eCom Talent Award 2025
eCom Talent Award sætter fokus på det talent, der skal bringe danske virksomheder videre og frem til at være ”best in class” på e-commerce.
Nominer nuHvem fortjener at vinde?
eCom Talent Award hylder dem, der skaber vækst, effektivitet og udvikling i danske virksomheder.
Dygtige ledere, specialister, mellemledere og medarbejdere, der gør det godt, skal fejres, og med priserne vil vi vise ”best practice” indenfor eCommerce-faget. Og vi sætter fokus på fremtidens eCommerce-kompetencer, som de danske virksomheder allerede efterspørger i dag.
Vi har i år en ny kategori, hvor vi hylder innovation indenfor e-commerce. Her sætter vi fokus på de virksomheder, der skaber værdi ved brug af kunstig intelligens (AI).
Alle finalister og vindere bliver fejret i Industriens Hus den 25. april 2025 til en stor konference, hvor vi udbreder den vigtigste viden og de nyeste trends inden for eCommerce.
eCommerce frontrunner - hvem er denne kategori for?
Vi hylder i denne kategori specialister, mellemledere og medarbejdere, der arbejder med e-commerce. Medarbejdere der viser evne til samarbejde, nytænkning og som bidrager til at skabe resultater. Det kan være en medarbejder, der inspirerer ved at være en mærkbar ildsjæl eller ved at have særlige faglige kompetencer, som bringer teamet og organisationen videre og er til inspiration for dem omkring sig. Det kan fx være medarbejdere med titler som e-commerce manager, onlinesales manager, paid ads specialist, content manager, CRO-specialist, growth hacker, scrum master, digital marketing manager, social media manager, marketplace specialist, digital editor, eTail KAM, insights & analytics specialist, digital projektleder og mange andre mulige titler – og det kan både være bureauansatte og virksomhedsansatte. Vi glæder os til at se forskellige profiler og baggrunde.
Hvad lægges der vægt på i bedømmelsen?
- Medarbejderens rolle i de tre fremhævede hovedresultater
- At medarbejderen udviser stor faglig kompetence, nysgerrighed og lyst til fortsat udvikling
- At medarbejderen indgår i teamsamarbejder med onlinehandel som udgangspunkt
- At medarbejderen er sikker i processen mod resultatskabelse og formår at gøre en forskel for kunderne, kollegerne og/eller resultaterne
- At medarbejderen lykkes med at motivere eller inspirere sine kollegaer på personligt og/eller fagligt plan
Vi er opmærksomme på, at mærkbare resultater sjældent opnås på egen hånd – derfor vægtningen på ”været en del af”. Dog forestiller vi os, at der her fremhæves resultater, som ikke havde kunnet opnås – eller opnås med samme effekt – havde det ikke været for den nomineredes deltagen i projektet.
I kategorien er det gode samarbejde centralt. Det gode samarbejde kan dokumenteres ved referencer og andet, der viser, at der er vist tillid, respekt, og det fælles mål er forankret og opfattet som en fordel for alle involverede parter.
Når du nominerer den næste e-commerce frontrunner, vil du blive bedt om at liste tre konkrete eksempler på faglige og samarbejdsmæssige resultater, som den nominerede har været en del af at skabe.
eCommerce innovation - hvem er denne kategori for?
Vi hylder i denne kategori virksomheder, der viser mod til at gå nye veje og arbejder med innovation. I årets innovationskategori – er kriteriet brug af kunstig intelligens, til at drive en smart, effektiv og konkurrencedygtig forretning.
Det kan f.eks. være virksomheder, der driver værdi gennem den nye AI-baserede shopping assistent, anbefalingsmotorer, smart annoncering, aktiverer personaliserede kunderejser i real time, salgsforecast, lagerstyring – leveringsoprimering, for at nævne få ud af mange mulige eksempler. Vi håber også på at se helt nye ideer, som andre kan finde inspiration ved. Det er en kategori hvor nytænkning, visioner og evnen til at eksekvere bliver hyldet.
Hvad lægges der vægt på i bedømmelsen?
- At selskabet benytter AI til at løse et reelt problem
- At den implementerede AI-løsning har en gavnlig effekt på enten user experience, medfører en tidsbesparelse, eller øger indtjening for firmaet
- At selskabet har udvist en innovationsparathed i at gå forrest
I denne kategori hylder vi virksomheden og ikke individet. Vi glæder os til at se mange forskellige virksomhedscases fra både B2B og B2C.
eCommerce leder - hvem er denne kategori for?
Vi hylder i denne kategori ledere, der viser vejen til vækst og udvikling gennem en strategi, hvor e-commerce er en prioritet. Ledere der forstår at sætte et godt samarbejdende team med høj psykologisk tryghed, der udviser mod og er visionær. Strategisk og med blik for fremtiden. Denne leder er til inspiration for andre danske virksomheder, både ifht hvordan man leder digitale agendaer, men også hvordan man leder digitale medarbejdere og talenter, samt får det forankret tværorganisatorisk med opbakning og strategisk engagement. Denne kategori er for lederen med det strategiske ansvar, Det kan fx være CEO, CDO, CMO, CCO, Director of e-commerce o.lign.
Hvad lægges der vægt på i bedømmelsen?
- At lederen viser mod, nytænkning og forretningsmæssig beslutningsevne
- At lederen har mønstret organisatorisk engagement og samarbejde omkring onlinesalg
- At konkrete resultater er skabt som følge af e-commerce indsatsen
Det gode samarbejde kan fx vises ved, at der i organisationen er udvist tillid, engagement og respekt, og at det fælles mål er forankret og opfattes som en fordel for alle involverede parter.
