Transmissionsnettet

Det overliggende net, kaldet transmissionsnettet, kobler alle Danmarks produktionsenheder som bl.a. tæller vindmøller, centrale kraft(varme)værker og decentrale anlæg sammen med de lokale distributionsnet. Nettet ejes og drives af Energinet, som er ejet af den danske stat.

En del af transmissionsnettet er forbindelsen mellem øst- og vest-Danmark, der i systemsprog oftest kaldes hhv. DK2 og DK1. Forbindelsen har eksisteret siden oktober 2010, og før da var de to landsdele slet ikke forbundet. Forbindelsen har sikret mere ensartede priser i Danmark samt beslutningen om ens system-, net- og PSO-tariffer i hele Danmark.

Distributionsnettene

Fra transmissionsnettet bliver strømmen ledt videre til de lavere spændingsniveauer og distribueret ud til forbrugerne.
Distributionsselskaberne, også kaldet lokale netselskaber, er ansvarlige for målere og måledata hos den enkelte forbruger. De er såkaldte naturlige monopoler, og som forbruger er man tilknyttet det selskab, som har bevilling i ens området.

Udlandsforbindelser

Elnettet er også forbundet med vores nærmeste nabolande. Disse forbindelser kaldes udlandsforbindelser eller udvekslingsforbindelser og drives af Energinet. Både Jylland og Sjælland har forbindelser til Sverige og Tyskland. Derudover er Jylland også forbundet med Norge. Bornholm er kun forbundet med Sverige og ikke med det danske net.

Udvekslingsforbindelserne er vigtige i forhold til at regulere balancen i elnettet. Danmark er især afhængig af den fleksibilitet som de nordiske vandkraftværker kan levere. Energinet undersøger hele tiden nødvendigheden af nye udvekslingsforbindelser for at sikre balancen og forsyningen i nettet.

Elmarkedet består af engrosmarkedet og detailmarkedet. På engrosmarkedet handler elproducenter og elhandlere med hinanden, og på detailmarkedet handler elleverandører med forbrugere (slutkunder).

Det meste handel med el foregår på den fælles nordiske elbørs, Nord Pool, som Danmark, Norge, Sverige og Finland er en del af. Der er flere forskellige markeder til at håndtere handlen med el.

El handles dagen før

Langt størstedelen af elforbruget handles på det der kaldes "day ahead" markedet. Som navnet siger, så bliver el på dette marked handlet dagen før strømmen bliver produceret og skal forbruges.

Elproducenterne melder ind til Nord Pool, hvor meget strøm de forventer at producere den efterfølgende dag. Ud fra den forventede efterspørgsel i hver time bliver prisen på day ahead markedet herefter fastsat.

På intraday- og regulerkraftmarkederne håndteres de afvigelser som altid vil opstå efter handlerne på day ahead markedet er gennemført. Afvigelser kan eksempelvis skyldes småfejl i prognoser for produktion fra vindmøller eller som følge af nedbrud af anlæg. På intraday markedet håndterer aktørerne selv afvigelser ved at handle el med hinanden i op til to timer før faktisk forbrug og produktion.

Regulerkraftmarkedet bruges af transmissionsselskaberne til at indkøbe el gennem op – og nedregulering af anlæg/forbrug for at fjerne ubalancer i elsystemet.

En sikker forsyning af strøm er et bærende element for et velfungerende samfund.  Den sikrer at man kan tænde og slukke lys og elektriske apparater, når der er brug for det.

Forsyningssikkerhed indebærer at den efterspurgte energi altid er til rådighed, og at der altid er balance mellem forbrug og produktion. Modsat andre energiformer, giver det nogle helt særlige udfordringer for el-forsyningssikkerheden. Strøm skal nemlig bruges ligeså snart det er produceret.

Balance mellem forbrug og produktion

Indtil energilagering er tilstrækkelig udviklet, indebærer forsyningssikkerhed at produktionen tilpasses efterspørgslen. Det kræver en meget fleksibel produktion af el, som kan startes og stoppes på få minutter. Udbygningen af vindenergi har øget udfordringerne i forhold til forsyningssikkerhed. Vindenergi produceres når det blæser og ikke nødvendigvis når energien efterspørges.

Det er Energinet, der som systemansvarlig transmissionsvirksomhed (TSO) skal sørge for at opretholde elforsyningssikkerheden. Det betyder, at det er Energinet der sikrer, at der konstant er balance mellem forbrug og produktion.

Danmark har høj forsyningssikkerhed

Udover produktionsenheder, som hurtigt kan startes op og lukkes ned, er forbindelserne til udlandet også en vigtig kilde til forsyningssikkerhed. Gennem dem kan landene sende overskydende strøm ud af systemet eller importere manglende strøm, og på den måde hjælpe hinanden med at opretholde forsyningssikkerheden.

