Sommeren der gik - med told fra USA

Velkommen tilbage til "USA - ugen der gik" - i denne udgave nok nærmere "Sommeren der gik". Modsat os, har Trump nemlig ikke holdt sommerferie – han har faktisk haft temmelig travlt. Som de fleste nok har set, har USA blandt andet indgået en toldaftale med EU den 27. juli. Resultatet blev en fast toldsats på 15 pct. på de fleste europæiske varer, som trådte i kraft i onsdags den 7. august. Vi venter stadig på den endelige aftaletekst, hvor der stadig forhandles om undtagelser og kvoter for en række strategiske varer som fly, visse lægemidler og udvalgte råstoffer. Dog er budskabet klart: det bliver dyrere og mere omstændeligt for amerikanske forbrugere og virksomheder at købe importerede produkter, herunder europæiske.  

Den aftale, som EU har indgået med USA er med rette blevet kritiseret for at være ubalanceret, urimelig og i amerikansk favør. Men alternativet – dvs. ingen aftale – havde formentlig været langt værre. Vi havde stået overfor mindst 30 pct. straftold fra amerikansk side, europæisk gengældelsestold, og formentlig yderligere amerikansk straftold for at gengælde vores gengældelsestold. Med andre ord en ond spiral af noget-for-noget straftold, som ikke havde tjent danske virksomheders eksportinteresser.  

Samtidig er det værd at holde for øje, at EU har fået lidt bedre vilkår end de fleste andre handelspartnere. UK har med 10 pct. godt nok fået en lavere sats end os, men modsat os har de ikke fået garanti (hvis man da tør stole på Trumps garantier) for, at tolden på farmaceutiske produkter ikke overstiger 15 pct. EU har desuden fået lovning på, at eksporten af stål- og aluminiumsprodukter kan ske under en kvoteordning baseret på historisk eksport, hvorefter store dele af vores eksport af disse produkter vil kunne ske til den lave toldsats, som var gældende inden Trump startede sit toldcirkus, dvs. det som vi også betegner som MFN-satsen. MFN står for Most Favoured Nation, og betegner i denne sammenhæng den toldsats, som USA har bundet sig til gennem sit medlemskab af Verdenshandelsorganisation, WTO.  

EU’s sats på 15 pct. svarer til den sats, som en række væsentlige konkurrenter på det amerikanske marked har fået, herunder særligt Japan, Sydkorea og Tyrkiet. Men mens et produkt fra EU alene vil blive pålagt 15 pct. straftold, så vil et produkt fra disse lande blive belagt med 15 pct. straftold samt den almindelige MFN-toldsats. Dermed kommer europæiske produkter lidt billigere ind på det amerikanske marked.  

En række lande er blevet ramt af væsentligt højere satser, enten fordi de ikke har formået – eller ikke har ønsket – at lave en aftale. De har været vidne til et regulært toldcirkus, hvor forskellige satser er blevet meldt ud nærmest fra dag til dag, og ofte uden klar melding om, hvornår og hvad der gælder. Schweiz er f.eks. blevet ramt af en markant toldsats på 39 pct. Men fra schweizisk side er man blevet overrasket over, at satsen, ifølge USA, allerede gælder nu. For Taiwan er situationen også noget uklar, hvor de taiwanesiske myndigheder opfatter de varslede 20 pct. som midlertidige, indtil der eventuelt kommer en mere permanent aftale.  

Brasilien har også været offer for, hvad der vel bedst kan betegnes som en heksejagt. Latinamerikas største økonomi er nemlig blevet mødt med en straftold på hele 50 pct. på udvalgte varer, herunder kaffe – selvsagt en af deres største eksportvarer. Men denne gang er det ikke et stort handelsunderskud med USA, der har været tungen på vægtskålen. Det er derimod Trumps modvilje mod retsforfølgelsen af landets tidligere præsident og Trumps tætte allierede, Bolsonaro, der retsforfølges for et kupforsøg mod Brasiliens nuværende præsident Lula. For nu har Brasiliens regering lagt planer om et modsvar mod USA på hylden og fokuserer i stedet på en hjælpepakke til de industrier, der er hårdest ramt.  

Og så sent som i denne uge har Indien også mærket mere til toldoffensiven – Trump har nemlig erklæret, at Indien bliver omfattet af 25 pct. yderligere straftold, oveni de eksisterende 25 pct., fordi de køber olie fra Rusland. De nu i alt 50 pct. straftold står lige nu til at træde i kraft den 27. august.  

Så selvom EU’s aftale på ingen måde får os til at kippe med flaget, så stiller den trods alt europæiske virksomheder bedre på det amerikanske marked end langt de fleste andre globale virksomheder. Og forhåbentlig kan aftalen også give en vis stabilitet, så virksomhederne kan få ro til at lave blot lidt langtidsplanlægning. Som nævnt afventer vi endnu den endelige aftaletekst, men vi har samlet, hvad vi ved om EU’s aftale på nuværende tidspunkt i vores faktaark. Dette ark opdateres løbende. Du kan desuden læse mere om de enkelte aftaler, som andre lande har indgået, her.   

Midt i al forvirringen om nye toldsatser, bekendtgjorde Trump også i sidste uge, at fra den 29. august bliver told-fritagelsen for pakker under 800 dollar suspenderet. Det har han varslet før, men blev nødt til at sætte det på pause, fordi det amerikanske toldvæsen ikke havde kapacitet til at kontrollere de mange lav-værdi pakker. Men det har de så åbenbart fået nu. Derudover har den amerikanske toldoffensiv også ramt kobber, hvor der nu indføres 50 pct. straftold på import på visse varer af kobber fra 1. august. Se oversigten her. 

Heller ikke amerikanske embedsfolk har været forskånet for præsidentens utilfredshed. Det amerikanske beskæftigelsesministerium skal på jagt efter en ny statistikchef, efter de i sidste uge udgav en rapport, der fastslog, at der i juli var skabt færre amerikanske job end forventet. Det tal mener Trump dog er manipuleret for at skade hans og republikanernes ry, så han har fyret statistikchefen. Hvem der er next in line til det vigtige erhverv, vides ikke i skrivende stund. Derudover har Trump endnu en gang rettet skarp kritik af Jerome Powell, chefen for den amerikanske centralbank, for ikke at sænke renten, der siden årsskiftet har ligget på mellem 4,25-4,50 pct. 

Der begynder nemlig at være lidt hvisken i krogene om, at hverdagen bliver dyrere for almindelige amerikanere - hvorfor Trump rigtig gerne så, at renten blev sænket. Han har dog også luftet ideen om at distribuere indtægterne fra alle de nye straftolde som et udbytte til amerikanere i mellem- og lavindkomstgrupperne – med tanke på, at det jo også er de amerikanske forbrugere, som betaler tolden, giver det måske også god mening på den måde at fordre hunden med sin egen hale. I juli udgjorde toldindtægterne 29,6 mia. dollar, men hvorvidt og hvordan en fordeling af indtægterne til de amerikanske borgere rent faktisk finder sted, ved vi altså ikke endnu. 

Ovenpå sådan en sommer er vi i hvert fald også officielt tilbage fra ferie nu - og genoptager vores webinar-række allerede i næste uge, hvor vi kommer til at stille skarpt på særligt EU-USA aftalen. Indtil næste nyhedsbrev udkommer kan du som altid holde dig opdateret på vores hjemmeside di.dk/usaklar.   

Næste webinar i rækken er på onsdag d. 13. august, og såfremt du ikke allerede har tilmeldt dig, kan du gøre det HER