Dansk Industri (DI) kvitterer for, at regeringen har opsagt SU-forliget og har gennemført en SU-reform, som har til hensigt at få de unge hurtigere igennem uddannelserne, hvilket vil øge arbejdsudbuddet.  

DI mener fortsat, at balancen mellem midler til de studerendes forsørgelse og midler til uddannelseskvalitet er skæv. For at frigive penge til investeringer i uddannelse, foreslår DI at genindføre mindreregulering af SU, som blev indført med Reform af SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførsel i 2013.Virkningen heraf indgår i forslaget ”Genindføre mindreregulering af overførselsindkomst frem til 2030 – dog ikke dag-penge og pension”.  

DI kvitterer for den politiske aftale om reform af personskat, som blev indgået i december 2023, og som efterfølgende er vedtaget ved lov og vil blive indfaset over de kommende to år. Reformen betyder, at mange danskere får styrket tilskyndelsen til at yde en ekstra indsat takket være en lavere marginalskat. Dette gælder dog ikke dem, der rammes af den nye top-topskat, som det tværtimod bliver dyrere for virksomhederne at fastholde i Danmark.  

For yderligere at øge arbejdsudbuddet og styrke danske virksomheders internationale mulighed for at til-trække og fastholde de største talenter foreslår DI, at der prioriteres i alt 9 mia. kr. til fortsatte personskatte-lettelser frem mod 2030. Dette er tilstrækkeligt til at finansiere en reduktion og på sigt at afskaffe den nye mellemskat, topskatten og top-topskatten, hvilket vil øge arbejdsudbuddet med ca. 7.700 personer og øge velstanden med godt 11 mia. kr. Heraf koster annulleringen af den kommende top-topskat blot ca. 0,7 mia. kr.

Der er dog også andre skattepolitiske stilleskruer, som kan øge arbejdsudbuddet, herunder: 

Genindførelse af fuldt fradrag for høje lønninger:
Siden 2023 har virksomheder ikke kunnet fradrage den del, den ansattes bruttoindkomst, der overstiger ca. 8 mio. kr. Denne del af lønnen beskattes derfor de facto med knap 64 pct., hvilket stiger til næsten 68 pct., når top-topskatten får effekt fra 2026. Det er derfor afgørende, at fradragsloftet afskaffes før top-topskatten træder i kraft, hvilket vil reducere skatteprovenuet med knap 50 mio. kr. Velstandseffekten vil være ca. 50 mio. kr. 

Reduktion af det skrå skatteloft, sådan at de øverste marginalskatter bliver ens i hele landet.
Det skrå skatte-loft sætter i dag en grænse for, hvor høj marginalskatten kan være for personer, der tjener over topskatte-grænsen (den kommende mellemskattegrænse) – uanset kommuneskatten. Loftet er dog ikke lavt nok til at hindre, at der stadig er op til ca. 1,5 procentpoint forskel i marginalskatten alt efter kommuneskatten. Dette ændres ikke med den aftalte personskattereform, og der vil derfor også fremover være en betydelig skattera-bat forbundet med at flytte til en kommune med lav skatteprocent. Ved at sænke det skrå skatteloft kan Folketinget sikre, at skatten på den sidst tjente krone er ens i hele lan-det (for indkomst over den nuværende topskattegrænse). Dette vil særligt gavne beskæftigelsen i provinsen, hvor kommuneskatten generelt er høj end i og omkring de store byer. Ensartet marginalskat over topskatte-grænsen (den nye mellemskattegrænse) vil reducere skatteprovenuet med 0,8 mia. kr. og øge arbejdsud-buddet med ca. 1.200 personer samt øge velstanden med 1,5 mia. kr. 

Højere loft over det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Beskæftigelsesfradraget giver beskæftigede et fra-drag på 12,3 pct. af deres arbejdsindkomst op til det indkomstniveau, hvor man optjener det maksimale fra-drag. Med den aftalte skattereform vokser dette skattenedslag til 12,75 pct., og indkomstgrænsen løftes fra ca. 435.000 kr. til ca. 455.00 kr. Især det sidste vil bidrage til at løfte arbejdsudbuddet. DI opfordrer dog Fol-ketinget til at gå videre ad dette spor og hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag yderligere, sådan at ind-komstgrænsen løftes til ca. 500.000 kr. Dette vil især give mange deltidsansatte en tilskyndelse til at øge de-res arbejdstid. Forslaget vil give anledning til et provenutab på 1,2 mia. kr. og løfte arbejdsudbuddet med ca. 1.300 personer og velstanden med 1,4 mia. kr. Forslaget kan evt. delvis finansieres ved ikke at hæve selve beskæftigelsesfradraget (procenten) helt så meget som aftalt, idet denne forbedring kun har ringe effekt på arbejdsudbud og velstand.

Det foreslås, at der etableres en ny erhvervsordning til rekruttering af international arbejdskraft udenfor EU, baseret på overenskomsternes krav til løn- og arbejdsvilkår. Det er en forudsætning, at ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, f.eks. ved at ansættelsesforhold er omfattet af overenskomst i kraft af den pågældende virksomheds medlemskab af en arbejdsgiverforening. Den nye ordning skal fungere sideløbende med de eksisterende erhvervsordninger, herunder med de nugældende beløbsgrænser.

Reglerne for hjemrejse bør følge de nugældende regler for internationale statsborgere med erhverv som opholdsgrundlag. Det vil sige, at hvis deres vilkår for ansættelsen ændrer sig, eller de bliver afskediget, så forsvinder deres opholdsgrundlag, og de skal i udgangspunktet rejse ud af landet.  

Hvis der er tale om en overenskomst uden lønsatser, skal den internationale medarbejder have en løn, der svarer til lønnen for tilsvarende medarbejdere på virksomheden. Er der ikke en tilsvarende medarbejder på virksomheden, skal medarbejderen som minimum have en løn, der svarer til lønnen i lokalområdet for tilsvarende medarbejdere.  

Overenskomstdækkede virksomheder tager et særligt ansvar for at sikre ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Derfor bør de have en særlig adgang til at rekruttere internationale medarbejdere på alle lønniveauer, idet ansættelserne netop sker på ordnede løn- og ansættelsesvilkår.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt provenu på 0,6 mia. kr. i 2030.  

Etablering af en ny erhvervsordning for overenskomstdækket arbejde til rekruttering af international arbejdskraft udenfor EU er hovedforslaget til at gøre det nemmere at rekruttere international arbejdskraft. Gennemføres den foreslåede ordning, bliver de andre forslag på international rekruttering mindre presserende, da der er betydelig overlap i målgruppen. 

Det foreslås, at beløbsgrænsen i den oprindelige beløbsordning nedsættes til 393.000 kr. uden nogen af de særlige krav fra den supplerende beløbsordning. Den supplerende beløbsordning vil dermed være overflødig.

I dag gælder der to beløbsgrænser på hhv. 487.000 og 393.000 kr. årligt på beløbs- og fast track-ordningen. Grænsen på 393.000 kr. er et supplement til den eksisterende beløbsordning, der har et lønkrav på 487.000 kr. Den nye supplerende ordning er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft og er virksom, så længe de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Derudover har ordningen administrative begrænsninger, som med fordel kan forenkles.

Den lavere beløbsgrænse vil give mulighed for at øge rekrutteringen af nye medarbejdertyper, såsom faglært arbejdskraft, hvor der er stor mangel til blandt andet den grønne omstilling.  

Lønnen for personer på beløbsordningen skal være sædvanlig for det danske arbejdsmarked og svare til tilsvarende job på det danske arbejdsmarked. Det er derfor ikke muligt at underbetale udlændinge, der kommer ind via beløbsordningen.

Når der tages højde for samspil til de resterende forslag på international arbejdskraft, så skønnes forslaget at øge arbejdsudbuddet med 500 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2030. 

Det foreslås, at der laves en reform af tilbagetrækningsordningerne (tidlig pension, seniorpension og efter-løn), der samlet set øger beskæftigelsen med 10-20.000 personer og medføre et offentlig merprovenu på op mod 8,3 mia. kr. i 2030.

Argumentet for at lave en reform af tilbagetrækningerne er, at ordningerne trækker folk ud af arbejdsmarkedet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Dermed sænkes velstanden, råderummet og mulighederne for at kunne udvikle Danmark. 

Med henblik på at få seniorer til at fravælge tidlig tilbagetrækning og fortsætte i beskæftigelse foreslås det, at der bygges videre på anciennitetsprincipperne fra tidlig pension, således at ekstra år på arbejdsmarkedet, ud over 44 års beskæftigelse, medfører en bonus til personer med op til tre år til folkepensionsalderen. Hermed præmieres personer med lange arbejdsliv.

Bonus pr. ekstra år i arbejde kan svare til efterlønsbonussen på ca. 14.658 kr. skattefrit, hver gang en person har arbejdet 481 timer (tre måneders fuldtidsbeskæftigelse). For en fuldtidsbeskæftiget svarer det til en årlig bonus på ca. 58.632 kr.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 1.500 fuldtidspersoner, samt medføre offentlige merudgifter på 1,0 mia. kr. i 2030

I stedet for at trække personer ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen grundet et langt arbejdsliv, så bør de belønnes for de mange år på arbejdsmarkedet.

DI kvitterer for, at regeringen i forbindelse med skattereformen har hævet seniorpræmien og dermed gjort det mere attraktivt for seniorer at forsætte med at arbejde efter pensionsalderen.  

DI mener imidlertid, at ordningen har behov for yderligere justeringer. Seniorpræmien bør fastsættes til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde. Med forhøjelserne i skattereformen vil præmien fra 2029 være 59.000 kr. det første år og 35.000 kr. det andet år. Derudover mener DI, at det bør være muligt at få præmie ned til 20 arbejdstimer ugentligt, dog med en lavere præmie.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 200 fuldtidspersoner, samt medføre offentligt merudgift på 0,3 mia. kr. i 2030.

Den udvidede ret til seniorpræmie vil gøre det mere attraktivt for seniorerne at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. En vigtig del af at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft er at gøre det mere attraktivt for seniorerne at forlænge deres arbejdsliv.

Seniorjobordningen bør afskaffes.

Personer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, og som har højst fem år til folkepensionsalderen, har ret til et ordinært job i en kommune. Ingen andre grupper har ret til et ordinært job i Danmark, og ordningen bryder med princippet om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. Det giver bedst mening, at de, der er mest velegnede til et givent job, ansættes fremfor dem, der tilfældigvis har indbetalt til efterlønsordningen.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2030.

Alle, der anmoder om kontanthjælp, bør som udgangspunkt visiteres som jobparate med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.  

Kun hvis det åbenlyst ikke er tilfældet, bør modtageren kunne fritages fra at skulle stå til rådighed for ar-bejdsmarkedet. Det skal også være muligt at fravige krav om sprog- og it-kundskaber for at kunne blive erklæret jobparat. Kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde mindre end 37 timer om ugen, skal stå til rådig-hed for arbejdsmarkedet i det antal timer, de kan arbejde.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merpro-venu på 0,5 mia. kr. i 2030.

For nye i fleksjob foreslås det, at nedsætte det maksimale fleksløntilskud fra 98 pct. til 89 pct. af dagpengemaksimum svarende til 18.137 kr. pr. måned (2024-niveau). Det svarer til niveauet for ledighedsydelse for personer, der kommer fra beskæftigelse, sygedagpenge eller revalidering. Det foreslås samtidig at hæve og harmonisere modregningen ved arbejdsindkomst til 55 pct.  

Kombinationen af at reducere fleksløntilskuddet og hæve modregningen betyder, at det kan betale sig at øge arbejdstiden op til 19 timer om ugen for en i fleksjob med en timeløn på 140 kr. pr. time.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt provenu på 0,5 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2030.

For en lønmodtager med en timeløn på 140 kr., kan det i dag højst betale sig at arbejde ni timer om ugen i et fleksjob. For mange i fleksjob er der derfor ikke noget incitament til at øge arbejdstiden, selv om deres helbred godt kan klare det. 

DI foreslår, at G-dagene afvikles helt.

G-dage dækker over de første ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren, men hvor arbejdsgiveren ikke modtager refusion. Det er uhensigtsmæssigt at straffe virksomhederne for at tilpasse produktionen til efterspørgslen. Takket være brede politiske aftaler er antallet af G-dage nu reduceret fra tre til to dage.

En afskaffelse af de sidste to G-dage vil medføre offentlige merudgifter (til dagpengerefusion) på ca. 200 mio. kr. og øge arbejdsudbuddet med 100 fuldtidspersoner i 2030. 

DI foreslår, at mindrereguleringen af overførselsindkomsterne genindføres i perioden 2025-2030.

I perioden 2016-2023 er visse overførselsindkomster blevet mindrereguleret med 5 pct. point. Til forskel fra den nuværende mindreregulering, bør arbejdsløshedsdagpenge undtages fra mindrereguleringen. Derved sikres, at dagpengeforsikringen ikke svækkes, og at flexicurity-modellen forbliver uændret stærk. Ligeledes bør folkepensionen fortsat undtages fra mindrereguleringen.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.500 fuldtidspersoner samt at medføre et offentligt merprovenu på 5,3 mia. kr. i 2030.

