Told, trusler og Turnberry: USA’s kurs over for Europa
Efter en uge i Washington tegner der sig et billede af en amerikansk handelspolitik, hvor toldtrusler, politisk pres og nye undersøgelser fortsat skaber usikkerhed – men også nye pejlemærker for danske virksomheder.
Trump blev som bekendt 80 år i søndags - og tillykke med det. Men selvom jeg har været i Washington den seneste uges tid, var jeg desværre ikke inviteret med til festen - eller heldigvis skal jeg måske sige, for slåskamp er ærlig talt ikke lige min kop the.
I stedet brugte jeg noget af Trumps fødselsdag på at se filmen Idiocracy fra 2006. Filmen - en komedie - handler kort fortalt om en mand, som vågner op i en fjern fremtid, hvor menneskeheden er blevet fordummet af anti-intellektualisme, masseunderholdning og populisme. Og hvor USA's præsident , Dwayne, er en tidligere wrestler og mediepersonlighed. På tragikomisk vis en nærmest profetisk film.
Nå, nu til hvad jeg har fået ud af at mødes med folk i byen, nemlig at få en bedre fornemmelse for, hvor USA er på vej hen og hvad det betyder for danske virksomheder.
Først og fremmest har der været tilfredshed at spore i D.C. over, at EU Parlamentet i denne uge endelig - langt om længe – godkendte toldaftalen mellem EU og USA, også kendt som Turnberry-aftalen. I korte træk betyder aftalen et toldloft på varer fra EU på 15 pct. (med visse undtagelser), mens amerikanske varer i stor stil får 0 told ved import til EU.
Ubalanceret? Ja. Unfair? Det kan man mene. Men alternativet - en trumpsk handelskrig - har ingen formentlig appetit på. Og toldfrihed på amerikanske varer er trods alt noget, som kommer danske og europæiske virksomheder til gavn i form af billigere råvarer, komponenter og maskiner.
Det amerikanske toldloft på 15 pct. implementeres ved hjælp af forskellige toldinstrumenter, hvor vi står overfor en række ændringer, som er værd at holde øje med. De fleste varer rammes på nuværende tidspunkt af 10 pct. told plus MFN-told gennem den såkaldte sektion 122-told. Det er denne told, som erstattede den såkaldte IEEPA-told, der tilbage i februar i år blev underkendt af den amerikanske Højesteret. Den udløber sidst i juli og skal derfor erstattes af noget andet, hvis Trump vil fastholde sit toldniveau overfor EU.
Det bliver formentlig i form af en såkaldt sektion 301-told. Der er allerede annonceret 10 pct. told (plus MFN-told) på EU fordi vi – ifølge amerikanerne - ikke gør nok for at dæmme op for, at varer lavet ved hjælp af tvangsarbejde, kommer ind på det europæiske marked. En temmelig søgt undskyldning, men nuvel. Det er i øvrigt ikke kun EU, der står for skud her, for de fleste andre dele af verden står til at blive ramt med mellem 10 og 12,5 pct. på denne konto.
Herudover kommer Trump-administrationen snart med en 301-undersøgelse af, hvorvidt overkapacitet fra forskellige markeder er en trussel mod USA. Denne told vil blive lagt oven i ovenstående told på 10 pct. for EU, og derfor lyder vurderingen da også fra flere af dem, jeg har talt med, at der alene vil blive tale om en trussel om told mod EU. Hvis den gennemføres, vil USA nemlig bryde toldloftet på 15 pct. fra EU-USA toldaftalen, og i amerikansk optik er det måske også bedre at have nogle trusler i baghånden overfor EU, hvis vi skulle begynde at te os.
Det forlyder endvidere, at der er flere af disse 301-undersøgelser undervejs - dels på medicinalområdet, dels på det digitale område. På begge områder mener USA nemlig, at amerikanske virksomheder bliver diskriminerede forskellige steder i verdenen, herunder i EU. Igen må man forvente, at resultaterne af disse undersøgelser kan komme til at hænge som en trussel overfor EU uden, at de reelt bliver gennemført.
Parallelt med 301-tolden, har USA også igangsat såkaldte 232-toldundersøgelser. Der er allerede 232-told på en række produkter (metalprodukter, biler, træprodukter og alskens andre ting), men mere er nok på vej, bl.a. på vindmøller, robotter og medicinsk udstyr. Disse undersøgelser kommer formentlig ikke til at medføre øget told - tolden flyttes blot fra én kasse til en anden. Eller sådan lyder vurderingen i hvert fald fra flere, jeg har talt med. Lad os håbe, at de vurderinger holder vand.
Lad mig lige kortvarigt vende tilbage til IEEPA-tolden. Den blev som nævnt underkendt og der er nu igangsat en proces, hvor man kan få refunderet den ulovligt indbetalte told. Vi har hørt fra flere af jer, at I har haft held med at få jeres penge tilbage ad den vej og vil da gerne opfordre de af jer, som endnu ikke har søgt om refusion, om at få gjort det. Både fordi ret skal være ret, men også fordi Trump administrationen har anket afgørelsen. I skrivende stund er det dog uklart, om de får held med at blokere tilbagebetalingen.
Jeg har også vendt emnet med en række større amerikanske virksomheder her i Washington, som alle har søgt om tilbagebetaling - også selvom de dermed risikerer at stille sig i et dårligt lys overfor Trump-administrationen. Danske virksomheder kan med fordel lægge sig i læ af de amerikanske virksomheders risikovillighed på dette område og være forvisset om, at Trump administrationen næppe kan holde styr på de mange virksomheder, som søger om det, der retmæssigt er deres.
Et sidste emne, som har fyldt en del i mine samtaler, er europæiske medicinpriser. Hvad rager det amerikanerne fristes man til at spørge, men deres tænkning er, at lave medicinpriser i Europa medfører høje medicinpriser i USA. De høje amerikanske medicinpriser hænger nu nok mere sammen med et meget indviklet, amerikansk sundhedssystem, hvor mellemhandler er med til at øge omkostningerne.
Det forlyder fra flere jeg har talt med, at de amerikanske medicinalproducenter lægger et endog meget betydeligt pres på det Hvide Hus for at få dem til at presse Europa til at øge vores medicinudgifter. Lidt lige som med forsvarsudgifterne, vil amerikanerne have os til at bære en større del af omkostninger ved udviklingen af nye medicinalprodukter.
Det var alt for denne gang. Husk at tilmelde dig vores kommende webinar om seneste nyt på området, som jeg afholder sammen med mine gode kolleger Katrine og Anna den 29. juni, kl. 13.30 - 14.30, tilmeld dig HER
