Megaprojekter – kilde til varig eller forbigående vækst?

Løser infrastrukturprojekter som Femern og Energiø små kommuners udfordringer med vækst og affolkning?

Arrangør: DI Byggeri 

Foto: Getty Images

Demografisk balance i yderkommunerne er en forudsætning for lokal vækst og velfærd, men udviklingen går den forkerte vej. Kan store infrastrukturprojekter blive en del af løsningen? Etableringen af Femernforbindelsen og Energi-Ø Bornholm er begge megainfrastrukturprojekter, som har potentiale til at vende udviklingen i lokalsamfundene på Lolland og Bornholm.

Men hvad skal der egentlig til, for at udviklingen vender? Er virksomhederne klar til at blive en del af megaprojekterne? Og hvordan skal det lokale erhvervsklima indrettes, så det bedst muligt skaber varig beskæftigelse og bosætning?

I panelet er borgmestre fra Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune, som står med potentialet i hånden, og to virksomhedsledere, som hver dag kæmper for deres forretning på Lolland og Bornholm.

Kom ned i Huset på ByggePladsen og tag del i debatten om, hvordan vi sikrer, at megaprojekter ikke blot er en forbigående optur, der efterlader et samfund tømt for aktivitet.

Det foregår torsdag den 14. juni kl. 13.00-13.45 i Huset.

Deltagere: 
Holger Schou Rasmussen, borgmester for Lolland Kommune
Jacob Trøst, borgmester for Bornholms Kommune

Lignende events