Bonus
Bonus er ikke et entydigt begreb, da det varierer fra virksomhed til virksomhed, hvordan bonus anvendes. I dansk ret er der i udgangspunktet aftalefrihed med hensyn til at udforme bonusordninger - dog med de begrænsninger, der måtte følge af aftalelovens § 36 og dansk rets almindelige ugyldighedsregler.
Bonusordninger må som andre ansættelsesvilkår ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, ligesom der findes nogle få specialbestemmelser i lovgivningen, der regulerer bonus.
Der findes forskellige former for engangsordninger, for eksempel tiltrædelsesbonusser, fastholdelsesbonusser, enkeltstående honorering for ekstraordinær indsats etc., hvor der kun udløses et bonusbeløb en gang.
Men de mest almindelige bonusordninger er de løbende bonusordninger, hvor bonus typisk opgøres løbende efter udløbet af nogle faste tidsmæssige intervaller.
De løbende bonusordninger ses ofte udformet som:
- Diskretionære ordninger, hvor der ikke på forhånd er fastlagt kriterier for opnåelsen af bonus, eller
- præstationsprogrammer (ofte kaldet performance-baserede ordninger).
Præstationsprogrammer er typisk kendetegnet ved, at bonus kommer til udbetaling i det omfang, medarbejderen har opfyldt ét eller flere i forvejen fastsatte bonuskriterier/mål. Bonuskriterierne kan være fastsat individuelt eller kollektivt.
Opgørelse og eventuel udbetaling sker typisk efter nogle faste terminer, eksempelvis årligt, halvårligt, kvartalsvis, månedsvis, eller hvad der passer virksomhedens behov.
En anden variabel lønandel er provision, hvor funktionærens aflønning typisk varierer i takt med opnåede salgsresultater.
For helt eller delvist provisionsaflønnede medarbejdere findes en særregel i funktionærloven, der regulerer funktionærers ret til provision under fravær eller ved fratrædelse.
Herudover kan handelsagentloven få betydning for funktionærens ret til provision som udfyldende regler.
Læs mere: Provisionsløn - DI - Dansk Industri - DI
Bonus til funktionærer og funktionærlignende ansatte
På funktionærområdet anses bonus som altovervejende udgangspunkt som en del af funktionærens løn. Dette skyldes, at bonus i de fleste tilfælde må anses for at være en sædvanlig og fast påregnelig lønandel.
Selv om bonusudbetalingerne kan variere (kraftigt) fra periode til periode, ændrer det i udgangspunktet ikke på, om bonus skal medregnes til funktionærens løn, hvis opgørelse og eventuel udbetaling af bonus for eksempel sker efter faste principper og til faste terminer.
At bonus anses som en del af funktionærens løn har blandt andet betydning for:
- om ændringer i bonusordningen bør varsles,
- om funktionæren har ret til bonus ved fravær som eksempelvis sygdom,
- opgørelsen af funktionærens rettigheder i en fratrædelsessituation (funktionærlovens § 17 a).
Bonus til funktionærer (funktionærlovens § 17a)
Funktionærlovens § 17 a fastslår, at medarbejdere, der delvist vederlægges med bonus, skal have afregnet en forholdsmæssig andel af sin bonus i forbindelse med fratrædelse. Dette gælder uanset årsagen til fratrædelsen.
Det betyder, at et krav om, at funktionæren skal være ansat på et bestemt tidspunkt for at få udbetalt en optjent bonus, som udgangspunkt er ugyldigt.
I særlige situationer, hvor det undtagelsesvis fastslås, at en betaling ikke udgør et vederlag for udført arbejde, kan resultatet blive, at virksomheden ikke skal afregne forholdsmæssig bonus ved fratræden.
Det kan for eksempel være i forbindelse med fastholdelsesbonusser (sign-on og stay-on bonusser), hvor en medarbejder fratræder, før kriterierne i ordningen er opfyldt.
Her anbefales det altid at søge rådgivning hos DI.
Bonus til funktionærlignende medarbejdere
Funktionærlignende medarbejdere er timelønnede, som er omfattet af visse funktionærvilkår.
I Industriens Overenskomst er det ikke et generelt krav, at funktionærlignende medarbejdere skal være omfattet af funktionærlovens § 17 a. Så dette skal afgøres efter medarbejderens kontrakt eller bonusordningen.
Bonus til timelønnede medarbejdere
Også for timelønnede medarbejdere er der i stort omfang aftalefrihed med hensyn til at indgå bonusordninger, dog med de begrænsninger, der følger af aftalelovens § 36 og dansk rets almindelige ugyldighedsregler.
Industriens Overenskomst bruger termen resultatløn om bonusprogrammer, og for de timelønnede medarbejdere under dette overenskomstområde kan resultatløn både aftales kollektivt og individuelt.