Bygge- og anlægssektoren etablerer "Byggeriets Handletank for Bæredygtighed" med det formål at angive strategisk retning og komme med konkrete svar og løsninger på en bæredygtig udvikling af byggeriet og anlægsbranchen.

Dette sker på baggrund af anbefalinger fra Molios Toplederhandletank, der blandt andet anbefalede, at Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skulle nedsættes, og det sker med afsæt i ”Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren”.

Baggrund  

Baggrunden for dette initiativ er, at Danmark har som mål at være klimaneutral i 2045, hvilket indebærer, at en stor del af bygningsmassen – både nye bygninger og 85-95 % af den eksisterende bygningsmasse – skal være klimaneutral. Det samme gælder for vores transport- og forsyningsinfrastruktur. Dette kræver store ændringer i både den måde, vi bygger og anlægger nyt på, og den måde vi renoverer og bevarer eksisterende bygninger/anlæg samt hvordan bygningerne og anlæg bliver driftet.

Samtidig er sektorerne væsentlige bidragsydere til klimabelastningen og ressourceforbruget. Ifølge klimapartnerskabets rapport om bygge- og anlægssektoren står sektoren for cirka 40 % af det samlede ressourceforbrug, cirka 35 % af den samlede affaldsproduktion og cirka 30 % af den samlede CO2-udledning. Dette vidner om, at der er en betydelig opgave men også potentiale til i bredere forstand at bidrage til at mindske klimapåvirkningen og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af sektoren. 

Det er imidlertid ikke uden udfordringer. Eksempelvis fornyes kun ca. én procent af bygningsmassen årligt, mens renoveringsraten er på cirka 0,5 procent om året. Skal vi i Danmark nå vores mål for den grønne omstilling og samtidig udbygge den grønne energiforsyning og infrastrukturen, skal hastigheden øges, ligesom der skal prioriteres anderledes og bruges nye løsninger, materialer, kompetencer og større genbrug/cirkularitet inden for bygge- og anlægssektoren. 

Hele bygge, anlægssektoren består i dag af en kompleks værdikæde, der strækker sig fra bygherrer, arkitekter, rådgivere og entreprenører til håndværkere, udvikling, produktion og distribution af byggematerialer samt en række tilknyttede erhverv inden for bank og finansiering. Bygge og anlægssektoren er karakteriseret ved en høj grad af selvregulering i form af aftaler, normer, standarder osv.

For at omstillingen kan lykkes, må branchen i højere grad være i stand til at give klare svar på, hvordan den vil mindske klimapåvirkningen og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af sektoren med fokus på klimatilpasning, vand, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet og økosystemer. Det gælder både for, hvad branchen selv skal gøre, hvad brugerne/kunder skal, og hvad det politiske niveau skal bistå med.  

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal bidrage til at fastsætte en fælles strategisk retning og udpege handlinger for en hurtig og effektiv reduktion af klimapåvirkningen og bidrage til en mere bæredygtig udvikling af bygge- og anlægssektoren. Disse mål kan kun nås, hvis bygge- og anlægssektoren som erhverv omstiller sig til at være mere digital, mere ressourcebevidst og vedtager nye forretningsmodeller samt styrker samarbejdet på tværs af aktører og værdikæde.

Handletankens opgave og udfordring 

Handletankens opgave og udfordring er derfor at identificere, hvordan Danmark kan have en relevant, grøn og konkurrencedygtig bygge- og anlægssektor i fremtiden. Ambitiøse nationale og europæiske klimamålsætninger og mål for bæredygtighed, som omsættes i sektorregulering, giver anledning til betydelige udfordringer men også muligheder.

Det kommende EU-bygningsdirektiv, forordning for ECO-design, EU-taksonomi og kravet om ESG-rapportering er medvirkende til, at der fremadrettet bliver stillet nye og mere omfattende krav til bygge og anlægssektoren og virksomheder i heri på langt flere parametre end CO2, eksempelvis også i forhold til biodiversitet.  

EU-lovgivningen har i stigende grad indflydelse på rammebetingelserne i bygge- og anlægssektoren, som hidtil primært har været defineret af national lovgivning, tradition og selvregulering. Samtidig åbner digitaliseringen op for nye muligheder, som kan øge produktiviteten og understøtte en mere bæredygtig udvikling. 