I juni kom ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats med deres rapport, der anviser en vej til at spare 3 mia. kroner på jobcentrene uden, at det går ud over arbejdsudbuddet. På baggrund af rapporten for-ventes regeringen at komme med et udspil i slutningen af 2024. DI har sammen med de øvrige organisationer i DA leveret en række konkrete forslag, der samlet set bidrager med en besparelse på ca. 3,0 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsten og øger arbejdsudbuddet med 3.000 fuldtidspersoner, hvor der fastholdes en effektiv beskæftigelsesindsats, som bidrager til en lav strukturel ledighed. Hovedparten af arbejdsudbuddet (2.500) kommer fra et forslag om at genindføre varighedsbegrænsning på sygedagpenge til højest 52 uger.

Forslagene fremgår af følgende link: 12 forslag til bedre og billigere jobcentre (da.dk)

For pædagoger, lærere, kontoransatte, omsorgsarbejdere og sygeplejersker skal arbejdstiden løftes sådan, at den i alle kommuner og regioner kommer op på samme niveau som den relevante faggruppes gennemsnitlige arbejdstid i henholdsvis den tiende bedste kommune og den bedste region. Hvis kommuner eller regioner ikke når målene, skal det have økonomiske konsekvenser i form af reduceret bloktilskud eller lignende foranstaltning.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 8.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 1,6 mia. kr. i 2030. 

Der er et stort potentiale i at reducere sygefraværet blandt medarbejdere i kommunerne og regioner. For at indfri en del af potentialet foreslås to nye initiativer.  

For det første, bør der indføres obligatoriske informationsmøder på kommunale og regionale arbejdspladser med jobgrupper, der udfører manuelt arbejde. På møderne skal medarbejderne informeres om, at de i de fleste tilfælde trygt kan passe deres arbejde ved ondt i ryggen, da smerterne ofte er godartede og forbigående. Informationen gives på to gruppesessioner med alle medarbejdere af op til én times varighed. To forsøg (både dansk og norsk) viser således, at information om smerter nedbringer sygefraværet på arbejdspladser med fysisk arbejde.  

For det andet, bør kommuner, der har et højt sygefravær blandt deres medarbejdere, implementere en konsekvent sygefraværspolitik. Sygefraværspolitikken bør som minimum indeholde krav om telefonisk sygemelding til nærmeste leder samt tidlig og løbende opfølgning ved tilbagevendende eller længerevarende sygefravær. Sygefraværspolitikken skal gælde generelt for hele kommunen. Der skal opstilles mål for sygefravæ-ret, som kommunalbestyrelsen skal følge op på. Forslaget skal omfatte de kommuner, der har et sygefravær over det nuværende landsgennemsnit på 14,5 dage. 

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 1.500 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merpro-venu på 0,8 mia. kr. i 2030.

DI foreslår, at der frem mod 2030 arbejdes på at nedbringe den gennemsnitlige uddannelsestid fra starten på ungdomsuddannelse til fuldførelse af en kompetencegivende uddannelse med minimum tre måneder, så virksomhederne, den offentlige service og den enkelte hurtigere kan få gavn af sine kompetencer på fuld tid og med stærkest mulige kompetencer. Det kan f.eks. ske gennem politiske initiativer, der skal sikre øget merit for tidligere uddannelse, minimering af frafald, færre sabbatår og ved at færre går i 10. klasse mv.    

Der er mange omveje i det danske uddannelsessystem. En del af den ekstra tid er godt brugt, f.eks. på at sikre, at unge vælger den rette uddannelse, og at den unge er klar til og motiveret for uddannelse. Og det er godt, at unge får erfaringer fra arbejdsmarkedet, før de påbegynder en uddannelse, det bliver man også klo-gere af. Men det er også vigtigt, at uddannelsestiden ikke bliver for lang. Antallet af sabbatår mellem ungdomsuddannelse og kompetencegivende uddannelse er stigende. Der er for mange, som falder fra uddannelserne eller tager en omvej i uddannelsessystemet. Og alt for mange unge bruger ikke deres ungdomsuddannelse til videre uddannelse. På den måde tager uddannelse længere tid end nødvendigt.  

DI’s forslag vil øge arbejdsudbuddet med 3.600 personer og vil medføre et offentligt merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i 2030. 

I forbindelse med aftalen om Finanslov 2024, blev Folketinget enige om at forhøje det maksimale årlige servicefradrag med 5.000 kr., således at det maksimale fradrag nu udgør knap 12.000 kr. per person. Sidenhen har regeringen foreslået yderligere forbedringer af fradraget, idet der i finanslovsforslaget for 2025 er afsat 100 mio. kr. til en generel, men endnu uspecificeret forbedring af fradraget. DI kvitterer for disse forbedringer af servicefradraget, og opfordrer Folketinget til at styrke servicefradraget yderligere frem mod 2030.  

Det bør ske ved at afsætte yderligere 150 mio. kr. til forbedringer af ordningen, enten ved at forhøje det mak-simale fradrag og/eller fradragsprocenten (alt efter, hvad der optimerer arbejdsudbuddet). Derudover foreslår DI, at fradragets anvendelsesområde udvides, så også lektiehjælp og reparationer af hårde hvidevarer omfattes af servicefradraget.  

Baggrunden for forslaget er, at kvinder - trods forbedringer på området – fortsat udfører størstedelen af det huslige arbejde. Dette skyldes blandt andet, at kvinder i de fleste husstande fortsat udgør den såkaldte ”sekundære lønmodtager”, altså den (voksne) lønmodtager i husstanden med den laveste (time)løn, hvis formelle arbejdstid det derfor – for familien som helhed – er ”billigst” at veksle til ulønnet husarbejde. Servicefradraget sikrer, at det for flere familier giver mere mening at hyre professionel hjælp i hjemmet og på den måde veksle mere af (kvindens) ulønnede husarbejde til ordinært lønnet arbejde. 

DI foreslår, at Folketinget vedtager en lempelse af den danske selskabskattesats med to procentpoint over de kommende to år, sådan at satsen igen matcher niveauet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i EU’s indre marked og i særdeleshed satserne i Danmarks nærområde. Samtidig bør partierne indgå en af-tale om at gennemføre yderligere lempelser frem mod 2030 for at holde den danske sats konkurrencedygtig med omverden. DI har i sin 2030-plan afsat råderum nok til, at selskabsskatten ad denne vej kan sænkes yderligere til 15 pct., hvis det bliver nødvendigt.

En lempelse med to procentpoint vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 2,7 mia. kr. En lempelse af selskabsskatten fra 22 pct. til 15 pct. frem mod 2030 vil give anledning til et mindreprovenu på godt 13 mia. kr., når der tages højde for provenueffekten af samtidig at afvikle FoU-fradraget, jf. nedenfor.

DI vil gerne kvittere regeringen og aftalepartierne for Aftale om Et stærkere erhvervsliv, som bl.a. indebærer en permanent forhøjelse af FoU-fradraget til 120 pct. op til et loft på 1 mia. kr. fra 2028 og frem (FoU-omkost-ninger over dette niveau kan alene fradrages med 110 pct.). Imidlertid mener DI, at der er behov for at finde yderligere midler til en styrkelse af fradraget, således FoU-fradraget udgør mindst 130 pct. (uden loft), sådan som oprindeligt foreslået af Socialdemokratiet i 2017.

Der pågår pt. en voldsom international konkurrence om at tiltrække og fastholde forskningsaktiviteter. Det er afgørende for Danmark, at vi ikke falder yderligere tilbage i feltet på dette punkt.  

En forhøjelsen af det permanente FoU-fradrag til 130 pct. (uden loft) skønnes at medføre et offentligt mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr.

Som anført ovenfor, har DI afsat råderum til en lempelse af selskabsskatten til 15 pct. i 2030. Hvis denne lempelse gennemføres, fordrer det en sideløbende afvikling af FoU-fradraget, idet den effektive selskabsskat ellers vil kunne falde under de 15 pct., som er den aftalte globale minimumsbeskatning, jf. OECD-landenes aftale herom.

DI anbefaler, at Folketinget afsætter et permanent råderum på 1,8 mia. kr. til yderligere saneringer af skatter og afgifter på virksomhederne, herunder til afskaffelse og nedsættelse af en række punktafgifter, som – ud over at give administrative omkostninger – også bidrager til øget grænsehandel. Det vil samtidig kunne understøtte regeringens ambition om at reducere antallet af administrative medarbejdere i staten.

Som led i arbejdet for et mere robust skattesystem har DI udarbejdet en lang række forslag til simplificeringer af det danske skattesystem: 60+ skridt mod et simplere skattesystem - Dansk Industri. Blandt disse er for-slag til skatter og afgifter på virksomhederne, som med fordel kan afskaffes, idet deres bidrag til statskassen er beskedent sammenlignet med det administrative bøvl, de giver virksomhederne – og det kontrolbehov de afføder hos skattemyndighederne.

I kataloget indgår tillige en større grænsehandelspakke, hvor mere end ti individuelle forbrugsafgifter og/eller satser fjernes helt. Det drejer sig blandt andet om afgifterne på kaffe, is, slik, chokolade, engangsservice, glødepærer mv. samt afgiften på lystfartøjsforsikringer og tillægsafgiften på mousserende vin. Flere af afgifterne er også med til at drive grænsehandlen, hvilket både skader dansk økonomi og miljøet. Eftersom lavere punktafgifter først og fremmest vil komme danske husholdninger til gode via lavere forbrugerpriser, finder DI det naturligt at kæde de foreslåede afgiftslempelser sammen med en række af de foreslåede besparelser på f.eks. den tilbageværende grønne check, mediechecken mv. 

Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med 400 fuldtidspersoner og øge BNP med 0,7 mia. kr. i 2030

DI foreslår, at Folketinget afskaffer NOx-afgiften, hvilket vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på knap 100 mio. kr.

Virksomhedernes NOx-udledning er i dag reguleret via diverse miljøkrav, hvorfor NOx-afgiften reelt er udtryk for dobbeltregulering. Samtidig indbringer afgiften et relativt beskedent provenu til statskassen relativt til de administrative omkostninger, den giver virksomhederne – og den svækkelse af konkurrenceevnen, den afstedkommer. Størstedelen af NOx-udledningen stammer i dag fra biler og er primært et problem i byer med meget trafik. Den forestående udskiftning af bilparken til nul- og lavemissionsbiler vil derfor i meget høj grad løse dette problem.

DI foreslår, at afskaffe den såkaldte ”arbejdsskadeafgift”, der de facto er en skat på danske arbejdspladser. Afgiftens størrelse varierer alt efter branche og er højest på arbejdspladser inden for industri, byggeri og landbrug, mens arbejdspladser inden for f.eks. kontor slipper væsentligt billigere. Af samme årsag har afgiften en geografisk slagside, idet den især rammer arbejdspladser uden for de større byer. Den enkelte virksomhed kan ikke påvirke sin afgift ved at f.eks. reducere antallet af arbejdsskader – kun ved at skifte branche. Afgiften stiller danske virksomheder svagere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter, hvilket fører til tab af danske arbejdspladser og bidrager til affolkningen af landkommunerne. 

At afskaffe arbejdsskadeafgiften vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. 

DI foreslår, at Folketinget afskaffer den kommunale dækningsafgift på erhvervsejendomme – evt. i sammenhæng med en reform af den måde kommunerne belønnes for at tiltrække og fastholde private virksomheder og arbejdspladser.

En afskaffelse af den kommunale dækningsafgift – finansieret via statslig kompensation til kommunerne – vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 1,7 mia. kr. 

32 af landets 98 kommuner opkræver fortsat dækningsafgift af erhvervsejendomme (sammenlignet med 47 kommuner i 2012). I hver af disse 32 kommuner arbejder DI lokalt for at nedsætte eller allerhelst fjerne dækningsafgiften. DI så dog allerhelst, at den kommunale dækningsafgift helt blev afskaffes som led i en reform af kommunernes finansiering. I stedet for retten til at opkræve dækningsafgift, bør kommunerne belønnes for deres erhvervsvenlighed ved at modtage en (statslig) jobpræmie pr. privat arbejdsplads i kommunen. Jobpræmien kan forhøjes ved at fjerne kommunernes ret til en andel af den selskabsskat, der er opkrævet fra kommunens virksomheder (således at hele selskabsskatteprovenuet går til statskassen). En jobpræmie pr. privat arbejdsplads vil give kommunerne en mere direkte og håndgribelig tilskyndelse til at fastholde og tiltrække private virksomheder.

DI foreslår, at Folketinget på kort sigt løfter afløftningsprocenten for momsudgifter til erhvervsrelaterede re-staurationsydelser fra 25 pct. til 50 pct. - med den hensigt på sigt at normalisere afløftningsprocenten helt (100 pct. afløftning). At fordoble afløftningsprocenten til 50 pct. vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca.1,4 mia. kr.

