Her kan du finde inspiration til at begynde eller komme videre med at arbejde med biodiversitet i din virksomhed.
LEAP-tilgangen er udarbejdet af Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD) og er designet til at hjælpe virksomheder og organisationer med at identificere og vurdere deres natur-relaterede afhængigheder, påvirkninger, risici og muligheder.
’The Nature Strategy Handbook’ er en trinvis guide til udvikling af en natur- og biodiversitetsstrategi. Udviklet af sammenslutningen Business for Nature.
Guiden vejleder danske og europæiske virksomheder i, hvordan de kan implementere forskellige indsatser for biodiversitet baseret på aktuel viden og tilgængelige værktøjer og processer. Rapporten er udarbejdet i 2024 af Preffered by Nature for Regeringens Biodiversitetspartnerskab.
World Business Council for Sustainble Development (WBCSD) har udviklet en række trin-for-trin guides, der hjælper virksomheder med at identificere deres væsentligste naturrelaterede afhængigheder, påvirkninger, risici og muligheder.
Med Science Based Targets for Nature bliver virksomheder guidet i at sætte langsigtede videnskabelige mål for natur og biodiversitet. Målene hjælper virksomheder med at forstå og kvantificere deres påvirkning på naturressourcer og økosystemer.
Guide og rapport udarbejdet af Preferred by Nature for Biodiversitetspartnerskabet, der er nedsat af Miljøministeriet. Guiden er på engelsk.
Få hjælp via Virksomhedsguiden til at strukturere virksomhedens biodiversitetsarbejde med fire trin fra Miljøministeriet og Erhvervsstyrelsen.
Rapporten giver et overblik over de mest presserende risici og muligheder, som danske virksomheder står over for ift. biodiversitet. Rapporten er fra 2022 og er udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company.
Rapporten fremlægger retningslinjer til identifikation af forretningsrisici og muligheder, der opstår som følge af ændringer i økosystemer. Rapporten er opdateret i 2012 og er udarbejdet af World Resources Institute.
Rapporten har til formål at give praktisk vejledning i, hvordan virksomheder i alle sektorer kan udvikle og implementere en natur-positiv strategi. Rapporten er fra 2024 og er udarbejdet af Pollination.
Med BISE kan du få adgang til data, information og viden om status og fremskridt i forhold til EU's biodiversitetsmål. BISE er administreret af Europakommissionen og Det Europæiske Miljøagentur.
På Danmarks Miljøportal kan du finde data om miljøet i Danmark. Her kan du søge i data fra myndighedernes naturregister.
GBIF er et internationalt netværk og database, der har til formål at gøre biodiversitetsdata tilgængelig for alle. GBIF er finansieret af verdens regeringer.
Med IBAT kan virksomheder finde autoritative data, værktøjer og vedledning til håndtering af biodiversitetsrelaterede risici og muligheder.
Et katalog med inspiration til arbejdet med biodiversitet i forbindelse med byudvikling og byggeri. Kataloget er udarbejdet af Habitats i samarbejde med Molio med støtte fra Realdania.
Vejledningerne giver et overblik over væsentligste påvirkninger, afhængigheder og prioriterede handlinger inden for 12 udvalgte sektorer. De sektor-specifikke vejledninger er udarbejdet af Business for Nature, the World Business Council for Sustainable Development og World Economic Forum.
Taskforce on Nature-Related Financial Disclosures har udarbejdet forskellige sektor-specifikke vejledning, som hjælper virksomheder med at anvende LEAP-metoden indenfor bestemte sektorer.
TNFD er en frivillig global standard, der er designet til at hjælpe virksomheder og investorer med at identificere og håndtere finansielle risici og muligheder relateret til natur og biodiversitet. Formålet med TNFD er at forbedre forståelsen og integrationen af naturens tilstand og værdi i finansielle beslutningsprocesser.
SBTN er et initiativ, der har til formål at guide og støtte virksomheder i at sætte videnskabeligt funderede mål for deres påvirkning og afhængighed af naturen. SBTN hjælper virksomheder med at forstå og kvantificere deres påvirkning på naturressourcer og økosystemer, og med at fastsætte mål for forbedring, der er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger og globale bæredygtighedsmål.
ENCORE er et værktøj, der hjælper organisationer med at udforske og vurdere deres eksponering over for naturrelaterede risici ved at visualisere, hvordan økonomier, sektorer, undersektorer og produktionsprocesser er afhængige af og påvirker naturen.
WWF's Risk Filter Suite er et screeningsværktøj på virksomheds- og porteføljeniveau til at identificere biodiversitetsrisici og prioritere virksomheders indsats for biodiversitet og vand. Værktøjet er udviklet af WWF Verdensnaturfonden.
DEAS Group har udviklet et biodiversitetsindeks, der måler og dokumenterer effekten, når ejendommes udendørs områder og drift omstruktureres med henblik på biodiversitet. Disse målinger vurderer kvaliteten af grønne områder før og efter ændringerne er foretaget, for at illustrere, hvordan investeringer i disse områder gør en forskel. Biodiversitetsindekset er gratis og kræver, at du kontakter DEAS på hjemmesiden.
Carbon4Finance tilbyder en biodiversitetsanalyse, hvor finansielle institutioner kan få målt deres biodiversitetspåvirkning. Analysen kan blandt andet hjælpe virksomheder med at identificere biodiversitetshotspots i deres portefølje.
Appen Bynatur 2.0 henvender sig til fagfolk inden for byudvikling og naturforvaltning og gør det muligt at registrere indikatorer for biodiversitet i byer. Appen bruges til at måle og dokumentere fremgang eller tilbagegang i biodiversitet for et givent byområde.
CBF er udviklet af Iceberg Data Lab, med henblik på at måle omfanget af en virksomheds påvirkning af biodiversiteten. CBF hjælper finansielle institutioner med at måle og styre deres indirekte indvirkning på naturen gennem hele værdikæden.
DNI er en måleenhed for, hvor effektivt forvaltningen af et naturområde bidrager til biodiversiteten. Med DNI kan man beregne et vilkårligt landområdes DNI-score og se, hvor meget dette område bidrager til beskyttelsen af biodiversiteten i Danmark.
Net Environmental Contribution er en helhedsorienteret måleenhed, der vurderer økonomiske aktiviteter i forhold til deres miljøpåvirkning. Med NEC kan virksomheder analysere et produkt eller en ydelses miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus.
Nature-based Solutions håndterer samfundsmæssige udfordringer gennem handlinger, der beskytter, bæredygtigt forvalter og genopretter økosystemer, til gavn for både mennesker og natur. Nature-based Solutions hjælper brugere med at forme effektive løsninger gennem 8 kriterier, 28 indikatorer og vejledende spørgsmål. IUCN (International Union for Conservation of Nature) står bag metoden.
STAR er en måleenhed, der måler forskellige handlingers potentiale og bidrag i forhold til at reducere risikoen for artsudryddelse. Værktøjet kan hjælpe virksomheder med at målrette deres investeringer og aktiviteter for at mindske biodiversitetsrisiko.