Vi rådgiver dig

Responsible Care®

Responsible Care®-certificeringen er kemiindustriens globale, internationalt anerkendte og frivillige initiativ. Certificerede virksomheder forpligter sig til at arbejde systematisk med sikkerhed, bæredygtighed, ansvarlig kemikaliehåndtering og sundhed. Certifikatet signalerer stærkt engagement i ansvarlig virksomhedsdrift og er modsat flere andre uden omkostninger til ekstern certificering og auditering.

Kort om certifikatet – hvad er det?

Responsible Care® er i Europa drevet af Cefic, og samler mere end 60 brancheforeninger i over 70 lande.

Som certificeret virksomhed forpligter man sig til at:

  • Fremme en virksomheds- og ledelseskultur, som aktivt understøtter sikker kemikaliehåndtering.
  • Løbende forbedre virksomhedens præstationer ift. beskyttelse af miljø, sundhed, og sikkerhed, herunder også produkt- og facilitetssikkerhed.
  • Løbende forbedre kemikaliehåndtering gennem implementering af livscyklus-orienteret, datadrevet og risiko-baserede best practices for sikker kemikaliefremstilling og distribution.
  • Promovere sikker kemikaliehåndtering gennem virksomhedssamarbejder.
  • Engagere sig ift. interessenter, herunder at respondere på bekymringer og kommunikere åbent om præstationer og produkter.
  • Bidrage til bæredygtighed gennem udvikling af innovative teknologier og andre løsninger på samfundsudfordringer.

Responsible Care®-certifikatets relevans

Certifikatet henvender sig til kemikalieproducenter og -distributører, nationale kemiorganisationer, branchefællesskaber og deres samarbejdspartnere.

Responsible Care®-varemærket signalerer virksomhedens engagement i ansvarlig virksomhedsdrift, herunder virksomhedens forpligtelse til at arbejde systematisk og målrettet med miljø, sundhed og sikkerhed. Erfaringer fra andre EU-lande, DI’s søsterorganisationer og deres medlemmer viser, at certificeringen øger virksomheders troværdighed og konkurrenceevne, nationalt som internationalt.

Certificeringen støtter op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og bidrager til en cirkulær, klimaneutral økonomi. Det ligner andre certificeringer, men er uden omkostninger til ekstern certificering og auditering.

Sådan tilgår du initiativets værktøjer og certificerer din virksomhed

Trin 1: Sådan kommer du i gang

For at gøre brug af ordningen og certificere sin virksomhed, skal man først   underskrive Responsible Care® charteret, hvormed virksomheden tilmelder sig ordningen. 

Er din virksomhed multinational, og har lokationer i forskellige lande, bør du kontakte de nationale repræsentanter for initiativet i de pågældende lande. I Danmark er Dansk Industri den nationale repræsentant for initiativet. Du kan finde listen over alle nationale repræsentanter her.

Er din virksomhed en transportvirksomhed, bør du kontakte det europæiske branchefællesskab for kemi-transportører, ECTA, her.

Er din virksomhed allerede tilmeldt? Så kan du oprette din virksomhed som bruger her og påbegynde certificeringen.

Trin 2: Kort om værktøjet

Når din er blevet ’practitioner’ og har oprettet sig som bruger her, kan du tilgå ordningens webbaserede, self-assessment værktøj. Det er opbygget som et simpelt spørgeskemaformat, og struktureret efter ordningens 6 kerneforpligtelser (de forklares øverst i denne artikel som forpligtelserne, der er oplistet under ’Kort om certifikatet – hvad er det?’).

Spørgeskemaet kan udfyldes på 17 forskellige sprog.

Hvert spørgsmål har fire svarmuligheder, som stemmer overens med ’modenhedsniveauet’ for implementeringen af Responsible Care®'s kerneforpligtelser. Ud fra dette, får din virksomhed som respondent råd og vejledning til, hvordan I kan avancere.

Skemaet forbinder desuden initiativet til diverse internationale standarder og bæredygtighedsprincipper, såsom ISO-certificeringer og FN’s Bæredygtighedsmål (SDG’erne). Det giver et enkelt overblik over, om din virksomhed allerede er certificeret ud fra anerkendte standarder i en grad, hvor I også kan certificeres efter Responsible Care®, eller hvilke områder I bør fokusere på for at kunne blive certificeret efter ordningen.

Ønsker du at høre nærmere om ordningens webbaserede værktøj? Så kan du tilgå en introduktionsvideo her og en videoguide her (begge engelsksprogede).

Responsible Care® Awards 2026

Hvert år uddeler Cefic Responsible Care®-Awards til enestående initiativer af kemikalievirksomheder, organisationer og branchefællesskaber.

Alle virksomheder, som er Responsible Care®-certificeret, og dermed praktiserer certifikatets forpligtelser gennem forsyningskæder i Europa, kan ansøge om at deltage i konkurrencen. Deadline for ansøgning er tirsdag den 30. juni 2026. 

Til dette års prisuddeling lægges vægt på organisationer og virksomheder som understøtter og driver resiliens gennem styrkelse af sikkerhed, digital innovation, klimahandling, cirkularitet og øget arbejdsstyrke.

Læs mere om de forskellige kategorier og ansøg her.

Indsend feedback til revision af CSRD-rapportering inden slutningen af juni

Såfremt I arbejder i en RC-virksomhed, vil vi gerne opfordre til, at I udfylder eller deler dette spørgeskema for RC-virksomheder. I spørgeskemaet har man som RC-virksomhed mulighed for at bidrage med input til revisionen af CSRD-rapporteringen. Spørgeskemaet kan besvares frem til slutningen af juni 2026.  

Cecilie Spanner Rydeng

Cecilie Spanner Rydeng

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3921
  • Mobil +45 2646 6598
  • E-mail cesp@di.dk

Relateret indhold