Ordbog om biodiversitet

Biodiversitet defineres som mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer – på land og i vand – og organismernes samspil i økosystemerne.

Biodiversitet omfatter variationen indenfor en art, mellem arterne og mangfoldigheden af økosystemer. Er der mange arter, er biodiversiteten høj. Er et område domineret af få arter, er biodiversiteten lav.

Mere detaljeret består biodiversiteten af mangfoldigheden af verdens økosystemer/levesteder, økosystemernes enkelte arter og arternes genetiske sammensætning. Disse tre elementer bidrager bl.a. til at give os fødevarer og medicin, samt ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten hjælpe med at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme samt medvirke til at regulere klimaet.

Biodiversiteten kan også levere økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi, fx bestøvning af vores afgrøder. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse tjenester, og mister vi arter og levesteder, vil det påvirke den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til naturen.

Biodiversitet kan defineres indenfor tre områder:

Økosystemdiversitet: Er alle former for økosystemer på jorden, såsom skove, koralrev, ørkener, vådområder osv. Hvert økosystem har unikke egenskaber og understøtter forskellige livsformer.

Artsdiversitet:Indikerer, hvor mange arter der bor i et bestemt område eller økosystem. Høj artsdiversitet indikerer et rigt og varieret dyre- og planteliv.

Generisk diversitet: Refererer til variationen inden for hver art. Jo større den genetiske diversitet er, desto mere modstandsdygtig og tilpasningsdygtig er arten over for miljøændringer.

FN's Biodiversitetskonvention blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992, med formålet om at fremme bæredygtig udvikling. Konventionens består af 3 hovedmål; at bevare biologisk mangfoldighed, sikre en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer, samt en retfærdig fordeling af udbyttet ved udnyttelse af genetiske ressourcer.

Danmark har sammen med 196 andre lande og EU underskrevet konventionen.

Læs mere om Biodiversitetskonventionen

Biologiske hotspots betegner forskellige geografiske lokationer, hvor der er særlig høj biodiversitet. Disse områder anses for at være af global betydning for bevaring af biodiversitet, hvorfor de ofte er genstand for forskellige bevaringsindsatser.

Dobbelt væsentlighed er et grundlæggende koncept inden for CSRD (Corporate Stustainability Reporting Directive), TNFD (Taskforce on Nature-related Financial Disclosures) og SBTN (Science-based targets for nature).

Det er en metode til at identificere (biodiversitetsrelaterede) risici, påvirkninger, afhængigheder og muligheder, der er væsentlige for en virksomhed eller organisation.

En værdikæde beskriver en virksomheds aktiviteter, og hvordan de skaber værdi. Den omfatter både primære aktiviteter som fx udvinding af råmateriale, forarbejdning, logistik og produktion og støttende aktiviteter som fx HR og indkøb. Værdikæden kan ifm. med biodiversitet bruges som et værktøj til at undersøge alle virksomhedsaktiviteter, der er involveret i at omdanne et produkt eller en tjenesteydelse fra idé til produkt – og hvordan de forskellige aktiviteter påvirker biodiversiteten. I værdikæden indgår også, hvordan produktet eller ydelsen bruges, og hvordan forbrugeren kan skille sig af med produktet.

En værdikæde kan opdeles i tre dele: Scope 1, 2 og 3.  

Figuren, der henviser til Greenhouse Gas protokollen, viser hvad der hører under hver kategori, og delenes mulige påvirkninger af biodiversiteten:

Scope 1 (Direkte påvirkninger): Dette omfatter de direkte effekter, som en virksomheds operationer har på biodiversitet. For eksempel, hvis en virksomhed har aktiviteter, der fører til direkte tab af levesteder eller forurening af lokale vandveje.

Scope 2 (Indirekte påvirkninger):
Det omfatter de potentielle effekter på biodiversiteten fra energiproduktion og -distribution, såsom habitatødelæggelse eller forurening relateret til energikilder som kulkraft, vandkraft, vindmøller eller solenergi. Disse påvirkninger er ikke direkte forårsaget af virksomhedens operationer, men er en konsekvens af den energi, de bruger.