I Danmark er forsyningssikkerheden meget høj. De fleste forbrugere oplever kun meget sjældent strømafbrud. I langt de fleste tilfælde er afbrydelserne desuden lokale netfejl, dvs. fejl i transporten af strøm og ikke manglende strøm.

Hvad er fleksibelt elforbrug?

Fleksibelt elforbrug handler om, at flytte elforbrug rent tidsmæssigt, når der er meget høje elpriser. Elmarkedet er kendetegnet ved meget stor forskel på prisen i de enkelte timer hen over døgnet og hen over året. Det betyder, at der er penge at tjene ved at flytte forbruget hen til tidspunkter, hvor elprisen er lav.

Når markedsprisen på elektricitet er meget høj er det som regel udtryk for, at elproduktionskapaciteten er ved at nå grænsen for den mængde elektricitet, som kan produceres. Det betyder også, at de høje markedspriser er signal til investorerne i nye kraftværker om, at nu er der snart behov for et nyt kraftværk til at sikre, at elforbruget til enhver tid kan dækkes.

Men der er alternativer til at bygge nyt - nemlig at gøre elforbruget mere fleksibelt eller sagt på en anden måde at flytte elforbruget hen til tidspunkter, hvor elmarkedet er mindre presset.

Udfordringen for investor er nemlig, at tidspunkterne med de meget høje priser og dermed behovet for ny produktionskapacitet kun er til stede i relativt få timer. Det ny kraftværk vil måske kun skulle køre i nogle få hundrede timer hen over året. Det vil ikke være tilstrækkeligt til at få forrentet økonomien i værket.

Alternativet til at bygge et nyt kraftværk er således at flytte elforbrug rent tidsmæssigt. Istedet for at bruge strøm i de timer, hvor elmarkedet virkelig er presset til det yderste, så kan mange virksomheder og i princippet også mange husholdninger slukke for noget af forbruget, og flytte forbruget over til de timer, hvor presset er mindre.

Mange eksempler

Der er mange eksempler på fleksibelt elforbrug. Det kan være flytning af forbrug i en stor energiforbrugende virksomhed, hvor elprisen er meget afgørende for virksomhedens økonomi. Her kan produktionen lukkes ned i timerne med de høje elpriser og flyttes til tidspunkter, hvor elpriserne er lavere.

Men fleksibelt elforbrug kan også udføres af virksomheder, der har automatiske processer, hvor det ikke er afgørende, hvornår arbejdet udføres. Det kan eksempelvis være et fryserhus, hvor det spiller en mindre rolle om elforbruget lukkes ned i en kortere periode.

Almindelige husholdninger har også en del at byde på i forhold til fleksibelt elforbrug. Elvarmekunder kan lukke i kortere perioder eller man kan tillade, at frysere i husholdningerne automatisk lukkes ned ved høje priser.

I Norden har de systemansvarlige virksomheder en række forskellige initiativer i gang. Der er gjort mange erfaringer i USA på dette felt. De viser, at elforbrugerne - virksomheder og mindre elforbrugere - er interesseret i at deltage i programmer omkring flytning af elforbrug. Erfaringerne har også været gode.

I USA er det oplevelsen, at fleksibelt elforbrug ikke har noget at gøre med at spare på elektricitet. Det handler udelukkende om at flytte forbrug fra en tidsperiode til en anden. Set over året bruger den fleksible elforbruger i princippet samme mængde strøm som ellers.

Der er både mulighed for at få virksomheder til direkte at reagere på højere priser, og mulighed for ad teknisk vej at få elforbrugende udstyr til af sig selv at reagere på høje elpriser.

Stort potentiale skal nås gennem samarbejde

Der er betydelige potentialer at realisere ved at tænke på en anden måde og udvikle nye produkter. Og der er behov for at gøre fleksibelt elforbrug interessant for elforbrugerne.

Forbrugerne skal se en økonomisk gevinst i at flytte elforbrug, og gevinsten skal naturligvis være tilstrækkelig stor til, at forbrugerne vil påtage sig de ulemper, der i mange tilfælde vil være forbundet med at flytte forbruget.

Markedsaktørerne - elhandlerne og den nordiske elbørs Nord Pool - kan udvikle nye elhandelskontrakter, som gør det muligt og interessant for forbrugerne at flytte elforbruget.

Industrien kan udvikle produkter - målere og andet IT udstyr - som kan facilitere, at elforbruget kan gøres fleksibelt. Og de systemansvarlige virksomheder kan, som de allerede har gjort det, fortsat være initiativtagere til at få sat pilotprojekter i gang, så der kan nås nogle praktiske erfaringer, som der kan bygges videre på.