Læs mere om jurygruppen for eCommerce leder her: Mød eCommerce leder jurygruppen - DI (danskindustri.dk)
Hvem kan du nominere?
Du kan nominere en medarbejder, leder, kunderelation, virksomhed eller andre, som du mener skal løbe med sejren. Det forudsætter dog, at den nominerede er ansat i en virksomhed med et dansk CVR-nummer. I eCommerce Innovation-kategorien forudsætter det, at virksomheden, der nomineres, har et dansk CVR-nummer.
Hvad lægges der vægt på i vurderingen?
-
Begrundelse: Din nominering skal redegøre for talentets evner og resultater. Hvis din kandidat bliver udvalgt, vil din begrundelse blive brugt som udgangspunkt for et miniportræt. I nomineringen bør være klare indikationer på følgende to nedslagspunkter:
Hvad har din kandidat konkret skabt (eller bidraget markant til) af jeres virksomheds e-handels resultater?
Hvordan har din kandidat bidraget til samarbejdet, både internt i eget team og på tværs af teams, og evt. med stakeholders og leverandører, omkring jeres e-handelsindsatser? -
Anbefaling: Vær gerne så konkret som muligt, og link gerne til vedkommendes CV på LinkedIn. Du har også mulighed for at vedhæfte en mere uddybende anbefaling. Det kan være fra dig selv, kandidatens nærmeste chef, kunde, forretningsforbindelse eller andre relevante samarbejdspartnere.
Der er ingen øvre grænse for, hvor mange du kan indstille. Prisen er en løftestang til motivation og anerkendelse af dem, vi måske ikke altid husker at få sagt tak til i en travl hverdag.
Hvorfor skal du nominere?
Du tænker måske: Hvad får jeg ud af at nominere en kandidat?
Og det fortæller vi dig gerne.
- Du får givet den afgørende anerkendelse til en eller flere dygtige medarbejdere, der viser dem, at deres indsats, arbejde og person er vigtig for jeres forretning.
- Du får mulighed for at vise omverdenen – og potentielt interessante kandidater – at jeres virksomhed er et sted, hvor talenter både søger hen og værdsættes.
- Du kan vise udadtil hvordan medarbejderes udvikling understøttes og prioriteres hos jer.
Og sidst, men bestemt ikke mindst: Du kan vise hvordan samarbejde, motivation og inspiration er værdier, I organisationsmæssigt vægter tungt
Hvorfor har Danmark brug for eCom Talent Award?
Vi har som samfund og som land brug for at blive endnu bedre til e-commerce – for hvis vi ikke fører an, så taber vi terræn.
I en analyse fra Dansk Industri og PostNord fremgår det, at 46% af virksomheder i Danmark planlægger at investere i nye e-commerce medarbejdere inden 2025. Det er dog nemmere sagt end gjort, for det viser sig, at hver femte danske virksomhed har ledige stillinger indenfor e-commerce. Særligt de store virksomheder er udfordret, da de i stor stil søger specialister, og dem er der alt for få af.
Og derfor har Danmark brug for eCom Talent Award, så vi kan anerkende og fremme de talenter, der driver vækst og innovation i dansk e-commerce.
Med fokus på at identificere og fejre de bedste ledere, specialister og medarbejdere i branchen, bidrager eCom Talent Award til at belyse de kompetencer, som danske virksomheder har brug for, for at styrke deres konkurrenceevne både nationalt og internationalt.
Prisen er derfor en vigtig del af at sikre, at danske virksomheder er rustet til at være "best in class" i en stadig mere digitaliseret verden.
Information om nominering
Når nomineringen lukker, udvælges der 10 kandidater/virksomheder i hver kategori. Herefter voterer hver jury ud fra indstillingsmaterialet og udvælger fem fra hver kategori. De udvalgte fem kandidater/virksomheder skal herefter møde hver deres jury til en pitch-runde. Juryen voterer herefter og udvælger top tre i hver kategori, som går videre til finalen.
Til konferencen d. 25. april, kåres vinderne og vi fejrer finalisterne, som vinderne af eCom Talent Award 2025.
Nominerede i top ti, top fem og top tre får direkte besked. Den nominerede kandidat behøver ikke at være dansk, men skal arbejde for en dansk CVR-registreret virksomhed og have en dansk ansættelseskontrakt. I Innovation i eCommerce-kategorien skal virksomheden, der nomineres, have et dansk CVR-nummer.
Har du spørgsmål angående eCom Talent Award eller andet, er du velkommen til at kontakte Büsra Kesenel på e-mail buke@di.dk
Om eCom Talent Award
En ny pris blev i 2023 lanceret for at hylde e-commerce-talenterne, der skaber vækst, effektivitet og udvikling i dansk erhvervsliv. I 2025 skal vi igen finde og hylde de talenter og virksomheder, som dansk erhvervsliv har brug for mange flere af.
eCom Talent Award’s formål er at sætte fokus på det talent, der skal bringe danske virksomheder videre og frem til at være ”best in class” på e-commerce, uanset i hvilken form og hvilket land danske virksomheder vil sælge i.
Med denne pris vil vi hylde dansk erhvervslivs talenter. En jury vil udvælge først top ti, så top fem og så top tre, og til sidst en vinder i hver kategori. De udvalgte portrætteres og hyldes til konferencen 'Digitalisering og Talentfaktor i 2025' d. 25. april.
Se hvem eCom Talent Award 2025 er sponsoreret af her: eCom Talent Award 2025 - Partnere.