DI's og Danske Skoleelevers udspil til Fremtidens Folkeskole

Folkeskolen er en af grundstenene i det danske samfund og danner fundamentet for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 40 pct. af eleverne i 4. – 9. klasse oplever, at undervisningen ofte er kedelig. 29 pct. af eleverne oplever, at undervisningen aldrig eller sjældent er spændende, og 27 pct. mener, at undervisningen ikke giver dem lyst til at lære mere. Dette vidner om, at der i høj grad er behov for ændringer i folkeskolen. Vi skal have en fremragende folkeskole med høje ambitioner for alle elever.

Danske Skoleelever og Dansk Industri (DI) er derfor gået sammen om et folkeskoleudspil med en række initiativer, der tilsammen skal sikre, at danske folkeskoleelever bliver godt rustet til fremtiden. De 12 forslag i udspillet skal konkret bidrage til at højne kvaliteten, så alle elever uanset fagligt og socialt udgangspunkt møder en spændende og virkelighedsnær undervisning, der giver dem lyst til at lære mere.

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør