav om, at varer fra EU skal indeholde færre delkomponenter fra tredjelande før de kan få stemplet Made in EU, så vil det betyde, at danske virksomheder får sværere ved at source produkter fra Kina, Indien og Malaysia til deres produktion.
I rammeaftalen er der stadig uafklarede punkter omkring vin, spiritus samt biler og bildelkomponenter. For vin og spiritus er der endnu ikke opnået toldfri adgang til det amerikanske marked. For biler og bildelkomponenter er der aftalt en maksimal amerikansk told på 15 procent, men denne lettelse træder kun i kraft, hvis EU først vedtager lovgivning om at fjerne egne industritoldsatser.
Aftalen indeholder også en fælles hensigtserklæring om at øge samarbejdet om at reducere ikke-toldmæssige barrierer (beklager den meget DJØF’ske formulering). Det dækker imidlertid over noget meget vigtigt for danske virksomheder, nemlig muligheden for, at et produkt som er godkendt efter europæiske produktstandarder også vil være godkendt efter amerikanske standarder og omvendt. I første omgang er målet, at dette skal ske indenfor bil-området, men forhåbentlig kan man få det udstrakt til andre områder også. Ligeledes vil man også arbejde på en fælles godkendelse for så vidt angår cybersikkerhed. Alt sammen godt.
Men det der nok bliver mest godt er, hvis EU og USA kan blive enige om en løsning for så vidt angår stål-, aluminiums- og kobberprodukter. Én ting er, at man aktuelt betaler 50 pct. straftold på disse produkter, når de eksporteres til USA. Noget andet er, at man skal redegøre for, hvor meget stål/aluminimun/kober der er i det produkt, man sender til USA. En ”håbløs og på ingen måde værdiskabende” beslutning som en virksomhedsejer skrev til mig, og jeg må give ham helt ret. Og selvom håb som bekendt ikke er en strategi, så håber jeg alligevel, at EU og USA kan blive enige om en kvoteordning for disse produkter, hvor der er nedsat told og færre dokumentationskrav. Det stiller rammeaftalen os i hvert fald i udsigt, så lad os håbe, at det bliver en realitet.
En anden væsentlig nyhed i denne uge var, at dansk/svenske PostNord, norske Bring, belgiske Bpost, østrigske Österreichische Post, franske La Poste og sikkert flere andre har valgt at indstille forsendelse af pakkepost til USA. Vil de ikke tjene penge, tænker du måske? Jo, men de fik først i fredags besked fra de amerikanske myndigheder om, hvordan de skal efterleve de nye amerikanske regler om, at alle pakker – uanset værdi – skal toldbehandles. Tidligere var pakker til en værdi under 800 USD undtaget. Postselskaberne skal nu have etableret systemer, som kan håndtere de nye krav. Hvornår de systemer er klar, vides ikke. Tilbage står virksomheder, som skal sende vareprøver, reservedele, småpakker mv. til kunder i USA med en væsentlig ekstraregning. Kurerfirmaerne leverer fortsat pakker til USA, men til en noget dyrere pris. Og deres priser kommer også til at stige, da de skal toldbehandle pakkerne. Så hvor det tidligere kostede omkring 150 kr. at sende en pakke på under 1 kg. til USA, så kommer prisen formentlig op i 6-700 kr. nu. Derfor har vi også stillet forslag til EU og USA om, at man laver en fælles aftale om at genindføre en minimumsgrænse for, hvornår småpakker skal toldbehandles.
Det var alt for denne gang. Husk, at vores næste webinar om straftold afholdes torsdag den 28. august kl. 13-14. Tilmelding her
Få seneste nyt om USA i indbakken
Modtag seneste nyt om USA, straftold og handelspolitik, information om relevante arrangementer og live opdateringer direkte i din indbakke fra vores mand i Washington DC.