En vigtig opgave for handletanken bliver derfor at undersøge, hvordan den kommende EU-regulering vil påvirke sektorens rammer, og hvordan man kan maksimere fordelene af disse rammer. Det kræver en ny branchefortælling, hvor bæredygtighedsmål prioriteres på linje med de finansielle, og hvor man kan håndtere nye risici og finde nye måder at nytænke det offentliges rolle som accelerator.

Det kræver også udvikling af nye produkter og løsninger, som hurtigt kan tages i brug samt en øget fokus på cirkularitet og genanvendelse i både materialer og bygninger. Alt dette vil udfordre den måde, som branchen hidtil har arbejdet på og kræve øget samarbejde på tværs af aktører og værdikæde.   

Samlet set skal handletanken med udgangspunkt i ovenstående: 

• Sætte en fælles strategisk retning for en hurtig og effektiv omstilling af bygge- og anlægssektoren med fokus på CO2-reduktioner, klimatilpasning, vand, cirkulær økonomi, forurening, biodiversitet og økosystemer. 
• Identificere indsatser i forhold til udvikling og ændring af sektorens rammebetingelser. 
• Udpege de indsatser og handlinger som branchen selv skal gennemføre, herunder identificere og udpege fælles større projekter som bør igangsættes for at fremme og understøtte retningen. 
• Søge politisk dialog for at sikre de bedste rammebetingelser. 

Styregruppen sammensættes af 15 medlemmer. Styregruppen har i opdrag, at tilsikre fremdrift, følge op på arbejdet, afrapporterer til handletanken samt sikre konsensus om handletankens konklusioner/anbefalinger. Styregruppe skal afspejle bredden i bygge- og anlægssektorens værdikæde. Styregruppen validerer og godkender udkast, før det præsenteres for handletanken.

Handletanken

Handletanken sammensættes af ca 40 repræsentanter (C-level) fra hele bygge- og anlægssektorens værdikæde. Handletanken mødes to gange i 2023. Medlemmerne eller repræsentanter fra deres virksomheder deltager i de forskellige arbejdsgrupper. På de ordinære handletanksmøder vil der ud over afrapportering af fremskridt ske involvering i form af korte diskussions- og workshopformater.

Handletankens arbejdsgrupper

For hvert af de identificerede fokusområde nedsættes en arbejdsgruppe. Handletankens arbejdsgrupper arbejde er organiseret i et inkluderende workshop format. Processen vil blive faciliteret af en eksternt tilknyttet facilitator. Indholdsproduktion (rapporter/analyser) vil blive tilvejebragt af et analysekonsortiet. Arbejdsgrupperne sammensættes af ”eksperter” fra handletankens virksomheder. 

Handletankens sekretariat

Sekretariatsfunktionen for handletanken varetages i et samarbejde med partnerorganisationer. Sekretariatet vil tilsikre, at der afrapporteres fra de forskellige indsatsområder/referencegrupper, at handletankens medlemmer er inddraget og engageret samt at eksterne projekter frames samt efterfølgende leverancer tilvejebringes rettidigt og i en ønsket kvalitet.

Processen for arbejdet er flerdelt. Handletanken mødes minimum 2 gange i 2023. Styregruppen mødes ca. hver anden måned. Organisationerne mødes jævnligt for at forberede arbejdet i styregruppen og i handletanken. 

Fase 1: Til underbygning af handletankens arbejde opdateres og videreudvikles den eksisterende klimapartnerskabsrapport for bygge- og anlægssektoren, så den afspejler et faktuelt korrekt grundlag for bygge- og anlægssektorens klima- og bæredygtighedspåvirkning og udfordringer. 

Fase 2: På basis af bl.a. rapportens identificerede barrierer og løftestænger for bygge- og anlægssektoren vil handletanken udarbejde et konkret idékatalog med forslag til, hvordan klima- og bæredygtighedsambitionerne kan indfris, jf. ovenfor om handletankens opgaver. 

Fase 3: Handletanken prioriterer de konkrete initiativer fra idékataloget og igangsætter aktiviteter, som skal sikre virkeliggørelse.