Scope 3 (Andre indirekte påvirkninger): 
omfatter de indirekte påvirkninger, som en virksomhed har på biodiversitet gennem dens forsyningskæde og produktlivscyklus. Dette inkluderer biodiversitetspåvirkninger fra råmaterialeudvinding, fremstilling, transport og distribution af produkter, samt brugen og bortskaffelsen af disse produkter.

Aspekter af økosystemtjenester, som en virksomhed eller anden aktør er afhængig af for at fungere (råstoffer såsom kalk, cement, grus, planter, træ, fødevarer, vand)

Naturbaserede løsninger er inspireret og understøttet af naturen, er omkostningseffektive og giver samtidig miljømæssige, sociale og økonomiske fordele og hjælper med at opbygge modstandsdygtighed. Naturbaserede løsninger giver mere, og mere forskelligartet, natur og naturlige funktioner og processer i byer og landskaber gennem lokalt tilpassede, ressourceeffektive og systemiske indgreb (Nordisk Samarbejde). 

Naturgenopretning er større indgreb, der har som formål at genskabe en forsvunden tilstand i områder, som er helt ændret ved menneskelige påvirkning. Genopretning kan f.eks. bestå i, at man hæver vandstanden i afvandede områder, genskaber hede ved at rydde plantage eller oplægger intensivt landbrug til vedvarende græs eller skov. Grænsen mellem naturgenopretning og førstegangspleje er ikke skarp, men ved naturgenopretning vil udgangspunktet typisk være, at den oprindelige tilstand er grundlæggende ændret, mens den ved naturpleje kan genskabes ved en genoptagelse eller efterligning af den tidligere driftsform.

Naturpleje er en række foranstaltninger, som bevarer eller forbedrer en bestemt naturtilstand i et område. Man skelner mellem førstegangspleje og vedligeholdende pleje. Førstegangspleje er et éngangsindgreb, hvor man plejer arealer, der har ligget i længere tid uden drift. Vedligeholdende pleje er den drift, der herefter skal udføres for at opretholde den ønskede tilstand.

En naturpositiv tilgang refererer til at standse og vende det nuværende tab af biodiversitet gennem at øge arters, økosystemers og processers sundhed, mangfoldighed og modstandskraft.

Naturpositiv dækker også over et globalt mål, hvor ønsket er at stoppe og vende naturtab inden 2030 og opnå naturgenoprettelse inden 2050. Ønsket er, at der er mere natur i verden i 2030, end der var i 2020, og at forbedringen skal fortsætte efterfølgende.

En virksomhed kan skabe positive resultater for virksomheden selv, investorer og naturen, som et resultat af at undgå at påvirke naturen, reducere sin påvirkning af naturen eller genoprette natur. Det kan fx være, når virksomheder undgår, reducerer, afbøder eller håndterer naturrelaterede risici, fx forbundet med tab af natur- og økosystemtjenester, som virksomheden er afhængige af. Eller når en virksomhed gennem strategisk ændring af forretningsmodeller, produkter, services, markeder og investeringer aktivt arbejder på at vende tabet af natur, herunder genopretning, genskabelse af naturen og implementering af naturbaserede løsninger.

Potentielle trusler mod en virksomhed og dens værdikæde knyttet til dens afhængighed af natur og naturpåvirkninger.

Områder hvor en virksomheds værdikæde interferer med naturen i:

• Områder som er vigtige for biodiversiteten og/eller
• Områder med høj værdi for økosystemet og/eller
• Områder med nedadgående diversitet (økosystem, art eller genetisk) og/eller
• Områder med høje vandrisici (eg. oversvømmelser, tørke, vand mangel, ændring af struktur etc.) og/eller
• Områder som giver vigtige for økosystemtjenester til det omkring liggende samfund

Et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor organismer lever i samspil med det omkringliggende miljø. Jorden kan betragtes som ét samlet økosystem, men et økosystem kan også være en skov, en eng eller et hjørne i din have.

Økosystemtjenester er betegnelsen for de tjenester og goder, som mennesket får fra naturen. Et velfungerende økosystem kan rense vand og luft, vedligeholde jorden, regulere klimaet, genanvende næringsstoffer og bidrage med fødevarer. Derudover sørger økosystemtjenester for råmaterialer og ressourcer.