Siden sin indtræden i EF i 1972 har Danmark haft en undtagelse fra de almindelige momsregler i forhold til virksomheders adgang til at afløfte momsudgifter i forbindelse med erhvervsrelaterede restaurationsydelser. Hvor momsudgiften, forbundet med øvrige erhvervsudgifter, kan afløftes helt (100 pct.), så gælder det (i Danmark) kun for en fjerdedel af momsudgiften til strengt erhvervsrelaterede restaurationsydelser. En normalisering af afløftningsreglerne, så de er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv, vil styrke den danske hotel- og eventbranche i forhold til at tiltrække konferencer og events til Danmark. For alle øvrige virksomheder vil det desuden medføre en administrativ besparelse, idet den nuværende uensartede behandling giver anledning til betydelig bøvl, f.eks. i forbindelse med erhvervsrelaterede hotelovernatninger, der inkluderer morgenmad.

Som led i aftalen om iværksætterpakken fra juni 2024 blev et bredt politisk flertal i Folketinget enige om, at lempe begrænsningen på at udnytte fremførte underskud med virkning fra 2025. DI anbefaler, at Folketinget fortsætter ad dette spor og frem mod 2030 helt udfaser denne begrænsning, hvilket vil gøre selskabsbeskatningen mere symmetrisk. På sigt vil forslaget give anledning til et beskedent offentligt mindreprovenu ca. 100 mio. kr. om året, men den kortsigtede effekt (ved en umiddelbar afskaffelse) kan være over 1,5 mia. kr. i la-vere skatteindtægter. DI anbefaler derfor, at udfasningen sker gradvis over en længere årrække, således det årlige lavere skatteprovenu er mere moderat.

Med virkning fra 2012 indførte Folketinget en begrænsning på virksomhedernes mulighed for at nedbringe årets skattepligtige overskud ved at fratrække tidligere års underskud. Begrundelsen var blandt andet, at skattemyndighederne ikke havde tilstrækkelig styr på virksomhedernes opbyggede underskud. Siden er der kommet digital underskudsregistrering, og begrænsningen har flere gange været kritiseret af fagøkonomer, herunder af både Produktivitetskommissionen (2014), regeringens Vækstteam for life science (2017) samt IMF (2018). Begrænsningen rammer virksomheder, der i en periode – f.eks. opstartsfasen – opbygger un-derskud, fordi de efterfølgende er begrænset i at modregne disse underskud i de overskud, der kommer, når investeringen giver afkast. Det skader virksomheder med store investeringer f.eks. inden for biotek og life science, der i dag risikerer at skulle betale selskabsskat, før de reelt har leveret et overskud, set over hele virksomhedens levetid. 

DI anbefaler, at Folketinget udvider virksomhedernes fradrag for egne lønomkostninger til udvidelse eller omstrukturering til også at omfatte eksterne omkostninger. Udvidelsen vil skabe symmetri mellem interne og eksterne omkostninger, og give anledning til et offentligt mindreprovenu på 300 mio. kr.

I 2017 vedtog Folketinget – med tilbagevirkende kraft til 2008 – at give virksomheder fuldt fradrag for deres interne lønomkostninger i forbindelse med udvidelse eller omstrukturering af virksomheden. Der var tale om en politisk genopretning af den hidtidige praksis, som Højesteret samme år havde endelig underkendt ved at tiltræde skattemyndighedernes skærpede praksis. Dette efterlader dog fortsat virksomhederne uden adgang til fradrag for tilsvarende eksterne omkostninger (f.eks. konsulentbistand). Dette skaber ulige vilkår til ugunst for især mindre virksomheder, der ikke har samme muligheder for at internalisere sådanne omkostninger sammenlignet med større virksomheder, men som nødvendigvis i højere grad må købe sig til hjælp udefra.  

DI anbefaler, at Danmark – som flere andre EU-lande har gjort – ophæver kildeskatten på udbytter til institu-tionelle investorer, der som hovedregel er afskåret fra at opnå kredit for den betalte danske kildeskat ved opgørelsen af deres skyldige skat (i det land de er baseret). 

Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at give anledning til et offentligt mindreprovenu på godt 800 mio. kr.  

Som mange andre EU-lande, opkræver Danmark kildeskat på danske virksomheders udbyttebetalinger til udenlandske porteføljeinvestorer (investorer, som ejer under ti pct. af den danske virksomhed). Denne kildeskatteopkrævning er med til at fragmentere EU’s indre (kapital)marked, og DI arbejder derfor på EU-niveau for helt at ophæve denne kildebeskatning (mellem lande i det indre marked), sådan at beskatningsret-ten fremover alene ligger hos investorens bopælsland. Danmark kan dog med fordel på egen hånd fjerne kildeskatten, hvor den i dag volder de største problemer – nemlig på institutionelle investorer, som i mange tilfælde ikke kan afløfte den danske kildeskat i deres hjemland. Dette svarer til vilkårene i f.eks. Norge, Sverige og Frankrig, og vil hjælpe danske virksomheder med at tiltrække risikovillig kapital. Dermed kan den nyligt indførte kildeskat på danske investeringsinstitutters udbytte fra danske aktier også rulles tilbage

For at fremme incitamentet til at placere fri opsparing i unoterede virksomheder, anbefaler DI, at regeringen følger endeligt op på anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen (2014) og nedsætter en arbejdsgruppe med det eksplicitte formål at forberede gennemførelsen af en kapitalskattereform efter Nordisk forbillede. Målet bør være en simpel, konsolideret kapitalindkomstbeskatning, hvor der alene er særregler for de i alt ca. 25.000 såkaldte hovedaktionærer med høj, unoteret aktieindkomst. Skatten på positiv nettokapitalindkomst bør i denne forbindelse sænkes til maksimalt 30 pct. (fladt), og tilsvarende bør rentefradraget gradvis sænkes til 25 pct. (fladt). Endelig bør diverse særordninger afskaffes.

DI vurderer, at reformen kan indrettes således at den på sigt er provenuneutral; men at det af hensyn til implementeringen kan være gavnligt på kort sigt at afsætte ca. 1 mia. kr. til reformens gennemførelse. I 2030 er der er afsat ½ mia. kr. til formålet. Alternativt kan dette råderum helt eller delvist anvendes til andre justeringer, der forbedrer vilkårene for iværksætteri. 

Beskatningen af personlig kapitalindkomst er ét af de mest komplicerede områder i dansk skattelovgivning. Det skyldes dels, at indkomst fra aktier beskattes separat fra øvrig kapitalindkomst, dels at beskatningen i begge tilfælde er kraftigt progressiv. Endelig har tidligere forsøg på at adressere problemet blot betydet, at der er tilføjet flere særregler. Alt i alt betyder det, at den enkelte investor har meget svært ved at gennemskue, hvordan afkastet fra en given investering vil ende med at blive beskattet. Problemet er løbende blevet påpeget af bl.a. De Økonomiske Vismænd, og Produktivitetskommissionen anbefalede i 2014 at der nedsattes en arbejdsgruppe for at analysere problemstillingen og forberede en løsning.

DI anbefaler, at regeringen igangsætter et strategisk arbejde med henblik på at tilpasse danske særregler i selskabskattelovgivningen til international standard i takt med den voksende internationale koordinering og standardisering af skatteregler. Målet skal være, at nye internationale regler ikke blot bliver lagt oven i danske særregler, men reelt erstatter dem.  

Sideløbende hermed bør Danmark opprioritere arbejdet med at indgå nye dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) og forbedre eksisterende aftaler. Øverst på listen står en forhandling med Spanien om en ny DBO, efter at Danmark ensidigt opsagde den hidtidige aftale i 2008. Mere generelt bør regeringen sætte sig det mål, at Danmark inden 2030 ligger på niveau med Sverige, Norge og Finland med hensyn til antallet af DBO’er. 

DI anbefaler, at EU-Kommissionen arbejder for, at der kommer større sammenhæng i reglerne om international virksomhedsbeskatning på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til styrket europæisk konkurrenceevne.  

Det gælder først og fremmest i forhold til at sikre en ensartet implementering på tværs af EU’s 27 medlemslande af den internationale aftale om modernisering af de internationale regler og principper for landenes beskatning af grænseoverskridende virksomhed, som blev aftalt i 2021 mellem landene i OECD’s Inclusive Framework, I forlængelse heraf bør EU-Kommissionen og medlemsstaterne genoptage arbejdet med at forhandle udformningen af fælles EU-selskabsskatteregler. 

For at styrke kapitalmarkedsunionen bør Kommissionen tillige igangsætte en konsekvensanalyse, der ser på muligheden for snarest at ophæve kildebeskatningen af udbytter på porteføljeaktier (dvs. under ti pct. ejerandel) på tværs af EU-lande, således at beskatningsretten samles i bopælslandet. Endelig støtter DI Kommissi-onens bestræbelser for at få vedtaget et endeligt, destinationsbaseret momssystem, som kan forsimple samhandlen, understøtte vækst og reducere virksomhedernes efterlevelsesomkostninger.

Den danske regering skal sikre en europapolitisk linje, der understøtter virksomhedernes konkurrenceevne baseret på principperne om åbenhed og handel med udlandet, f.eks. gennem: 

• EU-kommissionens strategi for økonomisk sikkerhed skal fremme europæiske virksomheders konkurrenceevne og indgå internationale samarbejde under hensynet om at beskytte Europas interesser. Derfor er DI blandt andet betænkelig ved, at EU-kommissionen lægger op til screening af europæiske virksomheders investeringer i tredjelande, da det risikerer at hæmme europæiske virksomheders globale konkurrencekraft samt deres muligheder for at indgå i globale innovationssamarbejde.  
• Tempo på godkendelser i EU skal være en topprioritet på EU's dagsorden under den næste EU-kommission, 2024-2029. Herunder bør EU-kommissionen udvikle en ny horisontal rammelovgivning for godkendelser af biosolutions, der sikrer en langt hurtigere ”time to market” end de 7-8 år, som det tager i dag.
  
  
• EU-kommissionen skal sætte handling bag ved målet om at reducere de administrative byrder med 25 pct. Herunder bør kommissionen indføre et ”virk eller væk”-princip, der går på, at hvis en ny EU-regel ikke løser det problem, som reglen blev skabt til at løse inden for en 3-årig periode, så afskaffes den igen.
  
  
• EU-kommissionen bør indgå og støtte internationale samarbejder om at styrke europæiske virksomheders IP-rettigheder ligesom kommissionen bør vedtage lovgivning, der sikrer virksomhedernes IP-rettigheder, og ikke fratager dem rettighederne eller forkorter længden af beskyttelsen. 

Europæiske virksomheder oplever, at vilkårene for at drive virksomhed er bedre andre steder i verden. Det presser dem i den benhårde globale konkurrence, og kan i yderste konsekvens betyde, at de rykker ud af EU og hen, hvor rammevilkårene er bedre. EU-lovgivningen er unødigt kompleks at efterleve. Den bliver kontrolleret forskelligt på tværs af landegrænser, og processerne til at få godkendt nye løsninger er for langsommelige. Samlet set svækker det Europas konkurrencekraft i forhold til andre regioner i verden. 

Regeringen bør gøre det til en strategisk målsætning at fjerne tekniske handelsbarrierer og udvide det indre marked, så det bedre faciliterer virksomhedernes produktion og samhandel og styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Det drejer sig blandt andet om følgende initiativer, der kan styrke EU’s indre marked:  

• EU-kommissionen skal sikre, at medlemslandene effektivt implementerer og håndhæver eksisterende EU-regler. 
  
  
• EU-kommissionen skal speede processen for harmonisering af standarder op, så virksomheder kan undgå unødvendige omkostninger til produktudvikling og dokumentation af regelefterlevelse, når de agerer globalt.
  
  
• EU-kommissionen skal styrke kontrollen og øge det europæiske samarbejde omkring virksomhedernes efterlevelse af EU’s produktlovgivning. 

Hvis EU skal lykkes med at blive en konkurrencedygtig region, vil det kræve et stærkt og effektivt indre marked. Det forudsætter fælles EU-regler og overholdelse heraf. Der er fortsat et stort og uforløst potentiale, hvis alle nationale barrierer for fri bevægelighed af varer, tjenester, personer og kapital fjernes. 

Desværre løber virksomhederne ofte ind i nationale særregler, f.eks. særlige krav til emballage, mærkning af produkter eller forbud mod bestemte stoffer. Det gælder også for de grønne løsninger, hvor det indre marked er afgørende for at få skala på de mange innovative grønne løsninger, som vi har brug for at opfylde klimamålene og i sidste ende blive klimaneutrale. 

Med Letta- og Draghi-rapporterne har EU’s beslutningstagere et godt fundament for at igangsætte initiativer, der styrker det indre marked. Det bør dog iværksættes straks – ikke vente et år, som stats- og regeringslederne har lagt op til.

Den danske regering skal styrke indsatsen for at øge hjemtaget af EU-midler. Herunder skal regeringen fra 2025 fastsætte et konkret mål for at øge hjemtaget af direkte finansiering forvaltet af EU-Kommissionen, de såkaldte konkurrenceudsatte midler, der ligger udenfor Danmarks ’landekonvolut’. 

Derudover bør regeringen bl.a. arbejde for, at: 

• EU-kommissionen afbureaukratiserer ansøgningsprocesserne, kommunikerer tidligt og tydeligt om tematiske fokus for ansøgningsrunderne og optimerer tiden i Time-to-Grant.  
• Etablere et one-point entry hos dansk embedsværk, der skal mindske kompleksiteten for danske ansø-gere og virksomheder.  

