Terminalbygningen i Kastrup Lufthavn
Jernbetonsøjler i et modulnet på fem gange seks meter og støbte betondæk gav Vilhelm Lauritzen den frihed, der skulle til for at skabe lufthavnsterminalen i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Kort beskrivelse
Tekst: Marie-Louise Høstbo fra Hemmelige Steder
Med de bærende søjler placeret tilbagetrukket fra facaden er denne fri, og monotonien i vinduesbåndene brydes, dels med forskudte og organisk formede bygningsvoluminer, dels af det imponerende indgangsparti, som er markeret af en bred udkraget baldakin. Ovenover er facaden udfyldt af et stort vinduesparti, hvorigennem lyset strømmer ind i den centrale hal, som tidligere bød på fri adgang for både rejsende og lokale gæster til restauranten.
Indgangspartiet spænder over flere moduler, og hele hallen er i dobbelt højde. Langs siderne er der balkoner, hvis løb afbrydes ved det modstående vinduesparti. Det store rum er således gennemlyst i sin centrale del, som i planen er asymmetrisk placeret. Over hele hallen spænder et bølget støbt betonloft, beklædt i en mørk nuance. Det har en akustisk virkning og fungerer - set udefra - som et dekorativt facadeelement. Konstante brud på symmetri og akser er også brugt i rummets to trapper. Den korte del har en vindeltrappe og i det diagonale hjørne er en ligeløbstrappe drejet ud fra balkonen. Balkonernes plastiske former og gelænderets messing betoner dagslyset.
Bygningen er et Gesamtkunstwerk, hvor alt, fra konstruktion over dørgreb til lamper, blev tegnet ti stedet, og den rummer en stor æstetisk oplevelse. Rejsefeber må have fyldt de involverede i 2000, da lufthavnsterminalen fra 1939 blev flyttet fra sin oprindelige placering i Kastrup til et mere perifert område for at give plads til yderligere udvidelser af lufthavnen. I dag bruges terminalen til repræsentative formål og administration. Flyttet, nogle vil sige gemt, men denne materialiersing af den internationae funktionalisme er ikke glemt.
