Retsbygningen i Holstebro

Retsbygningen er opført i en kombination af betonelementer og in situ-støbt beton. Den bærende konstruktion i delbygningerne består af præfabrikerede, grå betonelementer, mens der udenpå er støbt en facade af hvid in situ-beton, der er med til at formgive bygningerne.

Kort beskrivelse

Facaderne på Retsbygning i Holstebro forestiller store flader opbygget af stablede, rektangulære kvadre. Vurderet på facadeniveau er effekten gennemført, fordi der er et svagt farvespil i overfladen. Det samlede resultatet er en bygning, der i interiøret udtrykker lethed, luft og åbenhed, mens eksteriøret i et kraftfuldt udtryk signalerer stabilitet, robusthed og styrke.

Bygningen er et eksempel på den arkitektoniske dekonstruktivisme. Den er konstruktivt opdelt i mindre delbygninger, der knyttes sammen af glaspartier og et stort svævende aluminiums tag. Det svævende tag bæres af søjler, herunder tre præfabrikerede søjler i sort slebet terrazzobeton. Indvendigt sikrer det åbne centrale torv og gangarealer mellem delbygningerne fri adgang mellem de lukkede delbygninger, der tilbyder privat atmosfære til retslokaler og kontorer. De åbne glasdele skaber sammenhæng mellem naturen udenfor, det centrale torv og gangarealer indenfor.

Fakta

Opført: 1992

Bygherre: Justitsministeriet

Arkitekt: 3XN

Entreprenør: Rasmussen & Schiøtz

Lokation: Stationsvej 58, 7500 Holstebro

Foto: Tommy Bæk Hansen
Foto: Tommy Bæk Hansen
Foto: Tommy Bæk Hansen
Foto: Hans Bruun Nissen
Foto: Karl Christiansen
Foto: Tommy Bæk Hansen
Uddybende beskrivelse

Den bærende konstruktion i delbygningerne består af præfabrikerede grå betonelementer. Udenpå er der efterfølgende støbt en facade af hvid in situ-beton, der er med til at formgive bygningerne. Facaderne går hele vejen omkring delbygningerne. Derfor fungerer de både som indvendige vægge mod det centrale torv og som udvendige vægge afhængigt af, om overfladen befinder sig indenfor eller udenfor glasskærmen.

Glaspartierne, der binder delbygningerne sammen, varierer i størrelsen. Vinduerne ved kontorerne er store, mens der er brugt mindre vinduer som ornamental udsmykning i facader og rum. Fælles for alle vinduerne er, at de er placeret ganske let tilbagetrukket fra facaden.

Facaderne er støbt i fuld længde i flere vandrette støbesektioner. Støbningerne i hver sektion omfatter flere læs beton og er udført på konventionel vis med vibrering med stavvibratorer. Der er således støbeskel på facaderne i randzonerne mellem de enkelte beton læs, hvilket giver et fint spil i overfladen. Det giver desuden betonoverfladerne et glatstøbt udtryk, varieret med få luftblærer og mindre sandspor. Farven spiller i kølige lysegrå nuancer.

Der er ikke foretaget væsentligt finisharbejde på facaderne på delbygningerne. Støbningerne er veludført, og bygningens form fremstår skarpt og rent. De mindre defekter, der typisk findes i randen af støbesektionerne, fremstår ubehandlede og er med til at understrege helhedsindtrykket om opdeling i kvadre. For at sikre det ønskede udtryk med kvadrer, af en vis størrelse på rationel vis, er der, på en standard systemforskalling af større dimensioner, påhæftet lister, så der opnås ekstra ”fuger”.

Da klampshuller ikke kan undgås, er der indsat ekstra udsparinger til at skabe de ”klampshuller”, der er nødvendige for den elementstørrelse, man ønsker at illudere. Klampshullerne er tydeligt fremhævet med særligt designede propper af rustfrit stål for at fremhæve effekten. 

Det opnåede resultat er en blanding af in-situ- og elementudtryk, der er udført uden, at det virker påtaget eller malplaceret. Det opnåede udtryk er selv på kort afstand meget gennemført.

Støbningen af facader er gennemført i vandrette sektioner. Det farve- og teksturspil der er mellem de enkelte læs i hver sektion, fremhæver i nogen grad illusionen om kvadrer, idet der ikke er to kvadre, der er helt ens. Dog går de vandrette bånd igennem flere kvadre. Enkelte steder er der mindre kosmetiske støbedefekter. De fremkommer typisk i den nederste rand af støbesektionerne, hvilket understreger helhedsindtrykket om opdeling i kvadre.

In-situ-støbningen gør det muligt, at hjørne-kvadren fremstår ren og skarp, og understøtter det monolitiske indtryk. Samlingerne mellem sektionerne er afdækket med en lys gummifuge, placeret så det passer med designets samlede fugemønster og understøtter således helhedsindtrykket af designet.

Facaderne er ført helt ned under terrænniveau for at understøtte indtrykket af, at bygningen består af massive kvadresten dybt og solidt forankret i jorden. Bygningen skal give et indtryk af, at den hviler på mindst et lag kvadre, der er næsten helt begravet under mulden. For at modvirke opsprøjt af jord på facaderne er der lagt en række chaussesten af granit omkring bygningen. 

Retsbygningens lyse farve er frembragt ved at anvende hvid cement og lys kvartssand i betonen. Betonen er støbt konventionelt med placering og vibrering i tilnærmet vandrette lag, læs for læs i vandrette støbesektioner. Støbemetoden er synlig i udtrykket. Det er den både i teksturen, fordi mængde af luftbærer varierer, og fordi der er tydelige forskelle i sandspor, men også i form af mindre farvevariationer.

Vurderet på overfladeniveau er bygningen ikke særlig ensartet. Det er dog uden betydning på grund af den visuelle opdeling af facaden i mindre felter. 


Vedligeholdelse

Alle facaderne afsluttes mod tag med en lille drypnæse i zink, der holder facaderne næsten fri for løbere og snavs fra taget og facadekanter. Derfor fremstår bygningens facader overordnet set i fin stand, og der er ikke foretaget omfattende vedligehold. Der er dog få steder, hvor de enkelte sektioner af drypnæsen ikke er samlet helt vandtæt. Det har givet enkelte synlige ændringer på facaden i form af kinaskæg forårsaget af vanderosion og udludning med en grovere tekstur og algebegroning til følge. Overfladerne har derfor været højtryksrenset, hvilket har haft en kortvarig effekt. Forholdene, der har forårsaget erosionen, er ikke ændret. 

De skrå facader mod nord og syd er tilsmudset og begroet med alger. Hældningen gør, at der til stadighed er mere fugt i overfladen, hvilket fremmer både absorption af smuds og algernes vækstbetingelser. Facader er højtryksrenset, hvilket har øget den efterfølgende tilsmudsning og begroning markant, da overfladen er blevet yderligere åbnet. Det tilskyndes, at facaderne afrenses årligt, så de forbliver rene. Efterfølgende ældning, og i særdeleshed højtryksrensning, har blotlagt luftporer og frembragt en mere ru og porøs tekstur, ligesom der er lidt større farvevariationer.

Ældningen af bygningens facader understøtter designet på hensigtsmæssigvis. Både vandrette og lodrette fuger opsamler snavs og vand. Det medfører, at særligt de vandrette fugebånd og kanter af kvadrene med tiden er blevet mørkere, hvilket tydeliggør den ønskede effekt. Dog er de skrå facader mod nord og syd så kraftigt påvirket, at det begynder at overskygge effekten af designet.

Relateret indhold