Jeg har 20+ års erfaring og resultater indenfor ledelse og organisation, strategisk kommunikation, krisehåndtering, interessevaretagelse og samfundsansvar – fra både danske og internationale virksomheder – og politisk betydende organisationer.

Med plads i direktionen i virksomheder  som Royal Dutch Shell, Georg Jensen og ATP en dyb indsigt i virksomhedsdrift, ledelse, strategi og forretningsudvikling. Tillige har jeg erfaring som selvstændig - som direktør i egen konsulentvirksomhed.

Min bestyrelseserfaring stammer fra Cph Lufthavne og Geoparken Odsherred.

I foråret slog karrieren et uventet sving, da jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne afslå. Livet som selvstændig rådgiver og coach  blev 1. marts udvidet med rollen som særlig rådgiver for Danmarks digitaliserings- og ligestillingsminister.

Mit fokus er executive rådgivning i krydsfeltet mellem personlig lederskab, kommunikation, organisationers rolle, den politiske dagsorden – herunder organisationers bidrag til samfundet.

Som coach arbejder jeg med mennesker, der vil udvikle sig professionelt eller personligt. Både med topledere og nyklækkede talenter. Desuden er jeg frivillig mentor for unge kvindelige ledere.