Omni-channel tracker
Dyk ned i vores kvartalvise omnichannel-analyser og få indblik i købsrejsen for non food-varer.
Rapporter
Highlights for Q4 2024
-
0
% af køb af varer og produkter i Q4 2024 skete i en fysisk butik
40% af købene skete online. Blot 3% af købene skete ml. forbrugerne. Andelene for Q4 2024 har generelt været nogenlunde stabile på tværs af månederne. Sammenlignet med samme periode sidste år, er der dog set nogle forskydninger, hvor andelen af køb foretaget online er faldet med hele 4 procentpoint og andelen af køb i fysiske butikker er steget med tilsvarende. Her er det særligt Boomers, som med hele 7 procentpoint flere, der har købt i fysiske butikker, har set en forskydning i købskanalerne, sammenlignet med samme periode sidste år.
-
0
% af alle danskernes køb foretages uden forudgående research (impulskøb).
For køb i fysiske butikker er det hele 43% af alle køb, som er impulskøb. Denne andel er betydeligt lavere for online køb, hvor det blot var 28% af alle køb, som var impulskøb. For de fysiske køb, involveres der online research i hele 37% af alle køb. Derimod er det blot 15% af alle online køb, hvor der researches i fysiske butikker inden køb. At en stor andel af købene bringer både de fysiske og online kanaler i spil i løbet af købsrejsen, understreger vigtigheden af, at virksomheder tænker omni-channel ind i deres egen forretning.
-
0
% af alle onlinekøb hentes i den fysiske butik eller på et lager, altså som click-and-collect
For de fysiske køb, vil forbrugerne bare gerne have varerne med hjem med det samme, og det er derfor også kun 4% af alle køb i fysiske butikker, hvor forbrugeren fik varen leveret på et senere tidspunkt.
-
0
% af alle danskernes køb kan dækkes af de 16 generiske købsrejser.
Danskernes hyppigst benyttede købsrejse var endnu engang impulskøb i fysiske butikker, hvor kunden fik varen med hjem efter købet og står for hele 24% af alle danskernes køb. Den næststørste købsrejse er derimod køb online, hvor man også har foretaget research af produktet online, og slutteligt får varen leveret til ens hjem eller et afhentningspunkt i nærheden. Denne købsrejse står for 21% af alle køb.
-
0
kr. var den gennemsnitlige betaling for et køb af en fysisk non-food vare i Q4 2024.
Det er uden nævneværdige udsving på tværs af kvartalets tre måneder og er også nogenlunde på niveau, når der sammenlignes med samme periode sidste år. Delt op på køb online og køb i fysiske butikker, er gennemsnitsbeløbet i forbindelse med seneste køb næsten på niveau med hinanden. Der er nemlig i snit brugt 694kr. på køb i fysiske butikker og 687kr. på køb online. Gennemsnitsbeløbet for køb i fysiske butikker ligger dog signifikant højere sammenlignet med samme periode sidste år.

Kan du forudsige fremtiden?
Fremtiden er ikke hvad den har været. Og hverdagen som handelsvirksomhed er mere uforudsigelig end nogensinde før. Det stiller nye krav til dig, din virksomhed og dine kolleger. Det kræver nye kompetencer og høje ambitioner. Og det vil vi gerne hjælpe med.
-
Konjunkturbarometer - Engroshandel
-
Konjunkturbarometer - Detailhandel
-
Logistikbarometer
-
Engroshandel 2023, Årsrapport
-
Detailhandel 2023, Årsrapport
-
Logistikudfordringer i handelsbranchen