Adgang til finansiering og kapital er et afgørende konkurrenceparameter for virksomheder og et afgørende element for, hvordan EU's medlemslande kan styrke og fremskynde den grønne og digitale omstilling, øge konkurrenceevnen og samtidig reducere EU's strategiske afhængighed af andre lande og regioner.

Danmark og danske virksomheder har mulighed for at hjemtage og søge om midler i EU’s konkurrenceud-satte fonde, der skal støtte innovation, teknologiudvikling og vækst i EU’s medlemslande. Men der er et betydeligt uforløst potentiale for danske virksomheder. 

Dertil kommer, at det indre marked er presset af, at statsstøtte har været brugt som støddæmper for de værste konsekvenser efter Covid-19 og krigen i Ukraine og som modsvar til USA og Kinas massive statsstøttepakker. Det skaber konkurrenceforvridning og skal afgrænses i omfang og varighed og kun benyttes i helt særlige strategiske tilfælde, eksempelvis i forbindelse med grønne net zero-teknologier. På den baggrund kan DI ikke støtte, at den nuværende lempelse af EU’s midlertidige statsstøtteregler bliver forlænget udover 2025.

Regeringen skal arbejde for, at EU fortsat driver en offensiv handelspolitik, hvor europæiske virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til de globale markeder. EU’s handelspolitik skal fremme den grønne omstilling globalt, men hvis vi i forhandlinger står fast på krav og forpligtelser til tredjelande, der kommer fra et andet udgangspunkt end os selv, så bliver det svært at komme i mål med nye aftaler. I stedet risikerer vi at skubbe disse lande i armene på andre handelspartnere, der ikke stiller samme krav. EU’s handelspolitik skal tilbage til først og fremmest at levere aftaler, der sikrer bedre markedsadgang. Derigennem vil den grønne omstilling naturligt fremmes, når europæiske grønne løsninger og industrivarer bliver både billigere og nemmere at handle.      

• Først og fremmest skal den færdigforhandlede handelsaftale med Mercosur-landene godkendes og ratificeres hurtigst muligt. Det samme gælder moderniseringen af aftalen med Mexico samt den EP-godkendte modernisering af aftalen med Chile. Sideløbende skal forhandlingerne med Australien og Indonesien afsluttes, ligesom der skal sættes skub i forhandlingerne med Indien og Thailand. Udover at sikre bedre afsætningsmuligheder for danske og europæiske virksomheder, så vil nye aftaler og internationale partnerskaber også i højere grad diversificere adgangen til materialer og kritiske råstoffer nødvendige for den grønne og digitale omstilling.  
  
  
• Fra dansk side skal vi støtte op om en videreførelse af EU-US Trade and Technology Council, som skal sikre fælles transatlantisk fodslag, når det gælder regulering af nye teknologier, grønne løsninger og forsyningssikkerhed. Det sjette og foreløbigt sidste møde blev afholdt den 4.-5. april 2024. Konkrete aftaler her kan være med til at lette danske virksomheders adgang til det vigtige, amerikanske marked. I det multilaterale spor skal WTO reformeres, og tvistbilæggelsessystemet genoprettes, så organisationen effektivt kan håndtere handels- og investeringspolitiske udfordringer. Derudover skal igangværende WTO-forhandlinger intensiveres, hvor aftalen om digital handel er særlig vigtig.
  
  
• EU bør også kigge mod Stillehavsområdet og tilslutte sig den regionale handelsaftale CPTPP (Com-prehensive and Progressive agreement for Trans-Pacific Partnership), da op imod  90 pct. af den globale vækst fremover forventes at ske uden for Eurozonen - og fortrinsvis i Asien, hvor flere af de 11 lande, som har tiltrådt aftalen ligger. 

De mange forstyrrelser i globale forsyningskæder viser, hvor afgørende det er, at danske og europæiske virksomheder har adgang til flest mulige markeder, således de nemt kan få nye og flere underleverandører og derigennem minimere deres risici. 

DI anbefaler, at regeringen sætter et reduktionsmål for administrative byrder, der som minimum svarer til EU Kommissionens reduktionsmål på 25 pct.

Formålet er at mindske den stigende mængde af regulering, der afføder omkostningstunge administrative byrder for erhvervslivet frem mod 2030.   

Mængden af regulering har været stødt stigende de sidste 20 år, og mange af reglerne indeholder administrative byrder for danske virksomheder, der er dyre at håndtere og som dermed mindsker virksomhedernes vækst og konkurrenceevne. Bare tre nye reguleringspakker fra EU forventes at ville koste 10-15 mia. i administrative byrder at implementere.  

EU’s krav til dokumentation af den grønne omstilling samt nye regler for digitalisering skal implementeres, men byrderne frarøver virksomhederne vigtige ressourcer, der i stedet kunne bruges på at skabe mere vækst og flere arbejdspladser – og dermed mere fremgang og velstand i Danmark. Særligt iværksættervirksomheder og SMV’er rammes uforholdsmæssigt hårdt af de mange krav til dokumentation mv., da de i forvejen har mere begrænsede ressourcer.  

Indførelsen af et reduktionsmål vil betyde, at regeringen skal arbejde målrettet på løbende at reducere mængden af administrative og undgå nye administrative byrder for virksomhederne, når der vedtages ny erhvervsrettet regulering. På den måde sikres det, at niveauet af administrative byrder ikke fortsat stiger ukontrolleret, men i stedet vil reduceres gradvist frem mod 2030. 

DI foreslår i forlængelse af anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet, at alle virksomhedsindberetninger til det offentlige automatiseres. Dette initiativ vil samtidig være et skridt på vejen til at reducere virksomhedernes administrative byrder.  

Virksomhedernes pligt til at indberette visse data til det offentlige er en væsentlig kilde til administrative byrder. Den teknologiske udvikling betyder imidlertid, at deling af data i realtid muliggøres i stadigt større omfang – f.eks. mellem virksomheders registrerings- og sensorløsninger og myndighedernes systemer. I et offentligt-privat partnerskab, centreret omkring Virk.dk, skal der derfor fastlægges klare principper for, hvordan alle erhvervsrettede indberetningsløsninger hurtigst muligt overgår til automatisk erhvervsrapportering, hvor indberetningsløsninger efter en relevans- og gevinstvurdering erstattes af system-til-system-datadeling med udgangspunkt i det systemlandskab og de standarder, der er på markedet, og som udgør virksomhedernes digitale virkelighed.  

Som udgangspunkt skal flest mulige indberetningsløsninger, der i dag vises og/eller tilgås via Virk.dk, udfases og overgå til direkte datadeling mellem myndigheders og virksomheders systemlandskaber. Til dette foreslår DI, at der afsættes yderligere 250 mio. kr. til projektet frem mod 2030. 

Regeringen skal afsætte særskilt ekstra råderum til at lave en ny Grøn Fond. Det er forventningen, at størstedelen af det grønne råderum vil blive benyttet i forbindelse med Aftale om et grønt Danmark, og den grønne omstilling kræver flere investeringer. Med det nye råderum er der mulighed for at skabe en Grøn Fond 2, som kan sætte fokus på at få lavet de rigtige tiltag i dag, som også har effekt på langt sigt, og kan bidrage til opnåelsen af mere langsigtede klimamål som klimaneutralitet. Der er kun 21 år til, at vi skal være klimaneutrale, og der er brug for at træffe beslutninger allerede nu. Oprettelsen af en ny fond vil give mulighed for et bredere fundament af opbakning end nuværende aftalekreds. Der skal afsættes minimum 1,5 mia. kr. årligt fra 2030. 

Det nye grønne råderum skal ligesom midlerne i Grøn Fond kunne bruges inden for en række områder, som vil styrke Danmarks grønne omstilling. DI foreslår, at midlerne bl.a. skal udmøntes til klimatilpasning, vand-teknologi, udvikling og fremme af nye grønne omstillingsteknologier som PtX, CCUS og pyrolyse, jf. særskilte forslag nedenfor.  

Regeringen skal frem mod 2030 gradvist løfte det grønne offentlige forskningsbudget med 1,5 mia. kr. 

Midlerne skal bl.a. gå til et helt nødvendigt, markant løft af de tekniske og naturvidenskabelige områder, som er primære vækstlag for ny grøn teknologi. De ekstra midler skal investeres i hele fødekæden fra grundforskning til strategisk forskning til test og demonstration.  

Der er behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, fødevarer og transport. Dette drejer sig både om grønne løsninger, der skal bidrage på den korte bane, men også de grønne løsninger, der skal bidrage til opnåelse af klimaneutralitet, både i Danmark og globalt. F.eks. bør der afsættes 150 mio. kr. om året frem mod 2030 til at støtte forskning og innovation i udviklingen af nye energilagringsteknologier. Samtidig bør arbejdet med at udvikle test af teknologier i f.eks. testzoner fortsættes, da det understøtter danske styrkepositioner i energieffektivitet, sektorkobling og elektrificering.  

Der er behov flere midler til udvikling og test af nye teknologier til lagring og konvertering, som grøn brint og Power-to-X. Teknologier til energilagring vil spille en nøglerolle i fremtidens energisystem, og det er derfor vigtigt, at Danmark fortsat forsker, udvikler og demonstrerer nye teknologier til lagring og konvertering af energi.

For at leve op til den nationale strategi om 4-6 GW elektrolysekapacitets i 2030 skal regeringen give udviklingen af PtX-strategien et skub med 3-4 mia. kr. i form af et nyt brintudbud. Det kan enten være som en di-rekte kopi af det succesfulde udbud fra 2023, der havde en samlet budssum på mere end 4 mia.kr., eller med anvendelse i udbudsmekanismen i EU, igennem Hydrogen Bank med auction-as-a-service. Den kon-krete støttemodel skal markedsmodne brintindustrien og stimulere aftagersiden – f.eks. gennem Contracts for Difference – så efterspørgslen kan matche udbuddet af grønne brændsler. Tilskuddet skal ydes over 10 år som driftsstøtte og betales per produceret mængde grøn brint.

I 2030 vil merudgiften/tilskuddet for staten udgøre i størrelsesordenen 350 mio. kr.  

DI foreslår, at staten skal give Energinet adgang til statslig kapitel i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. Kapitalen kan være i form af egenkapitalindskud, lån eller garantier, så brintinfrastrukturen kan modnes og idriftsættes senest i 2028, med forbindelse til Tyskland. I den udstrækning, der kan lempes på de fem opstillede betin-gelser for Energinet i den politiske aftale om Økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur, er det især kravet om up front brugerbetaling for industrien, der bør justeres ned. DI afsætter i alt 2 mia. kr. over perioden 2025-2027.

DI mener, at regeringen bør afsætte 245 mio. kr. årligt fra (2027) og frem til at indfri yderlige CCS-potentiale (op til 2,4 mio. ton CO₂) frem mod 2045 og målet om klimaneutralitet.   

Regeringen har slået puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og CCS-puljen afsat i Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 sammen til en stor pulje for at sikre projekter med stor volumen, hurtigere udrulning, bedre konkurrencevilkår og en mere effektiv fordeling af pengene. Puljen ventes samlet til et udbud, som åbner i 2024 med frist for bud i 2025, og er afgørende for indgåelse af målet om 70 pct. CO₂ reduktion i 2030. Det vil samlet set reducere den samlede CO₂-udledning og hurtigere få etableret CCS i storskala.  

For at nå klimamålene skal der satses strategisk på elektrificering, energieffektivitet vedvarende energi mv. men der vil fortsat være udledninger, der ikke kan reduceres. Det gælder f.eks. procesudledninger, som er uafhængige af brændselsanvendelsen. Derfor er CCS en afgørende teknologi for målet om klimaneutralitet. 

EU Kommissionen offentliggjorde i februar 2024 en strategi for Industrial Carbon Management, som peger på at CO₂-fangst, anvendelse, og lagring skal øges markant for at nå klimaneutralitet inden 2050. I Danmark har vi en unik mulighed for at lagre i vores undergrund. Skalering af CCS er afgørende for at placere Danmark som europæisk hub for CO₂-lagring.  

DI anbefaler, at der indføres en toppris for den danske CO2-afgift, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030. Dette vil skabe større sikkerhed for virksomhederne.  

I forbindelse med den brede aftale om grøn skattereform er der aftalt forhøjelser og udvidelser af den danske CO2-afgift for industri mv. Aftalepartierne blev desuden enige om, at der med aftalen skulle indføres en CO2-bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer en tilstrækkelig høj kvotepris. Bundprisen skal sikre, at der opnås de skønnede CO2-reduktioner i aftalen samt vished om den samlede CO2-beskatning. 

For at sikre virksomhedernes rammevilkår og dermed give mere sikkerhed for investeringsbeslutninger bør der også indføres en toppris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030. Topprisen skal sikre, at danske virksomheder ikke unødvendigt mister konkurrencekraft, men i stedet laver en reel grøn omstilling. 

En bund- og toppris vil sikre, at der skabes et mere stabilt prissignal for virksomhederne, som de kan planlægge og investere efter. Bund- og topprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor uanset kvoteprisen være 1.125 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv. 

Med den seneste revision af EU’s CO2-kvotesystem vil der ske en række ændringer fra 2025 til 2030. Såle-des øges ambitionerne generelt, ligesom søfart, anden industri, bygninger og vejtransport bliver omfattet af en CO2-pris på EU-niveau. De aftalte evalueringer af Grøn Skattereform aftalen skal indtænke CO2-kvoteud-viklingen og bidraget herfra til den danske klimaindsats og en fremtidig ensartet CO2-beskatning i Danmark.   

Ovenstående vil også i tiden efter 2030 sikre klare rammevilkår og ensartede konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder. 

Regeringen har lanceret klimatilpasningsplan 1, som tager de første skridt til at forebygge oversvømmede bygninger og infrastruktur fra såvel regnvand, stigende grundvand som havvand. DI foreslår, at der oprettes en klimatilpasningsfond på 800 mio. kr. årligt ud over midlerne til sandfodring frem til 2030 til at accelerere arbejdet og til at sikre støtte til at gennemføre kystsikring. I perioden 2025-2029 afsættes i DI’s plan 600 mio. kr. årligt, da der med Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april er afsat 200 mio. kr. årligt i samme periode til klimatilpasning. 

Klimatilpasningsplan 1 og de kommende delplaner skal bl.a. sikre en klar prioritering mellem naturbeskyttelse og klimatilpasningsbehov, og så skal den indebære en model for finansiering af fremtidige klimatilpasningsinvesteringer. 

Klimatilpasningsfonden skal bruges til at sætte fart i den nødvendige klimatilpasning og understøtte særligt udsatte områder. Men generelt betales klimatilpasning ud fra et nytteprincip. DI anbefaler, at nytteprincippet tydeliggøres, så det bliver mere anvendeligt i byområder, herunder at der skal betales efter f.eks. grundstørrelse eller bebygget areal.

DI foreslår, at Folketinget gennemfører en omlægning af elvarmeafgiften på elopvarmede boliger, således at den marginale elafgift bliver ensartet, uanset om afgiften anvendes til elopvarmning, opladning af elbil, eller almindeligt elforbrug (husholdningsapparater, lys mv.). Forslaget indebærer bl.a. en lempelse af den almin-delige elafgift, en fremrykning af bundgrænsen for elvarmeafgiften fra 4.000 til 3.000 kWh om året og en for-højelse af marginalafgiften for el til elopvarmede huse, således at alt elforbrug over 10.000 kWh om året beskattes med satsen for den almindelige elafgift.  

Samtidig foreslår DI, at ikke-momspligtige virksomheder fremover skal betale samme lave nettoafgift på el-forbrug på 0,4 øre/kWh som resten af erhvervslivet. Dermed vil det ikke længere være nødvendigt at opkræve den almindelige elafgift på erhvervslivet for senere at refundere en meget stor del af afgiften.  

Endelig foreslår DI som led i sit forslag om at fastfryse registreringsafgiften på elbiler, at den midlertidige lempelse af afgiften på el til elbiler bortfalder, så også el til elbiler omfattes af den almindelige elafgift, der gælder for husholdningernes øvrige elforbrug.   

Der afsættes samlet set 1,2 mia. kr. til forslagene i 2030.

Det er afgørende for vindmølleindustrien, at der er ordentlige transportforhold fra produktionen til de havne, hvorfra vindmøllerne skal udskibes. Dette er helt afgørende for at fastholde investeringer og arbejdspladser i vindmølleindustrien i Danmark. I takt med at komponenterne til vindmøllerne bliver større, er der behov for at dimensionere vejnettet på bestemte strækninger, så transporterne kan foretages effektivt og sikkert. Analyser peger især på behovet fra produktionen i Midt- og Vestjylland til Esbjerg Havn. DI foreslår derfor, at der afsættes 275 mio. kr. årligt i perioden 2025-2028 til opgradering af vejnettet til vindmølletransporterne. 

DI anbefaler at fastfryse registreringsafgiften for nulemissionsbiler på 2024-niveau (således at vilkårene ikke forværres frem mod 2030). Forslaget om fastfrysning af registreringsafgiften på 2024-niveau gælder også elvarebiler. 

For at finansiere fastfrysningen af registreringsafgiften på 2024-niveau, indtil der kan indføres kørselsafgift, peger DI blandt andet på muligheden for at forhøje den løbende ejerafgift – herunder at indføre en ny og differentieret ejerafgift på elbiler – samt på muligheden for at udfase den eksisterende midlertidige særordning med lav afgift på el til opladning af elbiler.  

På den længere bane anbefaler DI, at både registreringsafgiften og den løbende ejerafgift helt udfases til fordel for kørselsafgift (og fortsat afgift på fossile brændstoffer), jf. selvstændigt forslag herom. 

Forslaget vil i 2030 medføre et statsligt mindreprovenu på ca. 0,5 mia. kr.

For også at sætte turbo på den grønne omstilling af varebiler foreslår DI, at det bebudede eftersyn af den seneste aftale om en grøn bilbeskatning munder ud i følgende to justeringer rettet mod varebiler:  

• For det første, at den aftalte indfasning af højere registreringsafgift på elvarebiler fastfryses på 2024-niveau. 
  
  
• For det andet, at vægtafgiften på varebiler erstattes med grøn ejerafgift uanset varebilens vægt, som det kendes fra personbiler.  

Desuden anbefaler DI en sanering af reglerne for brug af elektriske køretøjer, der tager højde for vægten af køretøjets batteri. Målet skal være, at førerne kan transportere samme mængde gods eller samme antal personer i en eldrevet bil, uden at der stilles nye krav om eksempelvis brug af takograf, større kørekort, mere uddannelse mv.

Den foreslåede justering kan gennemføres provenuneutralt og bør desuden indgå i den samlede opfølgning på aftalen om en grøn bilbeskatning (jf. selvstændig forslag herom).

Regeringen bør fordoble puljen til grøn omstilling af tung transport, så der afsættes yderligere 1 mia. kr. frem til 2030 til et fast tilskud på 50 pct. af merprisen (i forhold til lastbiler på konventionelle drivmidler) til køb af lastbiler, der kører på el, brint eller biogas. Derudover afsættes en pulje på 100 mio. kr. årligt til opladning hos virksomhederne.  

Desuden skal regeringen arbejde på, at EU-reglerne ændres, så modulvogntog og højere totalvægt kan anvendes i den internationale transport, så lastbilerne kan transportere mere energieffektivt, og der gives yderligere frivægt til lastbiler på el eller brint – for at tage højde for batteriernes ekstra vægt. Herhjemme skal regeringen afsætte 100 mio. kr. til udvidelse af vejnettet til forsøg med de mere energieffektive lastbiler med dobbelttrailere.

Forslaget skønnes samlet at give anledning til en offentligt merudgift knap 0,3 mia. kr. i 2030.

DI anbefaler, at der nedsættes en kommission, der frem mod 2030 skal analysere muligheder og effekter samt fastlægge rammerne for, hvordan nationale kørselsafgifter for alle køretøjer kan introduceres i Danmark. 

Som et led i en samlet omlægning af afgifterne fra køb til brug, anbefaler DI, at der indføres kørselsafgifter for alle køretøjer, herunder lastbiler, varebiler og personbiler. Trafikanterne skal samlet set ikke betale mere i afgifter, end de gør i dag, og kørselsafgifter skal heller ikke øge statens indtægter.  

DI anbefaler, at det politiske arbejde derfor intensiveres ved at nedsætte en kommission med henblik på hurtigst muligt at indføre nationale kørselsafgifter. En kommission skal bl.a. sikre en passende overgangsord-ning for at undgå dobbeltbeskatning.  

Hovedformålet med at indføre kørselsafgifter er at bekæmpe trængsel og skal derfor følges op med investeringer i alternativer til privatbilen for at sikre mobiliteten. Afgifter skal være enkle og tage hensyn til geografisk skævvridning og mobiliteten på arbejdsmarkedet

DI anbefaler, at der frem mod 2033 afsættes i alt 7,5 mia. kr. til at gøre det mere attraktivt for flere at vælge kollektiv transport i hverdagen. Midlerne skal anvendes på billigere billetter, en takstreform og et mere sammenhængende netværk af busforbindelser med høj frekvens, regelmæssig drift og gode forbindelser til jernbanenettet. Det vil være til gavn for mobiliteten på arbejdsmarkedet, gøre det nemmere for unge at tage en uddannelse og binde landet bedre sammen på tværs af land og by. Bedre kollektive transportmuligheder vil endvidere forventes at flytte flere over i bus og tog, hvorved der opnås en bedre udnyttelse af infrastrukturen. Kollektiv transport har en bedre energi- og ressourceanvendelse end privatbilisme, og dermed forventes klimapåvirkningen fra den samlede transport mindsket.

Vejdirektoratet har beregnet de samfundsøkonomiske omkostninger ved trængsel på vejnettet til 31 mia. årligt. Derfor er der brug for, at flere vælger kollektiv transport i fremtiden.    

På grund af forbedringer i den statslige jernbane og indkøb af nye tog, forventes de statslige udgifter til infrastrukturen og driften at falde over de kommende år. DI foreslår derfor, at midlerne herfra holdes i sektoren og anvendes til at investere i at styrke den kollektive trafik, så det bliver mere attraktivt for flere. I 2030 er sta-tens merudgift ved forslaget forudsat at udgøre ca. 0,5 mia. kr.  

DI foreslår, at der i forbindelse med det politisk aftalte ’pit stop’ i 2027 foretages en ændring af provenuforde-lingen fra passagerafgiften, så hele afgiftsprovenuet går til at understøtte luftfartens grønne omstilling. Provenuet kan blandt andet gå til:

• Støtte til opbygning af dansk produktion af bæredygtig flybrændstof baseret på PtX-produktion. 
• Kompensationsordninger for merforbrug af bæredygtigt flybrændstof ud over hvad der følger af Re-Fuel Aviation.  
• Støtte til investeringer i el- og brintfly samt den tilhørende infrastruktur i lufthavnene. 

Regeringen har i regeringsgrundlaget fastlagt en ambition om, at indenrigsflyvningen skal være grøn i 2030. Regeringen indgik i 2023 en politisk aftale med Enhedslisten og SF om vejen til grøn luftfart. Aftalen fastlægger vejen til grøn indenrigsluftfart i 2030, som skal finansieres af en passagerafgift på i gennemsnit 100 kr. pr. afrejsende passager. Det er dog i praksis kun cirka halvdelen af afgiftsprovenuet, der går til reel grøn omstilling; den anden halvdel går til at finansiere en forhøjet ældrecheck. I 2027 skal passagerafgiften genbesøges i et såkaldt ’pit stop’, og her opfordrer DI til, at hele afgiftsprovenuet bliver anvendt til at understøtte den grønne omstilling af luftfarten, hvilket indbefatter, at de aftalte forhøjelser af ældrechecken tilbagerulles.  

DI har i september 2023 fremlagt en omfattende strategi for Energieffektivitet 2.0, der viser de store gevinster ved yderligere energieffektiviseringer. Med 39 konkrete politiske anbefalinger peger strategien på, hvordan det uudnyttede potentiale for at nedbringe det samlede danske energiforbrug med 10-15 pct. opnås - f.eks. gennem bedre økonomiske rammer og samarbejdsmodeller for offentlige investeringer i energirenoveringer, der sikrer opfyldelse af nye EU-mål for offentlige bygninger, inkl. også Forsvarets bygninger.

DI’s Strategi for Energieffektivitet 2.0 kan læses her.

Aftalepartierne fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 bør enes om generelt at afgiftsfritage brugen af certificeret CO2-neutral bionaturgas med virkning fra 2025.  

Afgiftsfritagelsen forventes at give anledning til et mindreprovenu på 0,8 mia. kr. i 2030. DI har peget på en samlet løsning på tværs af produktionstilskud og de biogasforbrugende virksomheders kommende CO2-afgift, der kan overholde EU’s statsstøtteregler. I dag beskattes ledningsført biogas som naturgas, hvilket er et stort problem for virksomheder, der ønsker at træffe et grønt valg gennem anvendelse af mulighederne i det kollektive gasnet.  

For mange virksomheder vil adgang til grøn biogas være et nøgleelement i bestræbelserne på at gennemføre og dokumentere en klimaomstilling af deres produktion. Særligt har mange energiintensive 

virksomheder behov for høje temperaturer til deres proces, som ikke umiddelbart kan varetages med elektricitet. Her er elektrificering derfor ikke et fuldgyldigt alternativ for at lykkes med en grøn omstilling.

Det har vist sig vanskeligt at få udbud på biogas statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen (anmeldt marts 2022) og dansk imødekommenhed overfor Kommissionens krav betyder, at udbudsbetingelserne er forringet i en grad, så biogasbranchen vurderer udbuddene som ikke relevante. 

Det er derfor vanskeligt med udbuddene at levere på DI’s ambition om et 100 pct. grønt gasforbrug i 2027 og DKM2-aftalepartiernes mål om 100 pct. grøn gas i 2030.  

