Kursus

Hold fast i arbejdsglæden - styrk trivslen

MIA udbyder den supplerende arbejdsmiljøuddannelse: ”Hold fast i arbejdsglæden- styrk trivslen” med det formål, at arbejdsmiljøgrupperne kan tilegne sig den nyeste viden inden for psykologi og organisationsudvikling til gavn for deres virke og opgaver i hverdagen.

Mål med uddannelsen

Arbejdsmiljøgrupperne bliver klædt på i forhold til:

  • de faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø
  • kommunikationsudvikling
  • forbedring af samarbejdsrelationer
  • hvad der reelt skaber arbejdsglæde og trivsel
  • hvordan man kan blive bedre til at spotte symptomer på det psykiske arbejdsmiljø som enkeltperson og gruppe – inden det går galt
  • viden om værktøjer, der bruges og virker, og hvad man kan og skal gøre i arbejdsmiljøgrupperne
  • konkrete forslag til enkle og effektive tiltag, der både løfter arbejdsglæden og trivslen - og som dokumenteret efterfølgende også skaber en bedre bundlinje
  • trivselsskabende interventioner tilpasset behovet på egen arbejdsplads
  • udarbejdelse af en konkret udformet handlingsplan med sparring fra de øvrige arbejdsmiljøgrupper og underviser.

 

Målgruppen for kurset er arbejdsmiljøgruppen (arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsleder). Uddannelsens forløb og indhold er planlagt efter, at arbejdsmiljøgrupperne kan tilegne sig den nyeste viden og værktøjer inden for arbejdsglæde og trivsel til gavn for de opgaver, arbejdsmiljøgruppen har i hverdagen. Ved ønske om deltagelse på uddannelsen er det obligatorisk at tilmelde både arbejdsmiljørepræsentant og lederrepræsentant fra arbejdsmiljøgruppen.

Det bemærkes, at uddannelsen er på internatbasis mellem 1. og 2. uddannelsesdag, hvilket tillægges stor betydning i forhold til deltagerens opnåelse af det fulde udbytte.

Afholdelsesdage

Se nedenstående datoer og tilmeld dig til højre.

  • 23. - 24. september og 13. oktober 2021

Afholdes på:

Hornstrup Kursuscenter, Hornstrup Kirkeby, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle

Praktiske oplysninger:

  • Der sendes en bekræftelse på tilmeldingen, hvoraf det fremgår, at kurset gennemføres under forbehold af mindst 14 deltagere
  • 14 dage før afholdelse sendes en faktura til virksomheden
  • 14 dage før kursusstart vil deltageren via mail få tilsendt yderligere materiale.

Pris:

3.000 - ex. moms

Afmelding:

Indtil 2 uger på ugedagen før kursets 1. dag – vederlagsfri.

Tilmelding er bindende. Ved afmelding senere end 14 dage før uddannelsen betales hele deltagergebyret.

Faktura udsendes ca. 14 dage før afvikling af kurset.

Målgruppe

Mejeribranchens arbejdsmiljøgrupper (arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere)