Byg og hyg - med alternative byggematerialer

Kan skruefundamenter, halm og ålegræs erstatte konventionelle løsninger og byggematerialer?

Skruefundamenter, halm og ålegræs er blot nogle eksempler på alternative løsninger og byggematerialer, der vinder frem som alternativer til konventionelle materialer og løsninger i byggeriet. Men har det gang på jord – og skal alle vores bygninger bygges med nye løsninger i fremtiden?

Hvad med sikkerheden? Er det bæredygtigt? Og kan det overhovedet forsikres?

For at undersøge det har vi sat en række aktører fra byggebranchen i stævne, der skal forsøge at bygge en mini-mock-up af en bygning udelukkende ved brug af alternative løsninger og materialer samtidig med , at de drøfter fordele og ulemper ved alternative materialer og løsninger.

Kan det lade sig gøre - eller må deltagerne ty til andre, konventionelle midler?

Mød op i Huset lørdag den 15. juni kl. 12.00-13.00 og få svaret til arrangementet Byg og hyg – med alternative byggematerialer.

Relateret indhold