Nyt pres på Canada og europæiske virksomheder

Trump, golf og forliste forhandlinger med Canada
Golf og Trump hænger uløseligt sammen – så meget, at det fyldte en del i de samtaler, jeg havde i Washington i sidste uge. Der var således stor forargelse over, at Trump er i gang med at omdanne den offentligt tilgængelige golfbane i midten af Potamacfloden til en top-notch bane, hvor der kan afvikles US Open, Ryder Cup mv. Dette på trods af, at domstolene har forsøgt at sætte en stopper for det, da golfbanen hører under Kongressens ansvarsområde. Den siddende præsident kan derfor ikke bare gøre som det passer ham/hende med banen. 

Når jeg indleder denne udgave af nyhedsbrevet med en fortælling, som ikke rigtig har noget med Trumps handels- og toldpolitik at gøre, er det for at illustrere, hvor målrettet han er villig til at gå til værks for at gennemtvinge sin vilje. 

Det er nok den samme målrettethed/stædighed, som Canada føler sig udsat for i denne tid. Trump har set sig sur på canadierne over, at de boykotter en række amerikanske produkter. Ovenpå forliste handelsforhandlinger i juli, besluttede han at lægge 50 pct. told på en række, canadiske varer. Canada svarede igen i tilsvarende omfang, og Trump svarede så igen med at indføre lidt importforbud mod nogle canadiske varer – og omdøbe Lake Ontario til Lake America.  

Egeninteresser på begge sider i Nordamerika
Trump har klart forsøgt at presse Canada til det yderste, men Mark Carney har også haft en egeninteresse i at stå stejlt overfor Trump. I oktober er der valg i to canadiske provinser – Quebec og Alberta – hvor der er stærke stemmer for løsrivelse fra Canada. Så af indenrigspolitiske årsager passer det formentlig også Carney godt, at han kan slå på tromme for, at Canada bliver nødt til at stå stærkt og samlet mod truslen fra syd.  

Der synes således ikke at være udsigt til, at de to parter finder hinanden lige foreløbigt. Omvendt er det økonomiske forhold nok også for vigtigt til, at det kommer til at gå helt galt. Men vi skal nok hen på den anden side af både de canadiske provinsvalg og det amerikanske midtvejsvalg, før vi får klarhed over, hvor det ender. Hvis du vil have overblikket over, hvad der er op og ned i Canada-USA handelskonflikten, kan du med fordel læse vores faktaark herom: LINK 

Forbud mod udenlandske invertere og mobile robotter
Et andet emne, der fyldte en hel del i mine samtaler var FCC. Forkortelsen dækker over Federal Communications Commission, som regulerer alt, hvad der kommunikeres i USA. De har kastet sig ind i Trumps ambitioner om at bringe industriarbejdspladser tilbage til USA. De kræver nu, at alle udenlandske invertere (elektronikdimser der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm i vindmøller, solceller mv.) og mobile robotter (plæneklippere, lagerrobotter osv.) fremover skal have en tilladelse for at kunne sælges i USA. Og tilladelsen forudsætter bl.a. en udførlig plan for, hvordan man vil rykke produktionen til USA. Rygterne går på, at de snart vil indføre tilsvarende krav til optisk transceiverere, dvs. dimser der sender og modtager data som lys gennem fiberkabler, og Internet of Things models, dvs. apparater, der kan kommunikere trådløst via internettet. Også dette emne har vi lavet et faktaark om, som kan tilgås her: LINK  

Status på udestående toldtrusler  
Og så havde jeg selvfølgelig også lejlighed til at spørge til, hvorvidt der er ændringer på vej i de amerikanske toldsatser overfor europæiske virksomheder. Svaret blafrer lidt i vinden, for ingen ved rigtigt om og hvornår det sker. Vi har længe vidst, at der var told (den såkaldte sektion 232-told) på vej på medicinsk udstyr og vindmøller, men ingen har endnu klarhed over, hvornår satserne offentliggøres og hvor høje de bliver. Vores forventning er selvsagt, at satserne for EU’s vedkommende holder sig under 15 pct., så toldloftet i EU’s aftale med USA ikke brydes, men vi får se.  

Vi går også og venter på, at USA offentliggør told i forlængelse af sektion 301-undersøgelsen om overkapacitet. Den told kommer formentlig/forhåbentlig til at blive på 5 pct. for EU’s vedkommende, da den vil blive lagt oveni den allerede annoncerede 301-told indført med ophæng i manglende indsats overfor tvangsarbejde, som for EU’s vedkommende udløste en toldsats på 10 pct. 301-tolden er som bekendt en afløser for den midlertidige 122-straftold, som var en afløser for den ulovlige IEEPA-told. Forvirret? Det er ingen skam og heldigvis kan du få det fulde overblik over de gældende toldsatser og meget mere på vores US-hjemmeside: LINK  

Det var alt for denne gang. Sommeren er som bekendt forbi, og derfor er vi også tilbage for fuld kraft, og vi glæder os til at hjælpe jer og holde jer informeret.