Der er to veje ud af dette, som begge bør forfølges. De danske myndigheder bør fortsat arbejde på at få en EU-godkendelse hjem, herefter afvikle et større fremrykket udbud og dermed få den nødvendige realitetstest og evaluere, inden der påbegyndes politiske forhandlinger om en mere realistisk udbudsform, som giver til-strækkelig økonomi for bydere, og som kan forventes at leve op til EU-Kommissionens krav. 

Ovenstående kan tage lang tid, og det kan være en bedre og mere markedskonform tilgang at stimulere efterspørgselssiden ved at gennemføre en generel fritagelse for CO2-afgift og minimering af energiafgift for al brug af biogas leveret via det kollektive gasnet. Afgiftsminimeringen bør omfatte alle anvendelser af biogas i industrien, den tunge transport og til rumvarme. Sparede udbudsmidler kan bidrage til finansiering af afgiftslettelsen. 

Den grønne omstilling af den gasfyrede boligopvarmning bør ud over afgiftsfritagelsen og nuværende incitamenter til fjernvarme og varmpumper stimuleres med krav til gasleverandører om at levere en stigende andel ustøttet grøn gas. Det vil være aggressivt men muligt at kræve 100 pct. grønne gasleverancer fra nye biogasanlæg så tidligt som 2026. Indfasning fra 2026 vil gøre det muligt at levere fra nye biogasanlæg og dermed undgå en overflytning af eksisterende biogasproduktion fra andre kundesegmenter. Der må forventes en økonomisk merbelastning af rumvarmeforbrugerne, og politiske hensyn kan tilsige en indfasningsperiode. Forslaget belaster ikke statsfinanserne udover afgiftsfritagelsen. 

Den lange godkendelsesproces af udbud hos EU-Kommissionen har forsinket udbygningen med biogas væsentligt, og der er brug for hurtige beslutningsprocesser i forhold til ovenstående og med stejl indfasning af yderligere biogas for at nå politiske mål.

Hvis Danmark i 2030 skal være verdensførende på vand og indfri den politiske målsætning om en fordobling af dansk vandteknologieksport, skal regeringen, som led i Globaliseringsstrategien, prioritere en national vækstplan for vandområdet.  

Det er en hovedprioritet for DI at levere en national vækstplan på vand. DI har derfor udarbejdet et samlet forslag til en vækstplan på vandområdet: ”Rent vand i dag, i morgen og ud i verden.”  

DI’s forslag til vækstplanen står overordnet set på tre ben: Mere fokus på F&U og flere talenter til vandsektoren, skarpere regulering og et styrket dansk vanddiplomati.  

Danmark er et globalt fyrtårn på vandområdet på tværs af grundvandshåndtering, drikkevandsforsyning, spildevand og blå-grønne byløsninger. Men styrkepositionen er under voldsomt pres, når det gælder udvikling, vækst, eksport, men også evnen til at løse egne nationale vandudfordringer, f.eks. miljøfarlige stoffer. Der er også udfordringer med at opfylde den politiske aftale om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. 

Mange af initiativerne foreslås finansieret inden for eksisterende bevillingsramme. Der er behov for yderli-gere 75 mio. kr. årligt fra 2025 og frem mhp. at udvikle og implementere ”et samlet og stærkt dansk vanddiplomati”, som høster frugterne af den danske styrkeposition på vandområdet.  

Der er med Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april afsat midler i 2024-2027 til oprensning af generationsforureningerne, men der er behov for en længerevarende indsats, der sikrer oprydning i de store generationsforureninger. Det danske fokus på at oprense forureningerne giver innovation af nye metoder, som kan anvendes i hele verden. 

DI vurderer, at der er et behov for en yderligere indsats på min. 100 mio. kr. årligt fra 2028 og otte år frem.  

DI anbefaler, at regeringen og Folketinget vedtager Aftale om et grønt Danmark. 

Dansk landbrug skal reducere udledninger af kvælstof og drivhusgasser markant, samt drives i en anden balance med naturen, hvis vi skal nå vores klima-, natur- og miljømål. Dansk Industri har med regeringen og de øvrige parter i den grønne trepart forhandlet en grøn aftale for landbruget, som nu skal behandles politisk. Hvis aftalen vedtages, vil det ændre stregerne på Danmarkskortet. Der vil ske en omlægning af landbrugsarealer til natur, samtidig med at der skabes forudsætninger for en stærk, dansk fødevareproduktion. Der oprettes en afgiftsstruktur for omstillingen af landbruget, som matcher det, der kendes fra industrien. Samtidig er der afsat 50 mia.kr. til bl.a. grøn teknologi, som er afgørende for, at Danmark bevarer vores position og skaber plads til innovation og udvikling i landbruget. I DI opfordrer vi til, at aftalen vedtages, og det lægges dermed også til grund i vores 2030-plan.  

Den endelige profil for aftalen lægger endnu ikke klar, men DI afsætter i 2030 2,3 mia. kr. i overensstemmelse med analyse fra Kraka. 

For at fremme cykelpendling foreslår DI to justeringer, der skal gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at stille en cykel til rådighed for deres medarbejdere til brug for pendling, svarende til de regler, der i dag gælder for arbejdsgiverbetalt pendlerkort (til kollektiv transport).  

• Arbejdsgivere bør få adgang til at afløfte hele momsudgiften til køb eller leje af en pendlercykel, også selv om medarbejderen har mulighed for at anvende cyklen privat i begrænset omfang uden for arbejdstiden. 
  
  
• Der bør indføres en skattefri bagatelgrænse på 5.000 kr. årligt (beregnet ud fra nyværdien af cyklen) i forhold til beskatningen af medarbejdere, der får stillet en arbejdsgiverbetalt pendlercykel til rådighed. For den del af værdien, der overstiger 5.000 kr., foreslår DI, at der anvendes samme procentsats, som ved fri bil (firmabil), således at medarbejderen årligt er skattepligtig af 22,5 pct. af den del af cyklens nyværdi, der overstiger 5.000 kr. Der gives samtidig mulighed for, at arbejdsgiverbetalt pendlercykel kan tilbydes som led i en bruttolønsordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder aftaler en mindre lønnedgang, som led i at arbejdsgiveren stiller en pendlercykel til rådighed for medarbejderen. 

Forslagene anslås samlet at give anledning til et offentligt mindreprovenu på omkring 100 mio. kr. 

Ved at gå foran og udvikle og demonstrere nye genanvendelsesteknologier, kan Danmark levere på klima- og miljømål, blive et forbillede for plast- og tekstilgenanvendelse globalt og skabe mulighed for eksport.  

Der er et stort behov for innovation og udvikling af løsninger, der kan sikre højkvalitetsgenanvendelse af plast. Danske virksomheder er med helt fremme, når det kommer til innovation og teknologi på området. Men det er svært at finde finansiering til udvikling og test – og ikke mindst storskala udrulning – af endnu ikke kendte og modne teknologier. Der er brug for et rygstød til de virksomheder, der går forrest i udviklingen af løsningerne.  

På tekstilområdet er der brug for forskning, udvikling, test og infrastruktur til innovativ tekstilsortering og fiber til fiber genanvendelse. Teknologi og infrastruktur er stadig umoden her, men flere løsninger dukker op. I Danmark er vi startet, men fra 2025 skal resten af EU også indsamle tekstilaffald. Kommer vi først med løsningerne i Danmark, er potentialet for danske virksomheder i affaldssektoren og for tekstilproducenterne stort. En tidlig start kan blive en konkurrencemæssig fordel, som vi skal understøtte. 

DI foreslår, at der prioriteres i alt 500 mio. kr. i perioden 2025-2029 til fyrtårne for plast og tekstilgenanvendelse. 

DI foreslår, at regeringen og forligspartierne bag aftalen om Reform af universitetsuddannelserne i Danmark afskaffer den såkaldte sektordimensionering, som begrænser antallet af studiepladser på universiteterne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet.  

Den største begrænsning for danske virksomheders vækst er mangel på kvalificerede medarbejdere. Sektordimensioneringen vil øge manglen på højt kvalificerede medarbejdere i dansk erhvervsliv og vil på lang sigt medføre et stort produktivitetstab som følge af det lavere uddannelsesniveau i befolkningen. Sektordimensionering på universiteterne vil på længere sigt gøre Danmark fattigere. Derfor mener DI, at sektordimensioneringen bør ophæves, men at der fortsat skal være en regulering i antallet af studiepladser på uddannelser med systematisk overledighed blandt dimittender – den såkaldte ledighedsbaserede dimensionering. 

Reduceringen i antallet af studiepladser på universiteternes bacheloruddannelser træder i kraft fra 2025. Der bør afsættes samlet godt 0,7 mia. kr. i 2030 til SU- og taxameterudgifter forbundet med, at sektordimensioneringen afskaffes. 

Med afskaffelsen af sektordimensioneringen forslår DI også, at det sikres, at alle kvalificerede førstepriori-tetsansøgere optages på ikke-ledighedsdimensionerede STEM-uddannelser. Det vil kræve, at der afsættes 50.000 kr. pr. plads, svarende til 75 mio. kr. årligt.  

DI mener også, at en kommende SU-reform skal bidrage til at gøre erhvervskandidatuddannelsen til et mere attraktivt tilvalg for de studerende. 

DI foreslår derfor, at studerende, der optages på den nye 4-årige fleksible erhvervskandidat, kan få SU-klip til 75 ECTS på lige vilkår med de studerende, der tager den 1-årige 75 ECTS kandidatuddannelse. DI foreslår, at SU-klippene for de erhvervskandidatstuderende kan fordeles ud over hele erhvervskandidatuddannelsen. Dette forslag vil gøre det mere attraktivt for de studerende at vælge en erhvervskandidatuddannelse, da erhvervskandidatstuderende i dag ikke har muligheder for at modtage SU. 

DI anbefaler, at regeringen løfter de offentlige investeringer i forskning og innovation til 1,5 pct. af BNP frem mod 2030. En stigning i det offentlige forskningsbudget på 1,5 pct. af BNP vil give en økonomisk ramme, der skal styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe gode arbejdspladser og nye løsninger på vores samfundsudfordringer.  

Det første skridt på vejen mod et forhøjet forskningsbudget bør være at få stoppet modregning af EU-hjemtaget i offentlige forskningsbudget, således at forskningsinstitutioner og virksomheder har stærkere incitamenter til at indgå i EU-programmerne for forskning og innovation. Det vil medføre omkostninger svarende til ca. 400 mio. kr. årligt.

På den korte bane, er det endvidere nødvendigt at øge de grønne forskningsbevillinger med 1,5 mia. kr. årligt jf. initiativ om Løft det grønne offentlige forskningsbudget. Det er nødvendigt, så vi når de ambitiøse danske klimamål, beskytter vores natur og miljø og forløser det danske potentiale for at bidrage til nedbringelse af de globale udledninger af drivhusgasser. 

Ligeledes er der behov for at investere mindst 1 mia. kr. årligt i forskning og udvikling inden for forsvar og sikkerhed, som en del af forsvarsforliget. Det kan f.eks. være inden for radar- og satellitteknologi, navigationsteknologi, droneteknologi, kvanteteknologi, cybersikkerhed og øvrige områder, der er særligt relevante for dansk erhvervsliv. 

På sigt skal der investeres i alle led af forsknings- og innovationskæden fra den dybe grundforskning til test- og demonstrationsfaciliteter. 

Vi står overfor en ny teknologisk revolution, som vi lige nu kun kan ane konsekvenserne af. Det er helt afgørende, at Danmark bliver en del af den udvikling. Digitale teknologier er centrale for vores lands konkurrencekraft på tværs af brancher. Og selvom Danmark i dag er et af de mest digitaliserede lande i verden, så halter vi alvorligt efter andre lande, når det kommer til offentlige investeringer i udvikling af fremtidens kritiske digitale teknologier. Det er afgørende, at dette ændres, hvis Danmarks konkurrencekraft skal kunne bibeholdes. 

Inden for rammerne af det nuværende forskningsbudget bør der investeres mindst 1,5 mia. kr. årligt i udviklingen af kritiske digitale teknologier, såsom AI, kvanteteknologi, cybersikkerhed, rumteknologi mv. som en del af de årlige forskningsreserver.  

Formålet med initiativet er at fremme innovation, teknologiudvikling og -modning i et samspil mellem videninstitutioner og virksomheder med henblik, at der kan introduceres nye danske løsninger på markedet. Midlerne skal bl.a. udmøntes målrettet de digitale teknologier gennem Innovationsfondens programmer Grand Solutions, Innobooster mv.  

For at opretholde Danmark som et innovativt produktionsland, er det endvidere nødvendigt at investere mindst 100 mio. kr. årligt inden for forskning i produktionsteknologi. 

Mikrochips er afgørende for danske virksomheders globale konkurrenceevne, og vi har i Danmark dygtige ingeniører, som designer chips til forskellige industrier som audio, netværk og trådløs kommunikation. Det tiltrækker globale virksomheder til landet, som benytter dansk viden til at udvikle mikrochips.

Vi har i Danmark en stærk position indenfor kvanteteknologi, hvor en kvantepilotlinje til udvikling og produktion af mikrochips vil styrke Danmarks internationale konkurrenceevne og skabe fundamentet for kvanteindustrien i Danmark.  

