Trump starter 2026 med bulder og brag!

Hvis Trump står ved sine trusler, skal tolden indføres fra og med 1. februar - og stige til 25 pct. pr 1. juni, hvis ikke der indgås en aftale om ”Complete and Total” køb af Grønland, som det hedder i hans Truth Social opslag af 17. januar.

Hvis – og jeg skal understrege hvis, for Trump er jo tidligere sprunget op som en løve og faldet ned som et lam – straftolden indføres, står det aktuelt ikke klart, hvordan den indføres. Men da vi allerede har fået en del spørgsmål om emnet, tillader jeg mig at komme med et bud på, hvordan jeg tror den vil blive indført – hvis han altså ikke bluffer.

Straftolden på 10 pct. – og senere 25 pct. – vil formentlig blive lagt oven i den eksisterende straftold. Det gælder først og fremmest den generelle straftold på 15 pct., som dækker de fleste varer. Den vil så stige til 25 pct. pr. 1. februar og 40 pct. pr. 1. juni.

For det andet vil det gælde de forskellige former for straftold, som er indført i forlængelse af de såkaldte 232-undersøgelser. For stål- og aluminiumstolden må man antage, at straftolden på metaldelene af disse produkter stiger fra nu 50 pct. til først 60 pct. og så 75 pct, mens straftolden på resten af varens værdi stiger fra 15 pct. til først 25 pct. og så 40 pct.

På lastbiler og dele hertil er der indført en 232-straftold på 25 pct., så den må antages at stige til først 35 pct. og så 50 pct. pr 1. juni. Tilsvarende må det antages, at den nuværende 232-straftold på møbler stiger fra de nuværende 25 pct. til 35 pct. og efterfølgende 50 pct.

En række varer er i dag ikke omfattet af straftold. Det gælder bl.a. medicin, fly og dele hertil, samt råstoffer. Disse produkter pålægges i dag den almindelige told (den såkaldte MFN-told, Most Favoured Nation), som kan variere fra produkt til produkt. Her må det forventes, at varerne fremover bliver tillagt en straftold på 10 pct. fra 1. februar, som så stiger til 25 pct. pr. 1. juni.

Det næste spørgsmål der rejser sig er, hvordan Trump har tænkt sig, at de stakkels, amerikanske toldmyndigheder skal håndhæve disse nye satser. EU er som bekendt en toldunion, med fælles handelspolitik. Varer fra EU mærkes som Made in EU, uden at det i øvrigt skal dokumenteres, hvilket EU-land varen fortrinsvist er produceret i.

Det amerikanske toldsystem opererer godt nok med de enkelte EU-medlemslande som selvstændige lande, så i teorien kan de godt arbejde med forskellige toldsatser for de forskellige medlemslande. Men aktuelt har de ikke nogen krav om, at man skal kunne dokumentere, hvor i EU varen fortrinsvist er produceret. Man kan derfor frygte, at amerikanerne vil indføre et nyt, bureaukratisk og snørklet krav om, at virksomhederne skal kunne dokumentere dette. Det er også muligt, at de blot ser på, hvilket EU-land varen er afskibet fra – så bliver der rift om kajpladserne i de belgiske havne.

Spørgsmålet er så, hvordan EU reagerer på dette. EU Parlamentet står overfor at skulle godkende afskaffelsen af told på amerikanske industrivarer. Dette var en del af den toldaftale, som EU og USA indgik tilbage i juli 2025. Aktuelt tegner der sig dog et bredt flertal i parlamentet til ikke at godkende denne del af aftalen – og i hvert fald slet ikke, hvis Trump gør alvor af sin toldtrussel pr. 1. februar. I givet fald falder hele EU-USA toldaftalen formentlig på gulvet. Dermed rulles den generelle, amerikanske straftold på europæiske varer formentlig tilbage til de 25 pct., som blev annonceret overfor EU på den såkaldte Liberation Day tilbage i begyndelsen af april sidste år.

Hvis USA hæver sin generelle straftold til 25 pct. igen, vil EU formentlig vælge at aktivere de forskellige toldforanstaltninger overfor amerikanske varer, som blev besluttet sidste år. De blev sat på pause, da man indgik toldaftalen med de 15 pct. i juli 2025, men kan reaktiveres stort set med det samme.

Og det kan heller ikke udelukkes, at EU vælger at hive det såkaldte Anti Coercion Instrument frem af skuffen - også kendt som handelsbazookaen - dette instrument giver mulighed for at indføre en bred vifte af strafforanstaltninger overfor lande, som truer EU’s medlemslande med økonomiske tvang – f.eks. straftold, hvis man ikke overdrager territorium. EU har ikke tidligere anvendt handelsbazooka’en, og de fleste havde nok regnet med, at det skulle tages i brug overfor Kina. EU vil f.eks. kunne bruge instrumentet til at indføre straftold på amerikanske varer, indføre eksportrestriktioner overfor USA, eller at udelukke amerikanske virksomheder fra det europæiske marked. Tiltagene kan indføres med kvalificeret flertal blandt EU’s medlemslande, så Trumps gode ven i Ungarn, Victor Orban, vil ikke kunne blokere for det. I kan læse mere om EU's Anti Coercion Instrument i vores faktaark, som I finder her.

Og oven i alt dette, kommer så de mange andre ubekendte, som vi skal forholde os til i denne tid. Hvad sker der f.eks., når den amerikanske Højesteret kommer med sin afgørelse af, om Trumps generelle straftold (f.eks. de 15 pct. på EU) er lovlig? Afgørelsen på denne sag kommer i løbet af det kommende halvår. Hvis Højesteret underkender hans generelle straftold, har Trump helt sikkert en masse andre toldskud, som han kan fyre af, og som kommer til at ramme mere eller mindre vilkårligt.

For nuværende må vi dog vente og se, om Trump kommer til at indfri sine seneste trusler - og som altid, kommer vi til at følge situationen tæt. Hold jer orienteret via vores hjemmeside (www.di.dk/USAklar).

Webinar d. 22. januar
Du kan også deltage på vores webinar om situationen på torsdag den 22. januar kl. 13:30-14:30. Tilmeld dig HER