-
Innovation og marked
Risikoafdækning og forsikring er afgørende for, at anvendelsen af nye materialer og teknologier kan sætte gang i den bæredygtige udvikling af byggeriet.
Derfor bør der igangsættes en bredt forankret indsats, der kan afdække, hvordan risikoafdækning kan foretages i bygge- og anlægssektoren i fremtiden.
Dette vil medvirke til at sikre, at nye og mere bæredygtige materialer og teknologier hurtigere kan finde vej til markedet.
-
Det offentlige som accelerator for bæredygtighed
Det offentlige udgør mere end 50% af den samlede byggesum i Danmark. Der kan være behov for krav til bæredygtighed i alle sektorer, der modtager offentlige midler.
Der er desuden behov for, at offentlige bygherrer følger EU-taksonomien, og dette behov skal bringes op på den politiske dagsorden ved hjælp af Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.
-
Bæredygtig finansiering
Afgørende for bygge- og anlægssektorens udvikling er adgang til finansiering.
Det skal her afdækkes hvilke økonomiske og finansielle barrierer og muligheder, der ligger i byggeriets værdikæde, så der finansielt kan etableres en incitamentsstruktur, der understøtter etableringen af et bæredygtigt byggeri.
Incitamentsstrukturen skal også understøtte biodiversiteten og reducere byggeriets påvirkning af biodiversiteten.
-
Regler og rammer for et grønt byggeri
Byggeriets regelsæt, herunder bygningsreglementet, skal fremme den grønne omstilling af branchen.
Det skal afdækkes, om de regelsæt, der regulerer byggeriet (både eksisterende og iboende), indeholder benspænd, der bremser den grønne omstilling.
Regelsættene skal nødvendigvis understøtte brugen af nye, mere bæredygtige materialer samt adressere både nybyggeri, renovering og drift i et samlet livscyklusperspektiv.
-
Data og digitalisering
En bedre udnyttelse af data og digitale værktøjer er afgørende for at styrke produktivitetsudviklingen i byggeriet.
Digitale løsninger og data åbner op for innovative fordele og muligheder for at løse tidligere udfordringer på nye måder. I dag produceres allerede store mængder data i byggeriet, som anvendes bredt af aktører på tværs af byggeprojekter, bygningsdrift og brugere.
Men potentialet for at udnytte data er langt større, og digitalisering kan forbinde design, udførelse og drift for at fremme bæredygtigt byggeri med højere kvalitet, bedre produktivitet og klogere ressourceanvendelse.
Digitaliseringsgraden varierer imidlertid blandt byggeriets aktører, og en øget digitalisering vil være afgørende for at opnå et mere effektivt og bæredygtigt byggeri.
-
Samarbejde i bygge- og anlægssektoren
Samarbejde i byggeriet kan være udfordrende på grund af komplekse projekter, involvering af mange forskellige aktører med forskellige interesser og kompetencer og ofte stramme tids- og budgetrammer.
Desuden kan der opstå konflikter mellem forskellige aktører og uklarhed om ansvarsfordelingen i projektet.
Fokus for dette arbejde vil være barrierer og muligheder i kommunikation, ledelse og samarbejdsformer for at opnå succesfulde resultater i byggeprojekter og for at muliggøre bygge og anlægssektorens klima- og bæredygtighedsambitioner.
Fokus på udbudsformer og efterspørgsel på serviceydelser.
-
Cirkulær økonomi
Bygge- og anlægssektorens værdikæde bør grundlæggende gentænkes, således at start og slut bindes sammen og omdannes til en cirkulær værdikæde, hvor der skabes et kredsløb mellem idé, projektering, byggeplads og drift med en fælles ambition om at skabe de mest bæredygtige kvadratmeter.
I dag starter et byggeri typisk hos bygherren i samspil med rådgiveren, men i en cirkulær værdikæde er viden fra driftsprocessen afgørende for udviklingen af et projekt og dets bæredygtighed.
-
Biodiversitet
Biodiversitet, herunder synergiskabelse mellem indsatser for klima og biodiversitet, styrket forretningsfokus, skaleringspotentiale samt reduktion af værdikædernes indvirkning på biodiversitet, er vigtige aspekter i Danmarks bestræbelser på at beskytte 30 % af landjorden inden 2030 og vende tabet af biodiversitet til fremgang.
Byg- og driftsherrer er storforbrugere af råmaterialer og store producenter af affald og drivhusgasemissioner. Hvordan kan fælles metoder, data og teknologi sikre en skalering af biodiversitet i byerne?