EU-Kommissionen har afsat 43 mia. euro til udviklingen og produktionen af avancerede chips i Europa gennem EU Chips Act, men det forudsætter national medfinansiering. Derfor skal Danmark åbne op for støtte til nationale initiativer, som kan styrke den danske chips- og elektronikbranche og hjemtage midler til design, udvikling og produktion af mikrochips. Der er tale om en engangsstøttemulighed, hvorfor vinduet for en dansk indsats er nu. 

DI foreslår, at der afsættes 40 mio. kr. (6 mio. euro) i 2025 til dansk deltagelse i forberedelserne af en europæisk pilotlinje inden for produktion af kvantechips, der etableres som en del af EU Chips Acts. Midlerne matches 1-1 af EU Kommissionen. I 2026 vil der være behov for at afsætte 300 mio. kr. til dansk deltagelse i den endelige pilotlinje. Disse udgifter finansieres via omlæg forskningsreserven.

Det treårige gymnasium er blevet den naturlige hovedvej for langt de fleste unge, uanset om de ønsker en videregående uddannelse eller ej. Det er et tegn på, at ikke alle unge er klar til at træffe et uddannelsesvalg efter grundskolen. Det budskab fra de unge må vi respektere og acceptere. Og for nogle er gymnasiet det helt rigtige valg. Men vi er også nødt til at forholde os til gymnasiets rolle i vores samfund og den undervis-ningsform, det tilbyder vores unge. Det brede optag betyder, at gymnasiet i dag skal favne rigtig mange forskellige unge og behov, som gymnasiets formål ikke sigter mod. Det er hverken til de unge eller samfundets bedste.  

Når vi på den ene side kan konstatere, at 70 pct. af de unge går i gymnasiet, og på den anden side ser, at fire ud af ti studenter påbegynder deres tredje sabbatår, at 40 pct. af gymnasieeleverne efterspørger mere praktisk indhold i undervisningen, og at de i stigende grad er uafklarede om valg af videre uddannelse efter gymnasiet, så er vi nødt til at forholde os til det – både for de unges, men også for samfundets skyld. 

Derfor er DI og Dansk Metal gået sammen og har lavet udspillet ”Et bredere gymnasium til Danmarks unge”. Vores vision er, at man i fremtiden tilbyder Danmarks unge et bredere gymnasium, der både tilbyder en to-årig uddannelse, der kombinerer det teoretiske med praksisorienteret undervisning, hvor man kan prøve et fagområde af og tone sin uddannelse i en bestemt retning, uden at det lukker døre og en treårig uddannelse med et højere fagligt niveau end i dag, så det kan være mere målrettet og udfordrende for dem, der vil læse en længere videregående uddannelse. Et bredere gymnasium skulle bl.a. også gerne føre til, at flere unge finder deres rette hylde, at flere får praksisrettede uddannelser, og at færre bliver ufaglærte studenter. 

Det toårige gymnasium

• Formålet udvides til at forberede mod erhvervsuddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser
• Flere praktiske elementer i undervisning, f.eks. cases, eksperimenter, produktfremstilling osv.
• Fagpakker, der peger mod både private og offentlige arbejdsmarked, f.eks. pædagog, industri, politibetjent, pharma og business
• Nuværende adgangskrav på 4 fastholdes 

Skærpet profil for det treårige gymnasium

• Skærpelse af de faglige krav, f.eks. flere fag på A-niveau
• Kritisk gennemgang af samfundsvidenskabelige studieretninger og de elevprofiler de tiltrækker
• Øget inddragelse af det arbejdsmarked de forbereder sig mod efter endt uddannelse
• Øget adgangskrav på 7

Forslaget vil gennem adfærdsvirkninger medføre et merprovenu på knap 200 mio. kr. i 2030 stigende til ca. 1,3 mia. kr. fra 2037. DI foreslår, at midlerne herfra går mod at styrke folkeskolen bl.a. gennem efter- og videreuddannelse af lærere i teknologiforståelse og fokus på at øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne bl.a. ved investeringer i udstyr og lærerkvalifikationer samt løbende udvikling af erhvervsuddannelser til fremtidens behov.

DI anbefaler: 

• Regeringen skal udvikle en ny national plan for, at minimum 95 pct. af eleverne på en årgang afslutter folkeskolens 9. klasse med mindst 02 i både dansk og matematik. 
  
  
• Kommunerne skal forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger og sætte penge af til indsatser, der reducerer andelen af elever, der forlader folkeskolens 9. klasse uden mindst 02 i dansk og matematik. 
  
  
• Der skal investeres i videre- og efteruddannelse af lærere i teknologiforståelse, og kommunerne skal prioritere oprettelse af teknologiforståelse som valgfag på alle skoler. 

For mange elever forlader folkeskolen uden at have tilstrækkelige basale faglige færdigheder med videre i livet. Omtrent to elever i hver klasse forlader folkeskolen uden at besidde basale færdigheder, dvs. minimum 02 i dansk og matematik.

Det er en stor udfordring for både den enkelte unge og for samfun-det som helhed, da der findes en klar sammenhæng mellem børn og unges faglige udbytte i grundskolen og deres muligheder videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. DI mener, at mindst 95 pct. af ele-verne på en årgang i 2030 som minimum bør opnå karakteren 02 i dansk og matematik, når de forlader fol-keskolens 9. klasse. Dette mål skal nås ved, at regeringen udvikler en ny national plan, samt at kommunerne forpligtes til at igangsætte lokale indsatser og afsætte midler til formålet. De 500 mio. kr., der med folkeskoleaftalen afsættes årligt til løft af de 10 pct. fagligt svageste elever under ”Skolens Timebank”, skal endvidere prioriteres på de skoler med flest fagligt udfordrede elever. Samtidig er der behov for at få skabt en mere praksisfaglig og anvendelsesorienteret undervisning, der gør undervisningen mere motiverende og spændende for alle elever, uanset fagligt udgangspunkt ved bl.a. at indføre praksisfaglighed som formål i alle fag. 

I fremtiden får arbejdsmarkedet brug for stærke digitale og teknologiske kompetencer. Disse kompetencer vil fremover ikke alene være nødvendige for it-specialister og ingeniører, men for alle medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at vores børn og unge får teknologi på skoleskemaet. Med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram lægger regeringen og aftalepartier op til, at teknologiforståelse bliver et valgfag. DI mener ikke et valgfag er tilstrækkeligt, når vi skal sikre et reelt løft af den unge generation, og vi risikerer desuden at skabe et teknologisk A- og B-hold. De digitale og teknologiske kompetencer hos eleverne bør derfor styrkes yderligere ved at indføre et nyt obligatorisk fag om teknologiforståelse i folkeskolen. Samtidig bør der opfordres til, at alle skoler prioriterer at oprette teknologiforståelse som valgfag.  

DI foreslår endvidere, at der trods længere udsigter til obligatorisk teknologiforståelse afsættes 160 mio. kr. årligt fra 2025 til videre- og efteruddannelse af lærere i teknologiforståelse. Denne styrkelse er vigtig dels for at sikre kompetente lærere til valgfaget i teknologiforståelse, men mindst lige så vigtigt for at sikre, at der opbygges en solid faglighed hos lærere til at løfte den forhåbentlig fremtidige obligatoriske teknologiforståelse i folkeskolen.

Det er positivt, at regeringen har afsat op til 900 mio. kr. årligt til et massivt løft af erhvervsuddannelserne. Det er afgørende, at de nye midler til erhvervsuddannelserne bliver brugt klogt, så kvaliteten på erhvervsuddannelserne øges og følger trit med den digitale og teknologiske udvikling til glæde for virksomheder og elever. Særligt er der behov for et løft af udstyr, faglige lærerkvalifikationer, socialt miljø og indsatser for reduceret frafald. Derudover er det også vigtigt, at midlerne sigter mod, at elever og lærlinge får de nødvendige kompetencespring på en række erhvervsuddannelser, som pga. af den grønne omstilling i fremtiden skal uddanne til nye højtspecialiserede opgaver. Endelig står AMU med trepartsaftalen fra september 2023 med større sikkerhed om de økonomiske rammer, og samtidig er der i trepartsaftalen en satsning på at fremme brugen af digitale læringsformer, som kan være med til at skabe den fleksibilitet, som er efterspurgt af virksomhederne. AMU skal løfte sig på leveringssikkerheden, hvis systemet skal være en central aktør i at sikre kompetenceudvikling for bl.a. de mange, som allerede er i gang med deres arbejdsliv. Der bør afsættes 175 mio. kr. årligt til forbedring af taxametrene i AMU. 

På de videregående uddannelser bør der investeres i et generelt taxameterløft på alle uddannelser, som bl.a. skal dække flere undervisningstimer, mere feedback samt mere rådgivning og støtte.  

Uddannelsestaxameterne på tværs af de videregående uddannelser bør hæves med 10 pct., hvilket der af-sættes 1 mia. kr. årligt til, hvoraf 200 mio. kr. i 2030 vil være finansieret fra aftalen om reform af universitetsuddannelserne. Særligt sproguddannelserne som tysk og fransk skal understøttes med flere timer, mere feedback og sprogtræning. På den måde kan vi styrke fødekæden til dygtige sproglærere, hvorfor DI foreslår, at der øremærkes yderligere 75 mio. kr. årligt til styrkelsen af fremmedsprogsuddannelse.  

Herudover er der behov for at styrke læreruddannelsen yderligere. Derfor foreslår DI, at der afsættes 75 mio. kr. årligt fra den pulje på 200 mio. kr., der er afsat til investeringer i videregående velfærdsuddannelser i aftalen om reform af universitetsuddannelserne.  

Der bør afsættes 25 mio. kr. årligt til særlige sproguddannelsesindsatser med fokus på tysk og fransk, som giver supplerende kompetencer til studerende fra andre videregående uddannelser.  

På offentlige videregående efter- og videreuddannelser foreslår DI, at der skal afsættes 200 mio. kr. årligt.  Midlerne skal bruges til at gøre videregående efter- og videreuddannelse mere attraktivt og tilgængeligt for virksomheder og medarbejdere.

DI anbefaler, at regeringen sikrer tilstrækkelige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for etablering af uddannelsescampus i mindre og mellemstore byer, hvor mere end én selvejende uddannelsesinstitution er til stede – fra 10. kl. til voksenuddannelser og videregående uddannelser. 

Etablering af uddannelsescampus skal sikre, at der opretholdes relevante og attraktive uddannelsestilbud til unge og voksne i lokalområderne på trods af faldende demografi, samt at der etableres bæredygtige uddannelsesmiljøer, som kan være udgangspunkt for et tættere samspil med erhvervslivet.  

Et uddannelsescampus skal kunne etableres som en selvstændig juridisk enhed, der fungerer som platform for de deltagende institutioners forpligtende samarbejde om administrative opgaver, bygningsdrift samt fora for elevsamarbejde og pædagogisk erfarings- og vidensudveksling. 

Det lokale erhvervsliv skal inddrages som væsentlige medspillere og aftagere, der kan bidrage til at markedsføre uddannelsessted og lokalområde. Kommunerne bør tilsvarende inddrages som aktører, der deltager i finansiering af nødvendige anlægsinvesteringer.  

Finansieringen kommer via omlægning af taxametre og harmonisere taxameter-principperne på tværs af uddannelsesområder.

DI har fremlagt 24 forslag, der skal ruste Danmark til at omfavne mulighederne i kunstig intelligens. Med 24 konkrete anbefalinger peger strategien på, hvordan man skaber det bedste fundament for kunstig intelligens på tværs af alle sektorer i Danmark, samt hvordan man politisk kan styrke rammerne for erhvervslivets udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og samtidig skabe en tidssvarende offentlig sektor.

DI’s udspil AI for alle kan læses her

Kriser, der truer den menneskelige levevis, har gennem de sidste år vokset sig større og flere. De står nu i kø for at blive løst. Kriserne viser, at Danmark står sikrest, hvis vi gør os uafhængige af fossile brændsler. Vi må tænke innovativt for at imødekomme kriserne, og mange danske virksomheder er allerede i gang. Nogle af løsningerne, der kan bistå Danmark med at nå sine grønne mål, kaldes ’biosolutions’. 

At levere på potentialet kræver et opgør med særligt utidssvarende europæisk lovgivning, der spænder ben for den fortsatte udvikling af biosolutionssektoren. Danmark har nemlig en unik mulighed for at skabe grundlaget for det næste danske væksteventyr, hvis vi opdaterer lovgivningen.  

DI foreslår, at regeringen i en samlet vækstplan (national strategi) tager de nødvendige initiativer til, at biosolutionssektoren kan nå sine erhvervs- og klimamæssige potentialer. En sådan strategi skal bl.a. inkludere udfordringerne inden for forskning og udvikling (F&U), uddannelse og test-/demonstrationsanlæg samt ikke mindst markant hurtigere godkendelser af innovative løsninger.

Innovative life science-virksomheder udvikler løbende løsninger, der kan forbedre behandlingen af patienterne, reducere indlægopspore og forebygge sygdomme og øge patienternes livskvalitet.  

Med SVM-regeringens sundhedsudspil er der lagt op til massivt løft af sundsområdet. DI støtter udspillet, herunder mere sammenhæng, nye innovative behandlinger, styrket forebyggelse, tidlig opsporing og bedre diagnosticering opprioriteres.  

