Danmarks Radio (DR-Byen)
Betonen til de bærende dele i koncertsalen er primært udført i pladsstøbt beton, men enkelte steder er der også anvendt betonelementer. Mange af bygnings synlig betonoverflade findes indenfor, mens overfladen er ornamenteret med ”elefanthud”.
Kort beskrivelse
Danmarks Radios koncertsal består af fire store selvstændige kasseformede bygningsenheder samlet under samme tagkonstruktion. Nogle overflader er omgivet af et net, der kan belyses, så bygningen omdannes til et gigantisk lærred, andre står direkte eksponeret, både i interiøret og eksteriøret.
Mange af bygningens synlige betondele findes indendørs. Udendørs er de fleste synlige betonoverflader dækket af et blåt net. For både de indvendige betonoverflader samt betonoverfalden dækker af blåt net, er der lav sandsynlighed for, at der bliver behov for æstetisk betinget vedligehold. Ældningen af de dele, der er placeret udendørs vil i stor udstrækning afhænge af, hvordan de er placeret i forhold til de øvrige bygninger i DR-byen, samt deres højde over terræn. I dette tilfælde betyder bygningens form og lokaltopografien meget for ældningen, alene på grund af bygningernes størrelse.
Overfladen er ornamenteret med en såkaldt ”elefanthud”. Det vil sige, at bygningen har tilfældige folder og furer i overfladen. I praksis er det løst ved at anvende en gummidug ophængt på stålforme, der med tilfældige folder skaber det ønskede udtryk. Der er en vis forskel på udtrykket af de pladsstøbte dele og elementerne. Derudover er bygningen opført med plane facader med kun mindre detaljeringer. Vinduerne, med smalle metalrammer holdt i samme farve som betonen, er placeret i niveau med facaden. Randeffekterne omkring udsparingerne til vinduer og døre danner deres egne unikke ”mønstre-i-mønstre”.
Fakta
Byggeår: 2003 – 2007
Arkitekt: Jean Nouvel
Akustiker: Yasuhisa Toyota
Ingeniør: Niras
Lokation: Ørestads Blvd. 13, 2300 København S
Uddybende beskrivelse
Inden støbningen af elementerne og de pladsstøbte dele, blev der støbt en række prøve-vægge for at vælge og godkende det udtryk – og dermed den metode – der skulle anvendes.
En stor del af det oplevede udtryk i betonoverfladerne skyldes farvespillet i betonen. Farvespillet er særlig tydeligt, når enkelte forsøgsvis malede overflader sammenholdes med de umalede. Der opleves nemlig en stor dynamisk forskel i oplevelsen mellem de malede og de oprindelige umalede synlige betonoverflader.
Der er nogen variation i udtrykket mellem de pladsstøbte dele og elementerne. Variationen må henføres til forskellen mellem den lodrette og vandrette støbning. Både tyngdekraftens indvirkning på gummidugen, og det tryk betonen udøver på dugen, er væsentlig forskellig for de to støbemetoder, hvilket skaber et forskelligt resultat af de to metoder.
Forskellene i overfladeudtryk mellem de pladsstøbe dele og elementerne er blivende, og særligt de indendørs overflader vil ikke ændres med tiden. For de udendørs overflader vil selve teksturen og farvetoningen med tiden nærme sig hinanden, og kun forskellene i selve formgivningen vil bestå. Eventuelle ændringer i farvetoning og tekstur vil være påvirket af formgivningen, og derfor sandsynligvis understøtte mere end undertrykke det tilstræbte udtryk. Det må derfor forventes, at bygningens udendørs overflader på teksturniveau vil udvikle kraftige lokale effekter, men på en måde der understøtter helhedsindtrykket af bygningen.