DI har afsat penge til, at regeringens sundhedsudspil inkl. kræftplan IV kan gennemføres.

DI foreslår, at regeringen sammen med Danske Regioner afsætter 2 mia. kr. til offentlig startkapital til et nati-onalt center for sundhedsinnovation, der over de næste ti år skal omstille og transformere det danske sundhedsvæsen. Det skal ske med udvikling og ibrugtagning af nye sundhedsløsninger, der skal reducere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet og sikre danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling af høj kvalitet.   

Det danske sundhedsvæsen er allerede i dag presset af mangel på sundhedsfagligt personale, og det vil kun blive værre frem mod 2030. Det kan sundhedsvæsenet, som det er indrettet i dag, ikke håndtere, uden at det vil gå udover bl.a. ventetider, behandlingskvalitet, patientsikkerhed og lighed i sundhed.  

DI foreslår, at forslaget bliver finansieret inden for den afsatte ramme til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger i regeringens sundhedsudspil.  

DI foreslår, at regeringen og Danske Regioner afsætter yderligere 1 mia. kr. til en national indsats for at styrke omstillingen til mere behandling i eget hjem. Det skal reducere danskernes behov for at møde fysisk op på sygehusene inden for en række sygdomsområder, så flest mulige konsultationer, behandlinger og kontroller på sygehusene i stedet klares lokalt og/eller med telemedicinske løsningerne.  

Derudover foreslår DI, at borgernes egne sundhedsdata sammen med de øvrige sundhedsdata benyttes aktivt til at forebygge, opspore, diagnosticere og behandle især kroniske og forebyggelige sygdomme.  

Et mere nært og mere tilgængeligt sundhedsvæsen kræver øget digitalisering og øget brug af telemedicinske løsninger. Danskerne skal i fremtiden opleve et nært sundhedsvæsen med digital adgang til sundhedsfaglige råd og vejledning, fjerndiagnosticering og -monitorering samt sygdomsbehandling af høj kvalitet understøttet af specialistkompetencerne på hospitalerne. Samtidig skal patienternes og borgernes egne sundhedsdata (indsamlet med akkrediterede sundheds-apps, wearables og PRO-måleredskaber) i højere grad benyttes. 

DI anbefaler, at regeringen afsætter 2 mia. kr. til etablering af en sammenhængende sundhedsdatainfrastruktur, der skal danne rammen for, at den primære brug af data i realtid i sundhedsvæsenet bliver mere smidig, transparent og nemt tilgængelig for den enkelte dataejers brugere. En sammenhængende sundhedsdatainfrastruktur skal ligeledes kunne anvendes til kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet og til statistik ifm. danskernes sundhed. 

Bedre brug af sundhedsdata kan bidrage til at skabe sammenhæng og forbedre diagnostik, behandling, forebyggelse og pleje for den enkelte patient og borger. Data fra den enkelte patient kan desuden bidrage til at sikre den bedste diagnostik, behandling, forebyggelse og pleje for den næste patient. 

DI foreslår, at forslaget bliver finansieret inden for den afsatte ramme til investeringer i moderne sygehuse.

DI mener, at regeringen bør fuldende arbejdet med en tiårsplan og en styrkelse af psykiatrien med 3,2 mia. kr. årligt. Planen skal sikre et systematisk løft af og en langsigtet investering i psykiatrien, som vi tidligere har set det på kræft- og hjerteområdet. Herunder skal der udarbejdes en opbygningsplan med konkrete mål for at øge kapaciteten, øge ressourcerne og løfte kompetencerne i psykiatrien både regionalt og kommunalt. Det drejer sig både om kvalitetsbeskrivelser og nationale standarder for de sværere psykiatriske lidelser som skizofreni, depression mv. samt et lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet til børn og unge i mistrivsel – her kan teknologiske, veldokumenterede løsninger være oplagte. Derudover skal der stilles større krav til evidens og data på psykiatriområdet som grundlag for en styrket forskning i psykiske lidelser.  

Psykiske lidelser udgør 25 pct. af den totale sygdomsbyrde og er dermed den mest udbredte sygdomsbyrde i Danmark. Alligevel har behandling af psykiske sygdomme ikke været prioriteret på lige fod med behandling af somatiske sygdomme. Den hidtidige indsats på psykiatriområdet har været præget af lokale projekter og initiativer uden et samlet blik for en mere helhedsorienteret indsats. 

DI har afsat penge til, at tiårsplanen og en styrkelse af psykiatrien kan gennemføres.

Regeringen skal sammen med KL og Danske Regioner i de årlige økonomiaftaler indføre en ny årlig velfærdspulje. Løbende effektiviseringer skal bidrage til finansieringen af det demografiske pres og nye politiske initiativer. De løbende effektiviseringer i kommuner og regioner skal være på henholdsvis 1 mia. kr. i kommunerne og ½ mia. kr. i regionerne. Ved at systematisere effektiviseringen kan der løbende frigøres ressourcer til at imødegå det demografiske pres samt nye politiske initiativer.

Når offentlige myndigheder afprøver, om markedet kan levere bedre, billigere og mere bæredygtige løsninger på deres udfordringer, er det med til at udvikle velfærdssamfundet til gavn for borgerne. Det sker bare alt for sjældent i dag. På kommunernes område er det f.eks. kun ca. 27,7 pct. af de udbudsegnede opgaver, der rent faktisk konkurrenceudsættes. Det betyder, at man går glip af de innovative og konkurrencedygtige løsninger, som markedet og virksomhederne kan tilbyde. Vi har brug for et styrket offentlig-privat samarbejde, så vi kan frigive både hænder og økonomi i den borgernære velfærd. 

Regeringen skal udvide det statslige udbudscirkulære til at omfatte kommuner og regioner, så de fremover har pligt til at konkurrenceudsætte – ikke udlicitere – åbenlyst udbudsegnede opgaver som rengøring, vinduespolering, kantinedrift osv. En konkurrence gennem udbud vil sikre en løbende effektivisering og innovation i opgavevaretagelsen, og samspillet mellem den offentlige og private sektor kan være med til at udvikle velfærden. Kommunerne kan samtidig, i en tid med mangel på arbejdskraft, koncentrere sig om at levere kernevelfærd, mens private omvendt bidrager med ekspertise, stordriftsfordele og ny teknologi, der kan hjælpe til at frigøre vigtige hænder. DI vurderer, at forslaget vil frigive 1 mia. kr. 

Trods presset økonomi og mangel på arbejdskraft bruger kommunerne store mængder tid og ressourcer på at løfte praktiske opgaver i ældreplejen, som private leverandører har bedre forudsætninger for at tage sig af. 

DI foreslår: 

• en liberalisering af markedet for madservice, så kommunerne ikke skal drive egne storkøkkener med henblik på at levere mad til borgere i eget hjem, men alene stå for visitation og vejledning. Det vil bane vejen for en åbning af markedet, så 98 kommunale udbudsprocesser, tilsyn og kvalitetsstan-darder erstattes med én samlet godkendelsesordning, så vi får flere konkurrencedygtige leverandø-rer, der også får mulighed for at konkurrere på prisen. Forslaget frigiver 44 mio. kr. i 2030.  
  
  
• at praktisk hjælp omdannes til et servicefradrag, som borgerne kan vælge at bruge hos private rengøringsvirksomheder eller pårørende. Dermed fratages kommunernes ansvar for opgaven, så de tilhørende ressourcer (herunder til administration, visitation, tilsyn og lign.) fratrækkes den kommu-nale serviceramme og konverteres til et servicefradrag. I alt leveres der mere end 5,7 mio. timers praktisk hjælp om året, hvilket svarer til mere end 3.400 fuldtidsstillinger. Den frigjorte arbejdskraft vil dermed som udgangspunkt overgå til det private arbejdsmarked (herunder de virksomheder, der fremover skal levere fradragsberettiget rengøring og øvrig praktisk hjælp i private hjem).

Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2024 og 2025 fundet administrative besparelser for godt 1¼  mia. kr. og lagt op til, at der samlet set skal reduceres administrative omkostninger i kommuner og regioner for 3 mia. kr. DI støtter dette initiativ. Samtidig har regeringen med FFL 2025 lagt op til administrative besparelser i staten, svarende til 1.000 årsværk eller omtrent ¾ mia. kr. DI støtter dette initiativ, men mener, at potentialet er endnu større. Derfor foreslår DI, at der sker målrettet ram-mereduktioner i staten for mindst 2 mia. kr. i 2025, stigende til 5 mia. kr. i 2030. Dermed vil der samlet set kunne spares omkring 7 mia. kr. på offentlig administration i 2030, når der måles ift. 2024-niveau. 

Velfærdsteknologi, kunstig intelligens og automatisering er arbejdsbesparende teknologier, som kan frigive betydelige mængder af arbejdstid i f.eks. sundhedssektoren og ældreplejen. For at realisere disse samfundsgevinster er det imidlertid centralt, at vi får klare rammer og ensartede fortolkninger på tværs offentlige myndigheder. Det vil øge retssikkerheden og skabe mere ensartet rammevilkår for erhvervslivet.   

I dag sker der vurderinger i de enkelte kommuner og regioner, om en teknologisk løsning lever op til reglerne om f.eks. GDPR. Desværre når de alt for ofte frem til forskellige konklusioner. Det koster unødige mængder tid og administrative ressourcer i såvel den private og den offentlige sektor og hæmmer mulighederne for skalering. Denne juridiske usikkerhed skal vi have fjernet, så borgere og medarbejdere kan få gavn af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger. 

DI anbefaler derfor, at der etableres én indgang for juridisk godkendelse af ny velfærdsteknologi og digitale løsninger i regi af et fælles databehandlersekretariat. Dette kan bygge videre på de gode erfaringer med et frivilligt fælleskommunalt databehandlersekretariat. 

DI anerkender, at der opstilles forholdsvis ambitiøse krav til effektiviseringerne i den offentlige sektor, hvor ny teknologi er et centralt værktøj til at opnå disse gevinster. Derfor forslår DI, at der oprettes en investeringsfond på 5 mia. kr., som målrettet skal prioritere og disponere indkøb til implementering af nye 

arbejdsbesparende teknologier, herunder kunstig intelligens, for at modernisere og sikre, at der bliver frigivet ressourcer i den offentlige sektor. Dette vil også skabe bedre ramme for at kunne indfri det fulde potentiale ved kunstig intelligens mv., idet kommunernes etårige budgetter ofte er en barriere for større langvarige investeringer. 

Dvs. frem mod 2030 vil der kunne tilføres 1 mia. kr. årligt til de eksisterende IT-udgifter, øremærket specifikt til investering af nye arbejdsbesparende teknologier.

I tråd med Pensionskommissionens anbefalinger foreslår DI, at en række nuværende særydelser til (primært) pensionister afskaffes, samt at ældrechecken i højere grad målrettes mod pensionister med begræn-sede midler. Konkret foreslår DI:  

1. Mediechecken og den grønne check afskaffes (dette omfatter også den supplerende grønne check til forsørgere).  
2. Eksisterende særregler vedrørende pensionisters (nedsatte) betaling af ejendomsværdiskat samt vedrørende rabatten i ejendomsværdiskat for boliger købt inden 2. juni 1998 gradvist udfases. 
3. Udfas varmetillægget til pensionister. 
4. Fjern rabat på gebyr for udstedelse af pas til ældre. 
5. Boligydelsen reguleres med prisudviklingen fremfor lønudviklingen.  
6. Endelig foreslår DI, at ældrechecken i højere grad målrettes mod pensionister med begrænsede midler. Det bør ske ved at indføre en ny formuegrænse på 2 mio. kr. i nettoformue i stedet for den nuværende formuegrænse på 99.200 kr. (2024-niveau) i likvid formue. For borgere med en nettoformue over 2 mio. kr., tilbydes ældrechecken som et lån. Samtidig flyttes udbetalingstidspunktet fra januar til april, således at udbetalingen kan baseres på nye data i stedet for på 13 måneder gammel data som i dag. 

Samlet skønnes ovenstående at give anledning til et samlet merprovenu på ca. 1,3 mia. kr. For delvis at modvirke de fordelingsmæssige konsekvenser af forslagene, kan de med fordel sammentænkes med DI’s foreslåede sanering af punktafgifter og omlægningen af elafgiften, idet begge disse forslag vurderes især at gavne lavindkomstgrupper.

DI foreslår en sanering af en række udvalgte tilskudsordninger, som skal skaffe finansiering til investeringer i klima, velfærd og et mere konkurrencedygtigt Danmark. Konkret foreslår DI:  

1. At egenbetalingen på højskoler øges ved at reducere det offentlige driftstilskud med 20 pct. 
2. At fastholde DR’s fase 2-besparelser. 

Samlet skønnes ovenstående at give anledning til et samlet merprovenu på godt 0,4 mia. kr.  

Budgetloven og de tilhørende sanktionsmekanismer er et godt redskab til at holde styr på de offentlige udgifter. De sikrer en bedre økonomistyring i hele den offentlige sektor både lokalt og centralt. Det er vigtigt at holde fast i sanktionsmekanismerne for kommuner og regioner.